Aktuelt Romaner

Stærke og tankevækkende romaner til kvinder

Har du svært ved at finde romaner, der er romantiske uden at være for sukkersøde? Og vil du gerne have en roman, der er let at gå til, men som samtidigt giver stof til eftertanke?

Her giver vi dig vores bud på de bedste romaner til kvinder, som vil have bøger, der både er romantiske, litterære og tankevækkende.

Sødbitter af Stephanie Danler

Sødbitter, Stephanie Danler, kærlighedsroman, roman om gastronomi

Stephanie Danlers Sødbitter var på alles læber – kendte såvel som ukendte – da den udkom i USA i 2016. Sødbitter er Stephanie Danlers debutroman, som hun fik udgivet efter at have arbejdet som tjener på en restaurant i New York i mange år. Derfor kunne hun også trække på sine egne erfaringer i arbejdet med bogen, som handler om Tess, der flytter til New York og får arbejde på en eksklusiv restaurant. Som tjener får Tess indblik i restaurantverdenens hierarki, og samtidigt bliver hun viklet ind i et romantisk trekantsdrama.

Sødbitter er en roman om den mystiske bagside af restaurantverdenen, og så er det en roman om at finde sig selv. Sidst men ikke mindst er det en bog, der giver appetit – appetit på mad, på vin og på meget mere.

“En rig fortælling … fandenivoldsk og sanselig” – ★★★★★ i EKSTRA BLADET

“Smagfuld dannelsesroman” – ❤❤❤❤ i FEMINA

Du kan læse mere om redaktørens arbejde med Stephanie Danlers Sødbitter her.

Du kan købe Sødbitter af Stephanie Danler online her eller i din lokale boghandler

Mødrene af Brit Bennett

Mødrene, Brit Bennett, amerikansk roman, kærlighedsroman, ungdom, venskab

Brit Bennetts debutroman Mødrene har fået stor ros, og hun er af flere blevet udråbt som en af tiden mest indflydelsesrige forfattere. I denne moderne coming-of-age roman tager Brit Bennett læseren med til Oceanside i Californien, et lille religiøst samfund, hvor sladderen går om alt og alle. Romanens omdrejningspunkt er Nadia Turner, der som syttenårig bliver gravid efter en flirt med den charmerende Luke Sheppard. Mod Lukes vilje vælger hun at få en abort – en beslutning som viser sig at have konsekvenser for Nadia og alle omkring hende mange år frem i tiden.

Mødrene er en tankevækkende roman om kærlighed, ungdom og venskab. Samtidigt sætter den fokus på de valg, vi tager i livet – og ikke mindst konsekvenserne af de valg.

“Den fineste roman om sorg, jeg længe har læst” – ❤❤❤❤❤ i FEMINA

“Bogen læser næsten sig selv” – LITTERATURSIDEN.DK

Du kan læse mere om Brit Bennett og hendes arbejde med at skrive Mødrene her.

Du kan også læse mere om den flotte forside på Mødrene her. 

Du kan købe Mødrene af Brit Bennett online her eller i din lokale boghandler

Lyset vi mistede af Jill Santopolo

Lyset vi mistede, Jill Santopolo, kærlighedsroman

Jill Santopolos Lyset vi mistede er en kærlighedsroman om skæbnens uransagelige veje. Da Lucy og Gabe møder hinanden som studerende den 11. september 2001 i New York, er det kærlighed ved første blik – og deres liv er for altid forandret. Da deres veje skilles, lover de hinanden altid at følge deres drømme og leve livet fuldt ud. Skæbnen fører dem vidt forskellige steder hen i verden, og med tiden melder spørgsmålene sig om, hvorvidt de tog den rigtige beslutning om at gå hver til sit.

Jill Santopolo fortæller med Lyset vi mistede den fineste historie om den første – og største – kærlighed, og om alt hvad der dertil hører af drømme, skæbne, jalousi og tilgivelse.

“Denne kærlighedshistorie får hjertet til at banke og tårerne frem i øjenkrogen” – LITTERATURSIDEN.DK

“En uforglemmelig og unik fortælling” – ❤❤❤❤❤ af BOGFINKEN

Du kan købe Lyset vi mistede af Jill Santopolo online her eller i din lokale boghandler

Kvinderne på slottet af Jessica Shattuck

Kvinderne på slottet, Jessica Shattuck, historisk roman, Anden Verdenskrig

Kvinderne på slottet fortæller Jessica Shattuck en gribende historie om tre enker til modstandsfolk, som efter Anden Verdenskrigs afslutning skal finde sig selv igen. Hovedpersonen Marianne von Lingenfels vender sammen med sine børn tilbage til familiens slot i Bayern,  som under krigen havde været samlingssted for den tyske overklasse. Her vil Marianne indfri et løfte til sin mand om at samle og beskytte familierne til de modstandsfolk, som mistede livet i krigen.

Med Kvinderne på slottet giver Jessica Shattuck et rørende og gribende portræt af Anden Verdenskrig og dens menneskelige konsekvenser.

“Det er en tankevækkende roman med et smukt sprog… En af de bedste romaner om skæbner under 2. Verdenskrig, jeg har læst” – ★★★★★ af anmelder på SAXO

Du kan købe Kvinderne på slottet af Jessica Shattuck online her eller i din lokale boghandler

Det ender med os af Colleen Hoover

Det ender med os, Colleen Hoover, kærlighedsroman

Det ender med os er en hjerteskærende og fængslende roman af velskrivende Colleen Hoover. Livet kører på skinner for romanens hovedperson Lily: En karrieredrøm går i opfyldelse, og hun møder den mest fantastiske mand, nemlig den charmerende og intelligente neurokirurg Ryle. Alligevel er der noget, der giver skår i glæden, og da Atlas, Lilys barndomskæreste, dukker op, vakler fundamentet for Lilys lykke.

Colleen Hoover tager med Det ender med os fat i et svært emne på en elegant og rørende måde, og romanen er dermed en fantastisk fortælling om kærlighedens ultimative pris.

“Vær klar på at blive blæst fuldkommen bagover. Og husk masser af Kleenex!” – ❤❤❤❤❤ af BOGHJØRNET

“Så smuk en fortælling, at jeg sent vil glemme den” – ❤❤❤❤❤❤ af LIDTBEDRELIV

Du kan købe Det ender med os af Colleen Hoover online her eller i din lokale boghandler

Verdens smukkeste mand af Lena Ackebo

Lena Ackebo, Verdens smukkeste mand, svensk roman

Svenske Lena Ackebo skriver på skøn og humoristisk vis om to søstres ferie til Mallorca i Verdens smukkeste mand. Søstrene Mona og Barbro har nemlig ikke andet til fælles end en dårlig barndom, og derfor indvilliger Mona kun modvilligt, da Barbro foreslår en fælles charterferie til Mallorca. Ferien viser sig dog at vende op og ned på søstrenes liv, da de møder Albert, Verdens Smukkeste Mand.

Med Verdens smukkeste mand har Lena Ackebo skrevet en klog og morsom roman, som minder os alle om, at kærligheden kan ramme, når vi mindst venter det.

“Forfatteren udviser en god blanding af skarpsyn og kærlighed til de centrale figurer, og der er et drive, der giver læseren appetit på en fortsættelse” – ★★★★ i BERLINGSKE

Du kan købe Verdens smukkeste mand af Lena Ackebo online her eller i din lokale boghandler

Sleep stalker af Sanne Gottlieb

Sleep stalker, Sanne Gottlieb, erotisk roman, mystik

Sanne Gottliebs debutroman Sleep stalker er en fantastisk fortælling på grænsen mellem realisme og surrealisme. Den handler om en europæisk kvinde i Singapore, hvis sjæl om natten forlader sin sovende mand og sin egen krop og istedet vandrer rundt i storbyens gader. På sine natlige vandringer forelsker hun sig i en kinesisk læge, og snart bliver forelskelsen så omsiggribende, at hun også opsøger ham om dagen.

Sleep stalker er en fortælling om begær, mystik og eksotiske stemninger i storbyen Singapore. Handlingen er med hovedpersonens egne ord et sammenfald af sære hændelser, som går fra virkelighedens verden ind i et skræmmende eventyrunivers – og tilbage igen.

“Sanne Gottliebs debutroman giver gåsehud” – ❤❤❤❤❤ i POLITIKEN

“Atmosfærerig debutroman” – INFORMATION

Du kan købe Sleep stalker af Sanne Gottlieb online her eller i din lokale boghandler