Krimi

10 psykologiske thrillere du ikke skal læse når du er alene

Er du til uhyggelige, grusomme psykologiske thrillere?

Du ved… de der romaner, hvor spændingen kommer snigende for lige pludselig at være allestedsnærværende i et kæmpe gys?

Hvor du fortrød at du læste, da du var alene hjemme?

Eller må sove må lyset tændt?

Eller som får dig til at bide negle?

Så bør en af disse 10 psykologiske thrillere være din næste læsning:

Hekseprocesser, videnskab og tro i psykologisk forskningskrimi

forårets bedste krimier, krimi, sissel-jo gazan, sara bouchet, savas vidner, dansk krimi, videnskabelig krimiHvis du elsker videnskabskrimier, skal du glæde dig til at kaste dig over Savas vidner der byder på forskning, kærlighed og dæmoni, når Dannie forsøger at finde ud af hvad der skete, den nat hendes søster døde.

Dannie er lidt af en enspænder, og hun er i krise. Hun er netop blevet suspenderet fra sit job som præst og hendes kæreste er gået fra hende. Da hendes søster Sophie kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme, er det derfor en god lejlighed til at rejse væk. Men da Dannie ankommer, er Sophie forsvundet.

Sophie efterlader sig forskningsmateriale om emner som hekseprocesser i middelalderen, besatte børn og uddrivelse af dæmoner. Det tvinger Dannie til at se indad, men også tilbage mod en opvækst, hun af flere årsager helst vil glemme. Langsomt nærmer hun sig opklaringen af en morbid hemmelighed, der har været skjult i århundreder. Og den indsigt, hun opnår, er langt mørkere, end hun nogensinde har kunnet forestille sig.

Savas vidner udkommer 9. maj. Forudbestil den her.

 

En foruroligende fortid og en hæsblæsende menneskejagt i vildmarken

Dødspændende … fængslende til sidste punktum” – POLITIKEN

Helena bor med sine forældre langt ude i Michigans marskland, hvor de lever uden kontakt med andre mennesker.

Men familien har en hemmelighed: Faderen kidnappede moderen, da hun var teenager og har siden holdt dem isoleret fra omverdenen.

Da Helena og hendes mor slipper fri, bliver hendes far sendt i fængsel, men flygter 15 år senere.

Karen Dionne har skrevet en thriller, der begynder efter det, der normalt er det dramatiske højdepunkt: en kidnapning, og Dionnes plot tager herfra et par tvists og slutter med en hæsblæsende menneskejagt.

Læs også: Jeg flyttede ud i den vilde natur med en nyfødt.

Du kan købe Dyndkongens datter online her eller i din nærmeste boghandel.

Uhygge, fortidsminder og mørk folklore

“Theorin mestrer personbeskrivelserne til UG, .. og personerne fremstår meget levende, og man får også et godt gys indimellem. Begrebet tåge har fået en helt anden betydning” – LITTERATURSIDEN

En tåget sensommerdag i begyndelsen af 70’erne forsvinder en lille dreng på Øland. Ingen spor efterlades.
I dage og uger leder familien, politiet og frivillige efter ham.
Mere end 20 år senere får drengens mor Julia et uventet opkald fra sin far, søkaptajnen Gerlof Davidsson. Han beder hende om at komme til Øland for at hjælpe ham med et nyt spor af det forsvundne barnebarn.
Julia vender modvilligt tilbage til barndomsøen og sin aldrende far. Først der hører hun om den myteomspundne øbo, Nils Kant, som engang satte skræk i hele egnen.
Han var død og begravet længe før Julias dreng forsvandt, men alligevel er der nogen der påstår at have set Nils Kant. Han ses af og til vandre på de ølandske kalkstensstrækninger i skumringen.

Lån Skumringstimen på biblioteket. Bogen er også tilgængelig som lyd- og e-bog.

Lydbogen er indtalt af Jens Jørn Spottag.

Domestic noir for unge

“En fantastisk bog om et emne, der desværre er meget tabubelagt” – CATS, BOOKS AND COFFEE

Når det farligste er tættere på, end du tror …

Nick har styr på livet: arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex.
Så møder han Isabelle.
Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Og mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?

En psykologisk thriller om en kærlighed så vild og voldsom, at det virkelig er “til døden os skiller”.

☞ Læs også: Jeg skriver om det, der skræmmer mig

 Køb Til døden os skiller online her eller i din nærmeste boghandel

Angstskabende psykologisk drama

“Djævleblændt spændende … i en klasse helt for sig selv.”  – NORDJYSKE

Har du brug for en ordentlig omgang uhygge og grusomhed, skal du straks kaste dig over Brudekjolen.

Sophie tror, hun er ved at blive skør.
Hun har blackouts, er forvirret og kan ikke huske. Hun er hovedmistænkt i drab og på flugt. I virkeligheden er hun offer for en djævelsk plan.
Men det ved hun ikke.

Hun var engang gift og lykkelig med en velfungerende karriere. Nu arbejder hun som barnepige for en rig familie i Paris. En morgen finder hun den 6-årige Léo død, kvalt med et af hendes snørebånd. Hun kan intet huske, men er nu hovedmistænkt for drabet. Hun planlægger en flugt, hvor hun har tænkt sig at ændre sit navn, sit liv og finde en ny mand. Men Sophie kan ikke løbe fra sit liv. Nogen er hele tiden et skridt foran.

☞Læs også: 5 ting du ikke vidste om Pierre Lemaitre

Du kan købe Brudekjolen her eller i din nærmeste boghandel

Berusende, mørk og uundgåelig pageturner

forårets bedste krimier, domestic noir, filmatisering, kvinden i vinduet, aj finn, krimiEr du til domestic noir, kan du godt glæde dig, for dette er en af de bedste af slagsen.
Da Kvinden i vinduet udkom i USA var filmrettighederne allerede solgt. Men det er også med rette for bogen byder på psykologiske gys, en utilpasset og lidt usympatisk hovedperson, en utilregnelig fortæller – kort sagt ALT det bedste, vi elsker i domestic noir genren.

Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. For blot et år siden var hun gift og havde et godt job. Nu får hun voldsomme angstanfald ved tanken om at gå udenfor. Hun får dagene til at gå med at se gamle sort-hvid film, chatte på nettet, drikke (lidt for meget) vin og udspionere sine naboer.

Overfor bor den perfekte familie – far, mor og teenagesøn – men en aften, Anna kigger over mod deres vinduer, ser hun moren i huset falde om med en kniv i brystet. Chokeret ringer hun efter politiet og forsøger at gå ud og skaffe hjælp. Men da hun åbner døren, sortner det for hendes øjne. Efterfølgende er det, som om intet er sket. Der er intet lig, ingen tilskadekomne, ingen sørgende familiemedlemmer. Politiet noterer sig, at Anna er psykisk ustabil. Hendes lille, afgrænsede verden smuldrer langsomt, for hvad er sandheden? Var det bare noget, hun bildte sig ind?

☞ Læs de første 5 kapitler af Kvinden i vinduet

Kvinden i vinduet udkommer 23 maj. Forudbestil den her.

En isnende thriller om en skizofren bevidsthed

“Det er virkelig dygtigt gjort, og romanen er ét langt velbehageligt gys!” – JYLLANDS-POSTEN

Tre søstre vokser op hos deres mormor. Deres barndom er trist og giver dem en grundlæggende følelse af ensomhed.

Som voksne, har de tre søstre stadig fornemmelsen af ikke at høre til. Lisbeth bliver jordemor, Judith fotograf, og Carol ender som ulykkelig blandingsmisbruger. Hvem af dem er det, der hader farlige, irriterende og besværlige mænd af et godt hjerte? Hvem er det, der udadtil fremstår som en helt almindelig kvinde, og som samtidig er i stand til at begå de mest bestialske mord?

Hun har haft frit spil i lang tid, men så kommer en pensioneret politimand på sporet af hende. Kvinden, der hader mænd, efterlader sig spor, og politimanden er snu og kan se dem. Snart er hun under stærkt pres, men kæmper en indædt kamp for at overleve, en kamp mod tiden og frygten.

Lån Rødhætte på biblioteket eller køb den som lydbog.

Lydbogen er indlæst af Githa Lehrmann

Vild og uforudsigelig med en uhygge der langsomt kommer krybende

Jeg overvejer at gøre det forbi, Iain Reid, krimi, psykologisk thriller, domestic noir, krimier“Frygtelig spændende … frygtelig skræmmende” – BOGFRIISEN

Iain Reids spændingsfyldte og nervepirrende road thriller Jeg overvejer at gøre det forbi handler om en biltur, som får fatale konsekvenser.

Fortælleren skal sammen med sin kæreste Jake besøge Jakes forældre, der bor langt ude på landet. På vejen sker der dog en række mystiske hændelser, og grundet en pludseligt snestorm bliver parret tvunget til at søge tilflugt på en tom high school. De efterfølgende dage efterforsker politiet et mord på netop denne high school – tilbage er blot spørgsmålet om, hvem der er offeret.

Jeg overvejer at gøre det forbi er en helt unik, spændende og angstprovokerende læseoplevelse, som snart er på vej til Netflix.

☞ Læs også: Kan du lide at blive skærmt? Tre psykologiske thrillere 

Du kan købe Jeg overvejer at gøre det forbi online her eller i den nærmeste boghandel.

Hårrejsende domestic noir sat i minimalistisk lejlighed i London

“En thriller i verdensklasse!” – CILLES LÆSESAL

En af årets stærkeste psykologiske thrillere er J.P. Delaneys Kvinden før, en blændende og fængslende pageturner i domestic noir-stil.

Hovedpersonen Jane flytter ind i en minimalistisk hi-tech lejlighed i London, hvor hun skal leve efter en masse særprægede regler indført af lejlighedens arkitekt. Eksempelvis må hun ikke have nogle personlige nipsting eller pynte væggene med kunst.

Kort tid efter Jane er flyttet ind, finder hun ud af, at den tidligere lejer døde under tragiske omstændigheder.

Hvad vigtigere er dog, at den tidligere lejer samtidigt lignede Jane skræmmende meget…

☞ Læs også: Kom bag om den psykologiske thriller Kvinden før 

 

Køb Kvinden før her eller i din nærmeste boghandel

Spændende thriller om konsekvenser af en traumatisk hændelse

Aldrig glemt, Amy Gentry, krimi, thriller, spændingsroman“Lovende amerikansk debut om identitet, hævn og forholdet mellem mor og datter” – LITTERATURSIDEN

Enhver forælders mareridt.
Det er hvad Anna og hendes mand går igennem, da deres trettenårige datter Julie en nat bliver kidnappet fra sit værelse.

Otte år senere dukker en pige op, som hævder at være Julie, og genforeningen bringer lykke til den lille familie.

Alligevel begynder tvivlen at komme snigende hos Anna, for der er mange små ting, der ikke passer sammen i forhold til Julie og hendes historie.

Men hvis pigen ikke er deres datter, hvad vil hun dem så? Og hvor godt kender Anna egentligt sit barn?

☞ Læs også: Kan du lide at blive skræmt? 

Du kan købe Aldrig glemt af Amy Gentry her eller i din nærmeste boghandel.