Fiktion

Wilbur Smith fascinerer stadig

WILBUR SMITH SAMLEDE BØGER

Er du vild med historisk fiktion og dramatiske beretninger? Så har du helt sikkert hørt om Wilbur Smith før. Den sydafrikanske forfatters bøger er blandt verdens bedst sælgende. Få et overblik over det storslåede forfatterskab her.

Men fordi hans forfatterskab er så stort, kan det måske være svært at få overskue. Hvis du ikke helt ved, hvor du skal starte med Wilbur Smith – eller hvis du bare trænger til et overblik over hans enorme forfatterskab – guider vi dig her igennem hans bøger.

Glæd dig til at stifte bekendtskab med en forfatter, der har taget verden med storm!

Screen Shot 2016-05-18 at 12.10.52
Jan Hedegaard gæstede Go’ Morgen Danmark for at tale om Wilbur Smiths forfatterskab. 

Courtney-serien

Courtney-serien er Wilbur Smiths mest kendte bogserie. Serien er en slægtskrønike, der følger Courtney-familien gennem flere generationer – fra 1860’erne til 1980’erne. Det er en stærk og realistisk, hensynsløs og åbenhjertig, men også eventyrlig bogserie fra pionerernes og zulukrigernes Afrika, guldfeberens og elfenbensjagtens Afrika.

Når løven jager, den første bog i Courtney-serien, er et oplagt sted at begynde med Wilbur Smith. Bogen er nemlig Wilbur Smiths debutroman, der fik ham til at tage springe fra revisor til fuldtidsforfatter. Den nyeste bog i serien, Nemesis, er den 20. bog i serien.

Wilbur Smith, David Churchill, Courtneys krig, Courtney-serien

  1. Når løven jager
  2. Torden over landet
  3. I løvens spor
  4. Den brændende kyst
  5. Magtens sværd
  6. Vredens land
  7. Ingen kender dagen
  8. Ræves bytte
  9. Rovfuglene
  10. Monsun
  11. Blå horisont
  12. Assagai
  13. Den gyldne løve
  14. Krigsråb
  15. Tigerens bytte
  16. Courtneys krig
  17. Søjler af ild
  18. Krigens arv
  19. Stormens rasen
  20. Nemesis

Den nyeste roman af Wilbur Smith – samt den nyeste i Courtney-serien

Wilbur Smith fascinerer stadig

Nu kommer endnu en roman i Wilbur Smiths populære Courtney-serie!
Året er 1794, og vi befinder os under rædselsherredømmet i Paris. Den unge Paul Courtney skjuler sig i menneskemængden, mens hans mor henrettes for øjnene af ham. Paul sværger, at han vil ære det løfte, han gav hende: at overleve. Da Paul redder en ung piges liv, indgår de en alliance, men farerne lurer overalt, og spørgsmålet er, hvor langt vil Paul gå for at sikre sin egen overlevelse …

Cape Town 1806. Adam Courtney har levet sit liv i flådens tjeneste og i skyggen af sin far, admiral Robert Courtney. Men da et besøg i hans hjem, ender i tragedie, må Adam se sin skæbne i øjnene og søge hævn. Men han vil snart opdage, at fjenden er tættere på, end man skulle tro.
Nemesis følger efter Stormens rasen.

Du kan købe Nemesis i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé fra 1. maj.


Ballantyne-serien

Ballantyne-serien er en familiekrønike, der består af fire romaner. Romanerne beskæftiger sig med Ballantyne-familien og løber fra 1860’erne til 1980’erne. Sideløbende med familiens liv, får man også en levende historisk fortælling om Zimbabwes tilblivelse.

  1. Stenfalkens land
  2. Når falkene flyver
  3. Falkene vender tilbage
  4. Leoparden jager i mørke
  5. Prequel: Når raven kalder

Når raven kalder – Prequel til Ballantyne-serien

Wilbur Smith fascinerer stadig

Fra Cambridge modtager den unge studerende Augustus Mungo St John brev fra familien i Virginia.

Hans far er gået fallit med familiens plantage, og Mungos arv er forsvundet sammen med sin gamle kærlighed, slaven Camilla.

I vrede og anger sværger Mungo at redde Camilla og hævne sig på hendes kidnapper Chester Marion.

Samtidig må Camilla gøre alt for at overleve i den brutale Chester Marions fangeskab, mens Mungo kæmper sig gennem sin skæbnes modgang for at opnå hævn.

Du kan købe Når Ravnen Kalder online fx. på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Courtney og Ballantyne-serien

I Solens sejr smelter Wilbur Smiths to romanserier sammen, da Courtney-familien og Ballantyne-familien mødes for første gang. Bogens handling udspiller sig under borgerkrigen i Sudan i 1884. Ryder Courtney er taget til fange og i sit fangenskab møder han soldaten Kaptajn Penrod Ballantyne. Det viser sig hurtigt, at Ryder og Penrod må samarbejde for at holde dem de elsker i sikkerhed.

  1. Solens sejr
  2. Kongernes konge 

Læs fortsættelsen til Solens Sejr – Kongernes konge

Wilbur Smith fascinerer stadig

Wilbur Smiths to mest magtfulde familier mødes igen i denne længeventede selvstændige fortsættelse til bestselleren Solens sejr.

Penrod Ballantyne og hans forlovede, Amber Benbrook, går gennem Cairos gader i 1888. De er lykkelige og opfyldt af drømme om deres fælles fremtid, men drømmene knuses, da en jaloux ekskæreste kommer imellem dem.

Amber rejser til Abessinien sammen med sin tvillingesøster, Saffron, og hendes eventyrlystne mand, Ryder Courtney, på jagt efter lykken. De begiver sig ud på en farefuld færd til Addis Ababa, hvor de bydes velkommen af den magtfulde hersker Menelik II, Kongernes konge. Men Italien har planer for Abessinien, og der florerer rygter om en invasion. Tilbage i Cairo søger en knust Penrod trøst i byens opiumhuler. Han reddes af sin gamle ven, Lorenzo, som nu er i den italienske hær, og da Lorenzo tilbyder ham at slutte sig til den militære indsats, slår Penrod til.

En storm er på vej, og Penrod og Amber befinder sig på hver deres side af invasionen – kan de nogensinde finde deres vej tilbage til hinanden mod alle disse odds?

Kongernes konge kan købes online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.




Nyeste i Egypten-serien

Wilbur Smith fascinerer stadig

Ny bog i Egypten-serien fra spændingens mester, Wilbur Smith.

En helt må rejse sig fra krigens ruiner for at redde Egyptens fremtid.

Det engang så magtfulde Egypten lider under de mange år med Hyksos-styret. Selvom Farao nu endelig sidder retmæssigt på tronen, er hans magt skrøbelig – for mange forsøger at udnytte det kaos, der fulgte, da Hyksos-styret blev væltet. Taita forsøger desperat at forene de to splittede egyptiske kongeriger under Faraos styre og sender sin protegé, Piay, ud for at finde svaret på en tusind år gammel gåde, der kan sikre Egyptens skæbne. 

Men i krigens kaos er en ny ondskab vokset frem, og Piay må jagte svaret på gåden gennem ørkenen i et kapløb med tiden.

Du kan købe Testamentet fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Wilbur Smiths Egypten-serie udspiller sig i Theben i det ældgamle Egypten, hvor vi møder faraoer, slavepiger og ulykkeligt forelskede. Der berettes om dagligdag og lidenskab i det gamle Ægypten, på et tidspunkt hvor nationen rystes i sin grundvold af krig og magtbegær.

  1. Flodguden
  2. Den syvende skriftrulle
  3. Magiens mester
  4. Den 11. plage
  5. Ørkenguden
  6. Farao
  7. Det nye rige
  8. Titanernes krig 

Hector Cross-serien

wilbur smith udyret

Hector Cross-serien handler om den tidligere major i det britiske specialkorps SAS, Hector Cross. Hans veje krydses med den unge oliearving Hazel Bannack, som oplever sit livs mareridt under et cruise i det indiske ocean, da hendes yacht bliver kapret af somaliske pirater …

  1. Afrikas horn
  2. En ond Cirkel
  3. Udyret 

Selvstændige romaner

  • Mørket under solen
  • Flammer over floden
  • Guldminen
  • Diamantjægerne
  • Solfuglen
  • Ørneflugt
  • Tigerens øje
  • Slugten
  • Grådig som havet
  • Forræderi på højt plan
  • Elefanternes sang