Romaner, Ungdomsbøger
Leave a comment

Vores kemiske hjerter: En bog for bogelskere!

Den perfekte bog for bogorme og læseheste!

Vores kemiske hjerter af Krystal Sutherland er en vildt klog, sjov og rørende YA-roman. Bogens hovedperson er den unge Henry Page, hvis liv forandres totalt, da en ny pige starter i hans klasse. Grace er ikke den pige, han forestillede sig, han ville falde for – men ikke desto mindre, kan han ikke lade være med at blive draget af hende.

Vores kemiske hjerter er en skøn fortælling om den første kærlighed, men det er også en dannelsesroman, der handler om at håndtere sorg, at vokse op og at finde sin plads i verden. Det er den perfekte bog for fans af John Green – og så er det også en bog, der vil vinde enhver bogorms hjerte, for den er fyldt med bogreferencer!

Hovedpersonen Henry er nemlig helt vild med bøger. Og med popkultur generelt. Derfor refererer han ofte ting som Star Wars, Harry Potter, Ringenes Herre og endda Twilight! Det er vildt sjovt at læse – især når man kender bøgerne, han taler om.

I en af bogens tidlige scener fortæller Henry om hans blomstrende venskab med Grace. Og til enhver bogelskers fryd fortæller han, hvordan de låner hinanden bøger og deler læseranbefalinger:

Vi lånte hinanden vores yndlingsbøger (min: Vejen af Cormac McCarthy, hendes: 84, Charing Cross Road af Helene Hanff), begge inderligt oprørte over, at den anden endnu ikke havde læst disse fantastiske værker af litterær perfektion.

Gode gamle glittermand

Henry betegner ikke sig selv som en typisk Twilight-fan, men ikke desto mindre kan han ikke lade være med at bruge Twilight-referencer engang i mellem. F.eks. da han indser, han er forelsket i Grace:

Jeg hader at bruge en Twilight-reference, men jeg kunne pludselig godt forstå, hvorfor Edward fandt sådan en torsk interessant (ikke at Grace var nogen torsk – hun var skarp og vittig med en humor så sort, at den kunne have spillet Batman). Men jeg forstod omsider Gamle Glittermands tiltrækning til Bella.

Eller da Henry har lidt svært ved at forstå Grace – og kommer til at tænke på Edward, som bliver fascineret af Bella Swan, fordi han ikke kan læse hendes tanker:

Edward Cullen, din stakkels, elendige idiot,” sagde jeg, mens jeg låste min telefon og stirrede op i loftet. ”Jeg skulle ikke have været så hård mod dig.

Harry Potter-referencer i massevis!

Harry Potter-fans vil også kunne more sig over Henry og Graces mange beskedudvekslinger, hvor Henry er dybt forarget over, at Grace endnu ikke har læst bøgerne. Harry Potter-bøgerne betyder nemlig meget for Henry – og han ved næsten ikke, hvad han skal sige, da Grace afslører, hun ikke er nået dertil endnu.

Screen Shot 2017-02-21 at 16.13.20

Beskedudveksling mellem Henry og Grace

Screen Shot 2017-03-07 at 13.08.34

Beskedudveksling mellem Henry og Grace

I det hele taget fylder Harry Potter meget for Henry, som også bruger bogserien som eksempel på hans drømmefremtid med Grace:

Jeg ville være kærester med hende. Om nogle år ville jeg giftes med hende. Og når vi var blevet gamle, ville jeg drikke pebermyntete og læse Harry Potter for vores børnebørn på verandaen foran et gammelt hus på landet, mens vi så et tordenvejr nærme sig. Var det for meget at bede om?

Er det ikke sødt? Og helt i enhver bogorms ånd?


Vores kemiske hjerter af Krystal Sutherland

Screen Shot 2017-03-06 at 11.18.59_burned

YA-romanen til dig, der elskede Fordelene ved at være en bænkevarmer, Paper Towns og En flænge i himlen.

Henry har aldrig været forelsket, men en dag starter Grace i klassen. Hun ligner langt fra Henrys drømmepige, og det er tydeligt, at hun har det svært. Alligevel falder Henry for Graces uperfekte og ægte væsen, men kan han håndtere, at hun bærer på en stor sorg?

Vores kemiske hjerter er en uimodståelig og tankevækkende ungdomsroman om den første forelskelse, knuste hjerter og de gyldne tråde, der formår at væve dem sammen igen.

-> Vores kemiske hjerter udkommer den 4. april. Forudbestil den her.

About LOVEBOOKS

LOVEBOOKS.dk er stedet for dig, der elsker kærlighedshistorier. Her samles læsere af alle slags kærlighedshistorier for at dele læseoplevelser med hinanden. Følg os på facebook, instagram og bloggen. LOVEBOOKS er en del af Lindhardt og Ringhof Forlag, og vi stræber efter at udgive og digitalisere de bedste bøger inden for romancegenren. Vi guider dig til de bedste læseoplevelser – uanset om du er til historiske dramaer, fantasy, chick-lit eller bare en god kærlighedsroman.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *