Børnebøger Carlsen

Fem seje piger fra børnebøgernes verden: Kender du Vilma, Pippi, Trisse, Bea og Emmy?

Kvindernes interntionale kampdag, kvindernes kampdag, trisse og det lange hår, annie bahnsson, bøger til piger, pigebøger, seje piger

Vi fejrer Kvindernes internationale kampdag med en flok seje, skarpe, sjove, eventyrlystne og helt særlige piger fra børnebøgernes verden. Her er både gamle kendinge og nogle af de nye piger i klassen. Hvor mange kender du og dine børn?

 

Pippi Langstrømpe

Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe – eller bare Pippi – er intet mindre end verdens stærkeste pige og fuld af spilopper. Den lille, bomstærke pige med de røde fletninger og fregner, kan om nogen sætte de voksne og byens bøller på plads.

Det har hun gjort siden 1945, hvor Astrid Lindgreens første historier om Pippi, Tommy og Annika så dagens lys. Pippi bor stadig i Villa Villekulla med sin hest, sin abe og sin taske fuld af guldmønter.

Du kan finde Pippi Langstrømpe her

 

Trisse med det lange hår

Der er noget helt særligt ved Trisse. Trisse har nemlig kun ét hår. Til gengæld er det meget langt og tykt. Sådan et hår kan bruges til alt muligt sjovt, for eksempel som tøjle, når Trisse rider på sin ged. Trisses mor mener nu mest, at det kan bruges til at lave ulykker. Faktisk har Trisse LOVET, at det skal blive oppe under huen. Det er bare også rigtig godt som svingtov i frikvarteret, og når alle børnene keder sig, kan Trisse jo ikke bare stå der. Det er da klart!

Du kan læse mere om Trisse og det lange hår her

 

Trisse, Trisse og det lange hår, Annie Bahnson, seje piger, kvindernes internationale kampdag

Vilma og venner

Vilma er den yngste i sin klasse. Det er lidt irriterende. Vilma bor på Kirsebærvej 17 med sin mor, far, storesøster Signe og sine to små brødre Alfred og Felix. Vilma elsker pizza, pandekager og rosinmadder. Og så er hun rigtig god til at tegne.

Vilma og venner er en serie om at turde være sig selv – og alligevel lytte til andre. Det er ikke altid lige let, når man går i 3. klasse. Det gør Vilma, og hun er en pige med ben i næsen! Hun vil bare så gerne have en bedste ven, man kan fortælle hemmeligheder til – og selv have lov til bestemme, hvem der f.eks. skal med til hendes fødselsdag. Det kan nogle gange gøre det lidt svært at passe ind.

Du kan læse mere om Vilma og venner her

 

Bea – opdagelsesrejsende i dinosaurernes verden

Forestil dig en verden, hvor dinosaurerne overlevede. Sådan en verden lever Bea Kingsley i. Beas forældre forsvandt sporløst, da hun var helt lille, og sammen med sin fantastiske bedstemor Bunty og gudfar Theodore drager hun ud på en hæsblæsende og eksotisk rejse til de fjerne Aru-øer, hvor de sjældne paradisraptorer holder til.

Bea elsker dyr, biologi, fysik og billedkunst, og hun får brug for både sin viden og mod – noget tyder nemlig på, at Aru-øernes jungle gemmer på hemmeligheder om hendes forældre.

Du kan læse mere om Bea og Raptorerne i paradis her. 

 

 

kvindernes internationale kampdag, kvindernes kampdag, seje piger, bøger om piger, bøger med piger

Emmy – et knivskarpt computergeni

Emmy er skarp, krævende og et geni på en computer. Da en mystisk iPad viser sig at være en portal til landet og computerspillet Arkadia, følger klassekameraten Elmer heldigvis efter, da den pludselig sluger Emmy. En hæsblæsende verden med drager, sorte riddere og en ond dronning med en kampklar Emmy ved sin side åbner sig. Vil Emmy overhovedet med hjem?

Du kan læse mere om Emmy og Elmer Baltazar her

 

På udkig efter flere børnebøger med piger? Du kan læse mere om K for Klara, Ea, og Et strejf af magi eller gå på opdagelse på carlsen.dk