Biografi Børnebøger Carlsen Fagbøger

Vild viden – ny serie af biografier formidlet til nysgerrige og læseglade børn

Laura Dekker sejlede jorden rundt som 16-årig. Thor Heyerdal krydsede Stillehavet på tømmerflåden Kon-Tiki. Og Sir Edmund Hillary besteg som den første nogensinde Mount Everest.

Der findes masser af utrolige og spændende historier fra den virkelige verden. Nu udkommer en række af dem som børnebiografier i serien Vild viden målrettet nysgerrige læsere fra 10 år og op. Vild viden er blevet til i et samarbejde mellem Forlaget Carlsen og Storyhouse, Lindhardt og Ringhofs nye non-fiktion forlag.

Børn er vilde med faglitteratur

Der findes mange børn, der elsker fantasifulde, fiktive fortællinger, men der findes også en masse nysgerrige børn, der gerne vil læse noget faktuelt om fascinerende mennesker og deres bedrifter. Der findes dog ikke mange biografier på bogmarkedet, som er rettet mod børn. Hverken i forhold til de emner, der bliver skrevet om, men heller ikke i forhold til bøgernes sværhedsgrad.

“Vi hører både fra forældre, skoler og biblioteker, at børnene er vilde med letlæsningsbøger om virkelige personer. Derfor tager vi nu skridtet videre og skaber en serie af biografier, hvor børn kan komme tæt på både historiske personer og nulevende stjerner,” fortæller forlagschef for Storyhouse, Ole Sønnichsen.

For halvandet år siden udgav Forlaget Carlsen i samarbejde med DBU serien Læs med landsholdet. For første gang nogensinde kunne børn, der lige var begyndt at læse, på egen hånd læse biografier om deres helte fra fodboldbanen. Serien var en stor succes, og dette efterår udvides serien med bøger om de danske håndboldstjerner.

Se også: Læs med landsholdet – Kom tæt på Nicklas Bendtner, Pione Sisto og Thomas Delaney

Vild viden – kendte mennesker og deres bedrifter

Efter successen med Læs med landsholdet var det naturligt at tage idéen om at lave børnebiografier videre til næste aldersgruppe, nemlig de 10-14-årige børn. Generelt er denne gruppe stærkere læsere og kan dermed klare tungere og længere stof. Resultatet er serien Vild viden, en række af børnebiografier om kendte danske og udenlandske personligheder.

Vild viden er først og fremmest spændende non-fiktion til børn. Samtidigt er det dog også et forsøg på at få flere børn til at læse, da serien handler om virkelige personer og begivenheder, hvilket kan være lettere for børnene at identificere sig med.

De første tre bøger i Vild viden-serien er netop udkommet og stiller skarpt på eventyrerne Laura Dekker, Thor Heyerdal og Sir Edmund Hillary. Til foråret 2019 udkommer yderligere tre titler om tennisspilleren Caroline Wozniacki og fodboldspillerne Pernille Harder og Christian Eriksen.


Alene jorden rundt – Den utrolige historie om Laura Dekker af Line Friis

Vild viden, Alene jorden rundt, Line Friis, Laura Dekker, børnebiografi, faglitteratur til børn, børnebogHollandske Laura Dekker vakte opsigt, da hun i en alder af blot 16 år sejlede alene rundt om jorden. Hun er den yngste nogensinde, der har gjort dette.

Laura Dekkers fortælling er fyldt med drama, drømme og benhårdt slid for at nå det store mål. Her formidles hendes vilde eventyr til andre unge eventyrere.

Du kan købe Alene jorden rundt online her eller i din lokale boghandel.

 

 

 


På tværs af Stillehavet – Den utrolige historie om Thor Heyerdahl af Line Friis

På tværs af Stillehavet, Line Friis, børnebiografi, biografi, Thor Heyerdahl, børnebog, faglitteratur til børnDen verdensberømte norske opdagelsesrejsende og videnskabsmand Thor Heyerdahl satte sig et mål: Han ville krydse Stillehavet på en tømmerflåde.

I denne biografi udfoldes den utrolige historie om Thor Heyerdahl og hans Kon-Tiki-ekspedition i børnehøjde til læsere mellem 10 og 14 år.

Du kan købe På tværs af Stillehavet online her eller i din lokale boghandel.

 

 

 


Først på Everest – den utrolige historie om Sir Edmund Hillary af Line Friis

Vild viden, Først på Everest, Line Friis, Sir Edmund Hillary, børnebiografi, faglitteratur til børn, børnebogTag med på en farefuld ekspedition op til toppen af verdens højeste bjerg!

Sir Edmund Hillary blev i maj 1953 den første til at bestige Mount Everest, hvilket har gjort ham til en af verdens mest berømte opdagelsesrejsende og eventyrere. Skrevet til unge læsere i alderen 10-14 år.

Du kan købe Først på Everest online her eller i din lokale boghandel.