Carlsen Indefra Ungdomsbøger

Vild med YA? Det her må du ikke gå glip af på BogForum

BogForum 2017 – aka årets ultimative bogfest – står for døren. Er du vild med YA, kan du godt begynde at glæde dig. På BogForum kan du nemlig komme helt tæt på et hav af danske og internationale forfattere, købe årets must reads til en ekstra god pris og deltage i spændende workshops sammen med en masse andre bogelskere.

Her er fem ting, som du ikke må gå glip af!

RAVNENES HVISKEN

En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel. I Ravnenes hvisken krydser fantasy, krimi og nordiske guder hinanden, da en række mord viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang …

Forfatter Malene Sølvsten har været vidt omkring. Inden hun fik sin kandidatgrad i International Økonomi og Handel, læste hun til jordemoder. Før det levede hun en overgang af at være kunstmaler og har arbejdet i Digitaliseringsstyrelsen. Hun debuterede i 2016 med første bind i fantasyserien Ravnenes hvisken, som tog både læsere og anmeldere med storm.

I juni udkom andet bind i den anmelderroste trilogi, og du kan møde Malene søndag den. 12. november kl. 14.30 på SPOT Scenen.

Ravnenes hvisken, bogforum, bogforum 2017, YA, fantasy

Du kan finde Ravnenes hvisken bind 1 + 2 her

VALGET

Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed?

Forfatter Sarah Engell er en af tidens stærkeste stemmer inden for den realistiske YA-litteratur. Hun debuterede i 2009 med romanen Hvis bare … Siden har hun skrevet flere bøger for både unge og voksne, blandt andet bestselleren 21 måder at dø, som anmelderne kaldte “årtiets bedste ungdomsroman”. Hendes seneste udgivelse, VALGET, er en intens og eksistentiel beretning om livets nærmest umulige valg.

Du kan høre mere om VALGET og se Sarah Engell på SPOT Scenen søndag den 12. november kl. 16.45.

valget, sarah engell, bogforum, bogforum 2017, ya

Du kan finde VALGET her

FOR ENDEN AF DIN PEGEFINGER

“En suveræn vinder (…) Det er svært at forestille sig, at noget manuskript indsendt til forlaget Carlsens konkurrence om den bedste ungdomsbog har været bedre end Kristina Aamands sjove, sørgelige og kloge roman For enden af din pegefinger.” – Politiken.

Forfatter Kristina Aamand debuterede som forfatter i 2007 med debatbogen Mødom på mode. Hendes herkomst – dansk katolsk mor og palæstinensisk far med syrisk familiebaggrund – og oplevelser med kultursammenstød spiller en stor rolle i hendes forfatterskab. I 2016 vandt hun Carlsens YA-romankonkurrence med den stærke fortælling om 17-årige Sheherazede For enden af din pegefinger.

Søndag den 12. november kl. 17.15 kan du opleve Kristina på SPOT Scenen.

For enden af din pegefinger, Kristina Aamand, bogforum, bogforum 2017

Du kan finde For enden af din pegefinger her

PROVINSPIS

Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende … er en selv? Provinspis er en stærk og rørende roman om at finde et ståsted, når man er i frit fald.

Forfatteren bag – Ditte Wiese – er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed – som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge.

Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist – en til tider svær balancegang, men der var vist ingen, der lovede, at det skulle være let, det der liv.

I år udgav hun sin stærke og rørende debutroman, Provinspis, som du kan høre meget mere om søndag den 12. november kl. 15.45 på SPOT Scenen.

PS. Du kan også slippe kreativiteten løs og lave lækre og personlige bogmærker med Ditte på Carlsens stand fredag d. 10. fra 13.00-14.00 på Carlsens stand. 

Provinspis, Ditte Wiese, BogForum, bogforum 2017, YA

Du kan finde Provinspis her 

CARLSENPULS

CarlsenPuls er Danmarks nye YA-forlag, og i løbet af de kommende måneder er vi klar med en masse spændende nyheder fra både danske og internationale forfattere. På BogForum 2017 er vi klar med stærke YA-historier, bognørderi og lækkert merchandise – what’s not to like?

Du kan finde CarlsenPuls på Lindhardt og Ringhofs stand.

Ses vi? Du kan læse mere om BogForum 2017 og købe billetter her.

Find hele programmet Forlaget Carlsens stand her.

Vi tager forbehold for fejl, mangler og ændringer, og håber at alle får en god weekend!