Fagbøger, Historie
Leave a comment

I Politigårdens rum for uopklarede sager

Uopklaret

På Politigården i København findes et helt særligt rum for uopklarede sager. Ikke mange ved, at rummet findes, og ikke mange har været der. Når man træder ind i rummet, er det første, man møder, en ubestemmelig lugt af ælde og støv. De gamle sager står først. De er pakket ind i karakteristisk brunt papir. Længere nede i rummet er de nyere sager. Nogle er markeret med hvid plastik. Det betyder, at der stadig pågår en konkret efterforskning. Mange af de uopklarede kvindedrab fra 1990’erne er markeret med hvid plastik.

For mig er rummet for uopklarede sager for politiet er mere end et arkiv. Det er etatens mørke erindring. Rummet er et symbol på det, alt politiarbejde sker på baggrund af: frygten for, at en sag ikke opklares.

 

 

Uopklarede sager er ikke blot noget trivielt eller i bedste fald sensationelt, som man kan skrive spændende historier om. For mange uopklarede sager kan i værste fald true den grundlæggende tillid til en af det moderne samfunds væsentligste institutioner. Men det afhænger selvfølgelig af, hvad det er for en type sager.

Når tidligere rigspolitichef Ivar Boye sendte Rejseholdet ud til en drabsefterforskning, sagde han altid til rejseholdschefen, at sagen skulle opklares – koste hvad det ville. En uopklaret drabssag var nemlig noget af det mest skadelige i forhold til befolkningens tillid til politiet. Det er derfor heller ikke uden grund, at der igennem de sidste godt 50 år i Danmark har været en opklaringsprocent for drab på godt 90 procent. Faktisk er prioriteringen så markant, at en stor del af befolkningen formentlig ville sige, at et cykeltyveri, der ikke opklares, knap kan karakteriseres som en uopklaret sag. En ”rigtig” uopklaret sag, ville mange hævde, er forbundet med personfarlig kriminalitet, dvs. drab, voldtægt eller lignende.

Politiets fantomtegning af den mand, der myrdede Marie Lock-Hansen i 1967 i hendes hjem i Højbjerg, og som aldrig er fundet.

Politiets fantomtegning af den mand, der myrdede Marie Lock-Hansen i 1967 i hendes hjem i Højbjerg, og som aldrig er fundet.

 

Ud fra dette perspektiv er en uopklaret sag noget særligt. Den er kædet sammen med en særlig begivenhed og en særlig form for kriminalitet. Derfor må man også antage, at kun en særlig form for uopklarede sager eroderer befolkningens tillid til politiet. Hvis drabssager ikke opklares, er det en særdeles alvorlig sag, fordi det skaber en grundlæggende utryghed i det moderne samfund, hvor menneskeliv sættes højt. I bogen er der da også et særligt fokus på sager af personfarlig karakter, selvom andre sager også er repræsenteret.

 

God læselyst!

Frederik Strand, forfatter til Uopklaret – danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager


 

Om bogen

Uopklarede kriminalsager har altid skabt fascination, myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde, uopklarede forbrydelser: fra mordet i Finderup Lade i 1286 over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i København i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavian Star.

Du kan købe bogen hos din boghandler eller bestille den her

 

uopklaret

 

Besøg ny udstilling på Politimuseet

Den 8. juni 2016 åbner udstillingen Uopklaret på Politimuseet, hvor man vil kunne se en lang række af de genstande fra danmarkshistoriens største uopklarede mord, som også er vist og omtalt i bogen. Udstillingen løber frem til årsskiftet.

 

 

About Gæsteblogger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *