De fleste kan huske, hvor de var, og hvad de lavede den 11. september 2001. Forfatterne Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lund boede begge i hovedstaden Washington, da USA blev ramt af det terrorangreb, som skulle komme til at ændre hele den kendte verdensorden. Derfor er det i dag ekstra vigtigt for dem at føle sig trygge i en terrortid.
De fleste voksne mennesker kan huske, hvad de lavede den 11. september 2001, hvor 19 mænd med tilknytning til Al-Qaeda kaprede 4 passagerfly, styrede to af dem ind i World Trade Centers Twin Towers i New York og det tredje ind i Pentagonbygningen lidt uden for Washington.
Det fjerde fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania, men skulle ifølge Al-Qaeda selv have ramt Capitol i Washington, som huser Kongressen i USA.
Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste har sammen med journalist og kommunikationsrådgiver Lotte Lund skrevet bogen Tryg i en terrortid.
De boede begge i Washington den famøse 11. september 2001, da byen blev ramt af et terrorangreb, som skulle komme til at ændre hele den kendte verdensorden.
Hvordan lærte I
hinanden at kende?
”Anja og jeg mødte hinanden i 1998, da vi begge studerede på Johns Hopkins School of Advanced International Studies (SAIS) i Washington. Jeg var på orlov fra mit job som journalist på Politiken. Anja var lige gået i gang med at skrive sin ph.d. i internationale studier. Jeg fik min mastergrad og startede efterfølgende i et job som kommunikationsrådgiver i Verdensbanken.
På dette tidspunkt var vi veninder. Vi var begge singler og foruden diskussioner om international politik og verdenssituationen havde vi samtaler om uddannelse, bøger, musik, familie, mænd, børn, fortid og fremtid,” husker Lotte Lund.
I boede begge i Washington i 2001, da byen blev ramt af Al-Quedas terrorangreb. Hvordan oplevede I det?
”Washington var – og er vel trods alt stadig – en fantastisk by at bo i. Man føler man bor i verdens navle. ‘Vi bor det sikreste sted i verden’ var dengang en standardbemærkning. Der havde på det tidspunkt aldrig været et større udefra kommende angreb på Amerikas fastland.
Før angrebet var Washington DC en åben by – man kunne gå frit ind og ud af i offentlige bygninger som museer og Kongressen. 9/11-angrebet forandrede alt. Adgang blev begrænset. Man skulle lære at leve med en evig, potentiel terrortrussel. Det var et chok,” erindrer Lotte.
Har I selv været bange
for terror?
Washington og en række andre amerikanske storbyer oplevede i ugerne efter miltbrandangreb. Miltbranden blev sendt med posten til prominente personer og organisationer.
”Jeg arbejdede i Verdensbanken og her blev vi flere gange evakueret fordi nogen havde fundet hvidt pulver i posten, i kantinen eller andre steder.”
“Hver gang viste det sig – heldigvis – IKKE at være miltbrand. Men oplevelserne bed sig fast og gjorde at man blev utryg,” fortæller Lotte, der mindes at stå med store overvejelser om, hvorvidt hun turde åbne sin postkasse – hendes post gik gennem det posthus, hvor miltbranden var blevet fundet.
Anja husker også, hvordan hun helt irrationelt lod posten ligge uåbnet i et hjørne af lejligheden.
”Jeg kunne bare ikke få mig selv til at åbne den. De amerikanske medier dækkede selvfølgelig sagerne væg-til-væg med breaking news og gik i gang med at følge op med ALT som terrorister kunne udpege som deres næste mål”, siger Anja og mindes reportager om, hvor let det ville være at forgifte drikkevandet, leje små sprøjtefly og sprøjte gift ud over amerikanske storbyer, eller angribe atomkraftværker.
“På den måde blev man – med mediernes hjælp – tunet ind på potentielt at være bange for alt”, fortæller Anja.
Hvordan var tiden
efter 11. september?
”Da det gik op for medierne, at miltbrand-truslen sandsynligvis var forårsaget en amerikaner, døde historien. Sagen blev opklaret flere år senere – og det var en amerikansk mikrobiolog, der havde arbejdet for det amerikanske militær, som havde sendt miltbrandbrevene” fortæller Anja og fortsætter:
”Efter 9/11 rykkede amerikanerne sammen og viste terroristerne deres trods. Der kom Stars and Stripes i stort set alle vinduer – på bilerne og i butikkerne. Da Frankrig ikke bakkede op om invasionen af Irak i 2003 blev ”French Fries” pludselig til ”Freedom Fries”.
Lotte tilføjer:
”Min lokale deli og liquor store, The Comet i bydelen Adams Morgan, var ejet af en ældre jødiske ægtepar, Sidney og Bernice Drazin. Comet var et mødested for høj og lav og parret var en slags surrogatforældre for alle os, der på den ene eller anden måde, var langt væk hjemmefra. Sid var krigsveteran fra Anden Verdenskrig og altid god at tale med om stort og småt.
Da Lotte fortalte om, hvordan hun var påvirket af angrebet, sagde han roligt: ”Vi har oplevet krig før. Og vi kommer til at opleve det igen. Vi kommer igennem det.”
”Hans ord fik mig til at give slip på frygten. Men livet i Washington var forandret for altid,” slår Lotte fast.
Ground Zero
Lotte besøgte i tiden efter 9/11 både Ground Zero i New York og krateret i den fløj af Pentagon, som flyet havde ramt.
”Jeg ankom til Ground Zero en efterårsdag med høj sol og blå himmel. Folk gik med masker, fordi røgen stod op fra det gigantiske hul, der var opstået ved angrebet. Tårnenes metalbjælker stod bøjede og nedsmeltede. Samtidig var der helt stille på det sydlige Manhattan. Biler og busser var forbudt adgang, så al privat transport foregik det i cykeltaxier.
Manhattan har aldrig været smukkere. Skyskrabernes æstetik blev tydelig. Alt åndede ro og fred. Byen, der ellers aldrig sover, fik en menneskelig puls,” fortæller Lotte.
Pentagon, som ligger få kilometer fra Washingtons centrum, besøgte hun også, og her kunne man se det store hul flyet havde lavet i bygningen.
Hvorfor er det vigtigt
for jer at mane til tryghed i en terrortid?
”Fordi hver 5. dansker frygter at blive offer for et terrorangreb – der står i skarp kontrast til den reelle risiko, som er tæt på nul. I 2017 var tallet helt oppe på hver 4. dansker – det var her, vi blev enige om, at nu var tiden inde.
”Vi ved, at hvis folk har større viden om et emne, og hvordan de selv kan påvirke det, så bliver de mindre bange. Derfor forsøger vi med bogen at give dem den viden, der gør, at de får is i maven,”, siger forfatterne samstemmende.
Jo bedre vi forstår, hvordan voldelige ekstremistiske grupper kommunikerer og rekrutterer, jo bedre kan vi undgå at spille med på deres spil.
Når vi får et indblik i, hvad der gøres for at holde vores samfund sikkert, bliver vi også mindre bange.
Tryg i en terrortid leverer det perspektiv, der skal til, for at vi kan handle velovervejet og føle os trygge i en tid, hvor terrorisme fylder på den sikkerhedspolitiske dagsorden og i mediebilledet
Du kan få Tryg i en terrortid som e-bog eller lydbog eller låne bogen på biblioteket.
Om forfatterne
Anja Dalgaard-Nielsen er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og tidl. chef i Politiets Efterretningstjeneste. Hun er professor ved Universitetet i Stavanger og sidder i bestyrelsen for Institut for Fremtidsforskning. Anja er Ph.d. med „distinction“ fra Johns Hopkins University School of Advanced International Studies i Washington DC. Hun modtog Danmarks Radios Rosenkjærpris i 2017 for fremragende forskningsformidling.
Lotte Lund er journalist og kommunikationsrådgiver. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har en Master of Arts fra Johns Hopkins School of Advanced International Studies (SAIS) i Washington DC. Hun er i dag indehaver af Lotte Lund Media Lab og har tidligere været Kommunikationsrådgiver og redaktør i Verdensbanken, Washington DC, Program Director, Humanity in Action, København og New York City, Congressional Liaison, Den Kgl. Danske Ambassade, Washington DC. Hun har modtaget Hørup-Prisen og Kristian Dahls Mindelegat.
De fleste kan huske, hvor de var, og hvad de lavede den 11. september 2001. Forfatterne Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lund boede begge i hovedstaden Washington, da USA blev ramt af det terrorangreb, som skulle komme til at ændre hele den kendte verdensorden. Derfor er det i dag ekstra vigtigt for dem at føle sig trygge i en terrortid.
De fleste voksne mennesker kan huske, hvad de lavede den 11. september 2001, hvor 19 mænd med tilknytning til Al-Qaeda kaprede 4 passagerfly, styrede to af dem ind i World Trade Centers Twin Towers i New York og det tredje ind i Pentagonbygningen lidt uden for Washington.
Det fjerde fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania, men skulle ifølge Al-Qaeda selv have ramt Capitol i Washington, som huser Kongressen i USA.
Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste har sammen med journalist og kommunikationsrådgiver Lotte Lund skrevet bogen Tryg i en terrortid.
De boede begge i Washington den famøse 11. september 2001, da byen blev ramt af et terrorangreb, som skulle komme til at ændre hele den kendte verdensorden.
Hvordan lærte I hinanden at kende?
”Anja og jeg mødte hinanden i 1998, da vi begge studerede på Johns Hopkins School of Advanced International Studies (SAIS) i Washington. Jeg var på orlov fra mit job som journalist på Politiken. Anja var lige gået i gang med at skrive sin ph.d. i internationale studier. Jeg fik min mastergrad og startede efterfølgende i et job som kommunikationsrådgiver i Verdensbanken.
På dette tidspunkt var vi veninder. Vi var begge singler og foruden diskussioner om international politik og verdenssituationen havde vi samtaler om uddannelse, bøger, musik, familie, mænd, børn, fortid og fremtid,” husker Lotte Lund.
I boede begge i Washington i 2001, da byen blev ramt af Al-Quedas terrorangreb. Hvordan oplevede I det?
”Washington var – og er vel trods alt stadig – en fantastisk by at bo i. Man føler man bor i verdens navle. ‘Vi bor det sikreste sted i verden’ var dengang en standardbemærkning. Der havde på det tidspunkt aldrig været et større udefra kommende angreb på Amerikas fastland.
Før angrebet var Washington DC en åben by – man kunne gå frit ind og ud af i offentlige bygninger som museer og Kongressen. 9/11-angrebet forandrede alt. Adgang blev begrænset. Man skulle lære at leve med en evig, potentiel terrortrussel. Det var et chok,” erindrer Lotte.
Har I selv været bange for terror?
Washington og en række andre amerikanske storbyer oplevede i ugerne efter miltbrandangreb. Miltbranden blev sendt med posten til prominente personer og organisationer.
“Hver gang viste det sig – heldigvis – IKKE at være miltbrand. Men oplevelserne bed sig fast og gjorde at man blev utryg,” fortæller Lotte, der mindes at stå med store overvejelser om, hvorvidt hun turde åbne sin postkasse – hendes post gik gennem det posthus, hvor miltbranden var blevet fundet.
Anja husker også, hvordan hun helt irrationelt lod posten ligge uåbnet i et hjørne af lejligheden.
”Jeg kunne bare ikke få mig selv til at åbne den. De amerikanske medier dækkede selvfølgelig sagerne væg-til-væg med breaking news og gik i gang med at følge op med ALT som terrorister kunne udpege som deres næste mål”, siger Anja og mindes reportager om, hvor let det ville være at forgifte drikkevandet, leje små sprøjtefly og sprøjte gift ud over amerikanske storbyer, eller angribe atomkraftværker.
“På den måde blev man – med mediernes hjælp – tunet ind på potentielt at være bange for alt”, fortæller Anja.
Hvordan var tiden efter 11. september?
”Da det gik op for medierne, at miltbrand-truslen sandsynligvis var forårsaget en amerikaner, døde historien. Sagen blev opklaret flere år senere – og det var en amerikansk mikrobiolog, der havde arbejdet for det amerikanske militær, som havde sendt miltbrandbrevene” fortæller Anja og fortsætter:
”Efter 9/11 rykkede amerikanerne sammen og viste terroristerne deres trods. Der kom Stars and Stripes i stort set alle vinduer – på bilerne og i butikkerne. Da Frankrig ikke bakkede op om invasionen af Irak i 2003 blev ”French Fries” pludselig til ”Freedom Fries”.
Lotte tilføjer:
”Min lokale deli og liquor store, The Comet i bydelen Adams Morgan, var ejet af en ældre jødiske ægtepar, Sidney og Bernice Drazin. Comet var et mødested for høj og lav og parret var en slags surrogatforældre for alle os, der på den ene eller anden måde, var langt væk hjemmefra. Sid var krigsveteran fra Anden Verdenskrig og altid god at tale med om stort og småt.
”Hans ord fik mig til at give slip på frygten. Men livet i Washington var forandret for altid,” slår Lotte fast.
Ground Zero
Lotte besøgte i tiden efter 9/11 både Ground Zero i New York og krateret i den fløj af Pentagon, som flyet havde ramt.
”Jeg ankom til Ground Zero en efterårsdag med høj sol og blå himmel. Folk gik med masker, fordi røgen stod op fra det gigantiske hul, der var opstået ved angrebet. Tårnenes metalbjælker stod bøjede og nedsmeltede. Samtidig var der helt stille på det sydlige Manhattan. Biler og busser var forbudt adgang, så al privat transport foregik det i cykeltaxier.
Manhattan har aldrig været smukkere. Skyskrabernes æstetik blev tydelig. Alt åndede ro og fred. Byen, der ellers aldrig sover, fik en menneskelig puls,” fortæller Lotte.
Pentagon, som ligger få kilometer fra Washingtons centrum, besøgte hun også, og her kunne man se det store hul flyet havde lavet i bygningen.
Hvorfor er det vigtigt for jer at mane til tryghed i en terrortid?
”Fordi hver 5. dansker frygter at blive offer for et terrorangreb – der står i skarp kontrast til den reelle risiko, som er tæt på nul. I 2017 var tallet helt oppe på hver 4. dansker – det var her, vi blev enige om, at nu var tiden inde.
Jo bedre vi forstår, hvordan voldelige ekstremistiske grupper kommunikerer og rekrutterer, jo bedre kan vi undgå at spille med på deres spil.
Når vi får et indblik i, hvad der gøres for at holde vores samfund sikkert, bliver vi også mindre bange.
Tryg i en terrortid leverer det perspektiv, der skal til, for at vi kan handle velovervejet og føle os trygge i en tid, hvor terrorisme fylder på den sikkerhedspolitiske dagsorden og i mediebilledet
Du kan få Tryg i en terrortid som e-bog eller lydbog eller låne bogen på biblioteket.
Om forfatterne
Anja Dalgaard-Nielsen er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og tidl. chef i Politiets Efterretningstjeneste. Hun er professor ved Universitetet i Stavanger og sidder i bestyrelsen for Institut for Fremtidsforskning. Anja er Ph.d. med „distinction“ fra Johns Hopkins University School of Advanced International Studies i Washington DC. Hun modtog Danmarks Radios Rosenkjærpris i 2017 for fremragende forskningsformidling.
Lotte Lund er journalist og kommunikationsrådgiver. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har en Master of Arts fra Johns Hopkins School of Advanced International Studies (SAIS) i Washington DC. Hun er i dag indehaver af Lotte Lund Media Lab og har tidligere været Kommunikationsrådgiver og redaktør i Verdensbanken, Washington DC, Program Director, Humanity in Action, København og New York City, Congressional Liaison, Den Kgl. Danske Ambassade, Washington DC. Hun har modtaget Hørup-Prisen og Kristian Dahls Mindelegat.
Andre læste også: