Fiktion Inspirationslister og guides

5 romaner som du kan læse på en weekend

5 romaner som du kan læse på en weekend

Vil du gerne læse flere romaner? Men lider du, som så mange andre, af tidsmangel? Eller ved du måske bare ikke, hvad du skal læse i weekenden? Så læs med her. Vi har fundet fem romaner, som du kan læse på en weekend.

Undersøgelser viser, at voksne i gennemsnit læser 300 ord i minuttet, og at en almindelig paperback i gennemsnit har 250 ord pr. side. Det tager altså under tre timer at læse en bog på 200 sider. Især hvis du husker at slukke telefonen og fjernsynet imens.

Læs også: 15 romaner du skal læse i 2023

Se de 5 romaner som du kan læse på en weekend her

Nr 1: Marie Aubert: Jeg er egentlig ikke sådan

5 romaner som du kan læse på en weekend

♥️♥️♥️♥️ “Aubert er ret suveræn” – Politiken

★★★★ “En sitrende skildring af de familiære spændinger, der opstår i en gruppe af mennesker, der alle flår i de bånd, der binder dem sammen.” – Berlingske

Det er maj, og Linnea skal konfirmeres. Kjolen hænger klar til den store fest, men Linnea cykler hvileløst omkring efter en afvisning, hun ikke kan håndtere.

Hanne har ikke været hjemme i bygden, siden dengang hun var ‘hende den tykke’. Nu, hvor hun kommer tilbage til niecens konfirmation med en ny kæreste, mærker hun et voksende raseri over, hvor meget flinkere folk pludselig er overfor hende nu, hvor hun har tabt sig.

Jeg er egentlig ikke sådan er en roman om frygten for de andres blik og længslen efter at blive set – og om det risikable i at slippe andre mennesker ind på livet af sig selv.

Oversat fra norsk af Thomas Korsgaard

Du kan købe Jeg er egentlig ikke sådan online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.


❤️❤️❤️❤️❤️ “Menneskeklog på den allerbedste måde .. Marie Aubert er virkelig en mester til at skrive præcist om vrede, misundelse og følelsen af at være afvist, så man både klukler og græmmes.” – FEMINA




Nr. 2: Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der

Thomas Korsgaard, Man skulle nok have været der, En dag vil vi grine af det, Hvis der kommer et menneske forbi, bøger af Thomas Korsgaard

Vinder af De Gyldne Laurbær.

Tue bor ikke længere hjemme – ja, faktisk bor han slet ingen steder, da han er blevet smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg.

Nu aner han ikke, hvor han skal tage, for han kan i hvert fald ikke tage hjem til Skive og sin voldelige far. I stedet flakker han rundt på gaden, indtil han en dag møder pigen Victoria, som lever et ganske andet liv end han selv.

Man skulle nok have været der er tredje bog om Tue, som vi mødte første gang i Hvis der skulle komme et menneske forbi. En rammende fortælling om at stå udenfor fællesskabet og drømme om at finde hjem.

Du kan købe Man skulle nok have været der online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️”En meget rørende roman … denne anmelder overgav sig og græd til sidst” – BERLINGSKE




Nr. 3: Anne Cathrine Bomann: Agathe

Vejen til Wembley, Anders Kjærbye, Ole Sønnichsen

På et kontor i Paris i 1940’erne tæller en livstræt psykiater ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham.

Da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske. 

En lille roman om nogle af de helt store temaer i tilværelsen: ensomheden, kærligheden og den meningsløshed, der kan ramme én, når man ikke for alvor er engageret i sit eget liv.

Du kan købe Agathe online, eller i din nærmeste boghandel.


⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Denne roman fortjener al den opmærksomhed, den kan få. Anne Cathrine Bomanns roman om den livstrætte psykiater, der finder tilbage til livet, er en kompakt og rørende fortælling om den dødelige ensomhed.” – JYLLANDS-POSTEN




Nr. 4: Anna Juul: Superskurk

5 romaner som du kan læse på en weekend

★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad

Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.

Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!

Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.

Du kan købe Superskurk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ⭐️ – “Et skarpsindigt spiddende, stramt komponeret værk .. Pumpende, ungdommeligt cool sprog … en af 2023’s vigtigste bøger .. Et stykke legende, originalt genreomvæltende litteratur i sin egen ret” – KRISTELIGT DAGBLAD




Steffen Jacobsen: Detox

Detox, Steffen Jaobsen, skønlitteratur, dansk roman

En kraftfuld fortælling om en ung kvindes kamp mod angst.

Annes tilværelse er for nyligt blevet vendt på hovedet af hendes fars og søsters død. I et forsøg på at bearbejde sorgen forskanser hun sig i familiens sommerhus, men her overmandes hun af en voldsom, kvælende angst.

Efterhånden får Anne svært ved at skelne mellem virkelighed og paranoia, og hun finder samtidigt ud af, at der var meget, hun ikke vidste om sin far …

Steffen Jacobsen er mest kendt for sine krimier men begår sig også inden for romangenren, bl.a. med den historiske roman Da blev jeg Døden.

Du kan købe Detox af Steffen Jacobsen online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel




romaner som du kan læse på en weekend

Vil du gerne have mere inspiration til flere romaner du kan læse på en weekend? Læs her om tre klassikere, som du kan læse på en weekend.