Klassikere Romaner

Tjenerindens fortælling: Atwoods dystopiske mesterværk er stadig aktuelt

I foråret 2017 rullede første afsnit af serien The Handmaid’s Tale over skærmen hos HBO Nordic. Der gik ikke mange øjeblikke før medierne begyndte at drage paralleller mellem seriens handlingsspor og nutidige politiske tendenser: svækkelse af globale friheds- og menneskerettigheder til fordel for national sikkerhed; udtalt kritik af demokratiske instanser fra forskelligt hold – samt ikke mindst: feministiske tematikker.

Men faktisk er forlægget for serien ikke nyt. Og det er heller ikke vores nutid, der danner baggrund for serien. The Handmaid’s Tale er nemlig baseret på Margaret Atwoods dystopiske roman Tjenerindens fortælling, som for nogen vil være kendt pensum fra deres gymnasietid. Romanen har, siden sin udgivelse i 1985, opnået status som en moderne klassiker.

Atwood skrev romanen under den kolde krig

1985 er 30 år før Trumps tid. Det er den kolde krigs efterår. Og dén virkelighed havde Margaret Atwood faktisk helt tæt inde på livet, mens hun skrev. Store dele af bogen er nemlig skrevet i det daværende Vestberlin: en lille, vestlig ø midt i en østtysk landmasse.

“Hver søndag affyrede det østtyske luftværn soniske bomber for at minde os om, hvor tæt på, de var,” forklarer Atwood selv, og fortsætter:

“Under mine besøg til forskellige lande på den anden side af Jerntæppet – Tjekkoslovakiet, Østtyskland – oplevede jeg befolkningens forsigtighed, følelsen af at blive udspioneret, stilheden mellem ordene, de bevidste emneskift i samtaler, de skæve måder hvorpå information blev videregivet, og alt det havde en indflydelse på, hvad jeg skrev.”

Alligevel vil det være en forsimpling at kalde Tjenerindens fortælling en koldkrigsroman. Temaerne, (skræk)scenarierne, hændelsesforløbet og reaktionsmønstrene blandt karaktererne trækker på et meget større stof.

Det mareridt, der er vores historie

I et nyligt essay om romanen forklarer Atwood det selv således:

“En af mine regler var, at jeg ikke ville skrive én eneste hændelse ind i bogen, som ikke allerede havde fundet sted i det, James Joyce kaldte: det “mareridt”, der er vores historie – ligesom jeg ikke ville gøre brug af teknologi, der ikke allerede var tilgængelig.”

Det er altså hverken Trump eller den kolde krig, der danner forlæg for romanen. Tjenerindens fortælling er baseret på menneskehedens historie – – eller altså: de grimmeste dele af den.

Hvilket i øvrigt er et faktum, der naturligvis ikke gør det mindre ubehageligt for os, når vi genkender træk fra vores egen samtid i historien.

“The Handmaid’s Tale” er en fortælling til tiden

Parallellerne til vores samtid har også stået stærkt i den omtale og de (meget positive) anmeldelser, der har været af TV-serien. Britiske The Guardian skriver, at:

“…læserne har draget friske paralleller mellem Gilead [Atwoods fiktive diktatur] og Trumps Amerika og romanen toppede Amazons bestsellerliste omtrent samtidig med at bannere båret ved de globale kvindemarcher opfordrede til at: “Make Margaret Atwood fiction again”.

Tilsvarende skriver det danske magasin Soundvenue i indledningen af deres seksstjernede anmeldelse, at:

” … det [er] i lyset af USA’s trumpificerede højredrejninger anno 2017 svært ikke at udlede visse ildevarslende metaforer fra den verdensberømte romans skildring af et nært forestående amerikansk rædselsregime, der fratager kvinder alle rettigheder, driver rovdrift på videnskabsmænd og homoseksuelle og sender tusinder af indbyggere på panisk flugt mod Canadas grænse.”

I kølvandet på tv-serien og på valget af Trump bliver Atwood i stigende grad spurgt, om hendes bog er en forudsigelse. Til hvilket hun svarer: nej – for fremtiden kan ikke forudses, den indeholder for mange variabler og uforudsete muligheder. Og så foreslår hun i stedet:

“Lad os i stedet kalde romanen en anti-forudsigelse. Hvis denne fremtid kan beskrives helt ned i detaljen, så vil den måske ikke blive virkelig.”

Men, advarer hun samtidig: sådan ønsketænkning kan vi heller ikke forlade os på. For alt, der sker i hendes roman ER faktisk allerede sket et sted på et tidspunkt i vores fælles historie.

En ting er sikkert: Tjenerindens fortælling har ikke mistet hverken relevans eller aktualitet siden udgivelsen i 1985.

Links:

Læs hele Margaret Atwoods essay om The Handmaid’s Tale i The New York Times her

Læs hele artiklen om Atwoods Tjenerindens fortælling i The Guardian her

Læs hele Soundvenues anmeldelse af The Handmaid’s Tale her


 

Tjenerindens fortælling er en grusom beretning fra den nære fremtids USA, der er blevet til diktaturet Gilead.

De få fødedygtige kvinder, der er tilbage, efter at forurening har gjort befolkningen steril, er blevet placeret hos den mandlige elite, så deres slægt kan videreføres. Hvis tjenerinderne nægter, bliver de slået ihjel.

Tjenerinden Offred anbringes i huset hos en af det totalitære samfunds spidser og hans kone. Men den undertrykkende stat kan ikke udslette Offreds længsler og ønsker.

Tjenerindens fortælling er en skarp, universel fortælling om uvidenhed, frygt og undertrykkelse. Romanen er Margaret Atwoods hovedværk fra 1985.

Margaret Atwood (f. 1939) er født i Canada, hvor hun bor. Hendes forfatterskab er blevet belønnet med en række prestigefyldte litterære priser, og hendes værker udkommer i mere end 25 lande.

Læs mere om Margaret Atwoods roman Tjenerindens fortælling her

 

Kronisk bogelsker med gang i minimum fem bøger ad gangen (eksklusiv dem, der læses højt for ungerne). Har tilsvarende kronisk mangel på plads i bogreolen. Heldigt at bøger også pynter i vindueskarmen… Har haft fornøjelsen af at anbefale bøger til både presse og læsere i de godt otte år, jeg har arbejdet i bogbranchen – og pusher også bøger derhjemme til min kæreste og vores to børn.