Børnebøger Carlsen

Tips til god opførsel på nettet

Tips til god opførsel på nettet

Hvad er god opførsel på nettet, og hvor går grænserne for, hvad man må og ikke må? Det er så vigtigt at få talt om i familien i dag. Her kommer en række gode tips til nogle af ting, som børn bør tænke over og forholde sig til på internettet:

KOM GODT I GANG
Få hjælp til at starte din profil op. Del ikke adresse og telefonnummer. Husk at indstille profilen i private indstillinger, så det kun er dem, du vælger, der kan følge med i dit internetliv. Husk også at få et godt password, som kun du kender

VENNER PÅ NETTET
Vær kun venner med nogen, du kender i virkeligheden. Du kan godt følge kendte mennesker eller folk, der deler dine interesser, som sport, musik eller andet. Men bliv ikke venner med fremmede.

EN GOD TONE
Skriv ikke grimme ting om andre på internettet. Man kan godt glemme, at der er et menneske bag, der bliver ked af det. Skriv kun ting i en god tone. Konflikter skal løses ansigt til ansigt.

cyber_opførdig

PINLIGE BILLEDER
Hvis du oplever, at nogen lægger pinlige eller tarvelige billeder eller tekster ud på internettet, må du gerne blokere profilen. Du skal ikke være en del af en negativ kommunikation på internettet på samme måde som i skolegården. Tal altid med en voksen om dine oplevelser.

SPØRG OM LOV
Ikke alt skal deles på internettet. Læg ikke billeder ud af dine venner uden at spørge først. Du kan også selv blive tagget på billeder. Du må altid gerne aftagge dig på billeder, du ikke bryder dig om.

FIRST LIKE
Man kan godt blive afhængig af likes. Kan de andre lide mine billeder? Synes de, jeg er sjov eller klog? Sådan tænker de fleste. Hjælp selv med at bakke dine venner op, send hellere et like eller en hyggeligt kommentar en gang for meget end en for lidt.


Tekst og billeder stammer fra Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøis bog “Opfør dig ordentligt – og vær en god ven”. Bogen henvender sig med sjove tegninger og gode emner til familier med børn i alderen 5-12 år. Teksten er skrevet direkte til børnene, men i slutningen af hvert emne er der også en tekst til forældrene med gode råd og ideer.

Find den hos boghandleren eller lige her ->

Opfoer_dig_ordentligt

Læs mere fra bogen – fx om gode legeaftaler her -> og bordskik her ->