SYNSPUNKT. Den danske børnelitteratur kommer i alle former og farver. Heldigvis. For vi har både brug for klassikerne, den eksperimenterende litteratur, den der taler direkte til børnene – og alt det midt imellem.
Fredag d. 29. september dag satte tv-programmet DR2 Dagen fokus på fem klassiske børnebøger i anledning af 50-året for deres udgivelse, bl.a. Halfdans ABC og Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil. Og hvor var det skønt, at børnelitteraturen fik lidt skærmtid hos statsradiofonien. Det sker nemlig sjældent. Alt for sjældent, desværre.
–» Se indslaget fra DR2 Dagen her
Der er grund til at fejre børnebøgerne
Det er herligt, at vi markerer, at fem helt fantastiske børnebøger fra den danske børnelitteraturhistorie kan fejre 50-års jubilæum, og det er mindst lige så herligt, at jubilæet også giver skærm- og spalteplads til noget af alt den fantastiske litteratur, som er kommet efter. Det er en kærkommen anledning til at fejre den moderne danske børnelitteratur i det hele taget. For hvor er der meget at fejre! Den danske børnelitteratur er både nyskabende og alsidig, og den lever i allerbedste velgående. De danske skolelærere og børnebibliotekarer gør hver eneste dag en beundringsværdig indsats for at formidle ny litteratur til børn og deres forældre, forlagene udgiver børnebøger på livet løs og i alle mulige afskygningerne, og børnebogsforfatterne bliver ved med at komme med nye fantastiske, udfordrende, sjove, gribende historier.
Derfor er jeg heller ikke enig med børnebogsforfatteren Anne Sofie Hammer, når hun i indslaget giver udtryk for en bekymring over, at fejringen af jubilæet er med til at fastholde klassikerne som de bøger, nutidens børn bliver præsenteret for af deres forældre og bedsteforældre. Jeg mener derimod, at markeringen af 50-året er med til i høj grad at sætte et tiltrængt fokus på også den nyere børnelitteratur. Og hvor er det dog herligt, at den danske børnelitteratur er så vidtfavnende, at der både er plads til det helt nye og til de gode klassikere. Jeg tror nemlig, at begge dele er med til at berige børns liv og til at fremme deres læselyst!
En fælles udfordring
For vi står helt klart med en udfordring – både som forlag, forfattere, formidlere og forældre: Børns læselyst i fritiden falder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Tænketanken Fremtiden Biblioteker. Og her står vi alle med en stor opgave.
Og jeg synes sådan set, at de danske børnebogsforlag forsøger at bidrage til denne opgave ved at have et rigtigt bredt udgivelsesprogram: Her er bøger, der skal formidles af en voksen. Bøger, som børn selv hiver ned fra hylderne. Klassikere. Og alt det midt i mellem. Og bøger som er skrevet af vidt forskellige mennesker. Bl.a. også af folk, som er kendte i forvejen for noget andet end børnebøger, eller børnebøger, som tager udgangspunkt i noget, som børnene kender i forvejen, bl.a. et tv-program. Og når Anne Sofie Hammer i DR2-indslaget udtrykker, at en del af disse bøger er ”skrevet sådan lidt med venstre hånd af en som i virkeligheden laver fjernsyn, og så er det lige rettet igennem af en redaktør”, så mener jeg, at hun gør regning uden vært. Det er et postulat, og det passer kort og godt simpelthen ikke. Min erfaring fra den danske forlagsverden er, at alle udgivelser bliver betragtet på samme måde af både forfattere og redaktører: Det skal være godt! Og ’godt’ er jo et vidt begreb, som i høj grad også er baseret på smag. Så fred være med det, hvis Hammer har læst en masse børnebøger af såkaldt ’kendis-forfattere’ og ikke kan lide ret mange af dem. Det er der heldigvis andre, der kan. Fx børnene selv, som gang på gang låner bøgerne på biblioteket, beder forældrene om at købe dem hos boghandleren, og som nominerer dem til børnenes egen bogpris, Orla-prisen, igen og igen.
Der er jo gudskelov ikke nogen regel om, at man skal have en bestemt baggrund for at kunne skrive gode historier – så om man kommer med en joberfaring som tv-vært, skolelærer, slagter eller akademiker kan i mine øjne være fuldstændig ligegyldigt i forhold til historiens kvalitetsmæssige potentiale. Det vigtige er, at man har noget på hjerte, og at man kan skrive.
Den danske børnelitteratur kommer i utallige afskygninger. Den er faktisk rimelig fantastisk. Og hvor er det dejligt, at vi med 50-året for de fem klassiske børnebøger fandt en anledning til at fejre den! Lad os alle sammen kæmpe for, at vi om 50 år har nye klassiske børnebøger at fejre. Og lad os så i øvrigt håbe, at det ikke kun bliver én gang hvert halve århundrede, at medierne sætter fokus på børnelitteraturen. Børnene – og børnenes forældre – fortjener bedre!
SYNSPUNKT. Den danske børnelitteratur kommer i alle former og farver. Heldigvis. For vi har både brug for klassikerne, den eksperimenterende litteratur, den der taler direkte til børnene – og alt det midt imellem.
Fredag d. 29. september dag satte tv-programmet DR2 Dagen fokus på fem klassiske børnebøger i anledning af 50-året for deres udgivelse, bl.a. Halfdans ABC og Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil. Og hvor var det skønt, at børnelitteraturen fik lidt skærmtid hos statsradiofonien. Det sker nemlig sjældent. Alt for sjældent, desværre.
–» Se indslaget fra DR2 Dagen her
Der er grund til at fejre børnebøgerne
Det er herligt, at vi markerer, at fem helt fantastiske børnebøger fra den danske børnelitteraturhistorie kan fejre 50-års jubilæum, og det er mindst lige så herligt, at jubilæet også giver skærm- og spalteplads til noget af alt den fantastiske litteratur, som er kommet efter. Det er en kærkommen anledning til at fejre den moderne danske børnelitteratur i det hele taget. For hvor er der meget at fejre! Den danske børnelitteratur er både nyskabende og alsidig, og den lever i allerbedste velgående. De danske skolelærere og børnebibliotekarer gør hver eneste dag en beundringsværdig indsats for at formidle ny litteratur til børn og deres forældre, forlagene udgiver børnebøger på livet løs og i alle mulige afskygningerne, og børnebogsforfatterne bliver ved med at komme med nye fantastiske, udfordrende, sjove, gribende historier.
Derfor er jeg heller ikke enig med børnebogsforfatteren Anne Sofie Hammer, når hun i indslaget giver udtryk for en bekymring over, at fejringen af jubilæet er med til at fastholde klassikerne som de bøger, nutidens børn bliver præsenteret for af deres forældre og bedsteforældre. Jeg mener derimod, at markeringen af 50-året er med til i høj grad at sætte et tiltrængt fokus på også den nyere børnelitteratur. Og hvor er det dog herligt, at den danske børnelitteratur er så vidtfavnende, at der både er plads til det helt nye og til de gode klassikere. Jeg tror nemlig, at begge dele er med til at berige børns liv og til at fremme deres læselyst!
En fælles udfordring
For vi står helt klart med en udfordring – både som forlag, forfattere, formidlere og forældre: Børns læselyst i fritiden falder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Tænketanken Fremtiden Biblioteker. Og her står vi alle med en stor opgave.
Og jeg synes sådan set, at de danske børnebogsforlag forsøger at bidrage til denne opgave ved at have et rigtigt bredt udgivelsesprogram: Her er bøger, der skal formidles af en voksen. Bøger, som børn selv hiver ned fra hylderne. Klassikere. Og alt det midt i mellem. Og bøger som er skrevet af vidt forskellige mennesker. Bl.a. også af folk, som er kendte i forvejen for noget andet end børnebøger, eller børnebøger, som tager udgangspunkt i noget, som børnene kender i forvejen, bl.a. et tv-program. Og når Anne Sofie Hammer i DR2-indslaget udtrykker, at en del af disse bøger er ”skrevet sådan lidt med venstre hånd af en som i virkeligheden laver fjernsyn, og så er det lige rettet igennem af en redaktør”, så mener jeg, at hun gør regning uden vært. Det er et postulat, og det passer kort og godt simpelthen ikke. Min erfaring fra den danske forlagsverden er, at alle udgivelser bliver betragtet på samme måde af både forfattere og redaktører: Det skal være godt! Og ’godt’ er jo et vidt begreb, som i høj grad også er baseret på smag. Så fred være med det, hvis Hammer har læst en masse børnebøger af såkaldt ’kendis-forfattere’ og ikke kan lide ret mange af dem. Det er der heldigvis andre, der kan. Fx børnene selv, som gang på gang låner bøgerne på biblioteket, beder forældrene om at købe dem hos boghandleren, og som nominerer dem til børnenes egen bogpris, Orla-prisen, igen og igen.
Der er jo gudskelov ikke nogen regel om, at man skal have en bestemt baggrund for at kunne skrive gode historier – så om man kommer med en joberfaring som tv-vært, skolelærer, slagter eller akademiker kan i mine øjne være fuldstændig ligegyldigt i forhold til historiens kvalitetsmæssige potentiale. Det vigtige er, at man har noget på hjerte, og at man kan skrive.
Den danske børnelitteratur kommer i utallige afskygninger. Den er faktisk rimelig fantastisk. Og hvor er det dejligt, at vi med 50-året for de fem klassiske børnebøger fandt en anledning til at fejre den! Lad os alle sammen kæmpe for, at vi om 50 år har nye klassiske børnebøger at fejre. Og lad os så i øvrigt håbe, at det ikke kun bliver én gang hvert halve århundrede, at medierne sætter fokus på børnelitteraturen. Børnene – og børnenes forældre – fortjener bedre!
Andre læste også: