Indefra, Romaner
Leave a comment

Jeg vil fortælle om “taberne”. Fordi jeg kender dem. Det er dét, jeg kommer af.

3

21-årige Thomas Korsgaard debuterer med en roman om en familie i økonomisk krise – set med et barns øjne. Bogen er baseret på forfatterens egen opvækst.

Vi har talt med Thomas om romanen – og ikke mindst om, hvordan det er at debutere med en historie, der er så tæt på hans eget liv.


 Allerførst: hvordan føles det at debutere?

Det er både helt vildt og småtrist. Jeg har brugt godt og vel 2,5 år på bogen. En af de sidste dage, da jeg sad og skrev det allersidste på den i sommer, havde jeg printet manuskriptet ud og taget det med udenfor, hvor jeg sad og redigerede det i solskinnet.

Så kom en måge og sked ned på manuskriptet. Sjask. Den symbolske værdi af den episode klamrer jeg mig til for tiden, for nu er det på en måde ikke min bog længere. Den tilhører dem, der vil have den. Dem, der kan bruge tankerne, genkende sig selv i bogen. Jeg er færdig med den, skal videre med et nyt manuskript og bogen skal ud og leve sit eget liv – hvis den kan det!

Men hver roman er vel i bund og grund bare et forsøg på at skrive noget frem, at fryse noget fast, som man heller ikke helt selv er klar over, hvad er, før man er færdig. Derfor glæder jeg mig også til at få nogle reaktioner. Høre hvad folk synes. At snakke om den.

Er du nervøs for modtagelsen? Og tænker du mere over det, fordi bogen er så tæt på dit eget liv?

Jeg er rystende nervøs. Ikke fordi bogen er mit liv 1:1, den er jo en konstruktion af en slags; af erindringer, fiktionaliseringer, forestillinger, drømme og sådan. Jeg er nervøs, fordi det er så beskidt og hensynløst at skrive. Man må holde sig til det vigtige, fortællingen, ellers bliver det ligegyldigt. Jeg tænkte fra starten, at hvis jeg skulle skrive denne bog, så skulle alt det grimmeste, hårdeste, ondeste også med. Det var mig meget magtpåliggende.

Hvordan har dine nærmeste reageret på bogen? De fleste forældre er jo piv-stolte, når deres børn får antaget og udgivet en bog – men når historien går så tæt på kan der jo komme andre følelser i spil?

De fleste i min familie læser ikke. Det er der desværre ikke rigtig en tradition for. Men min mor har læst den nu og hun skrev et lille, kortfattet brev til mig bagefter. Det var vildt at få et brev fra hende. Vi taler ikke så meget om følelser, og lige hendes reaktion var jeg egentlig ret nervøs for. Jeg ved, at hun kan genkalde sig en del af de ting, der sker i bogen, som også er en del af hendes historie. I brevet, som kom sammen med en håndsæbe og nogle nye strømper, skrev hun, at det havde taget fem og en halv time at læse den og at hun både havde grædt og grinet. Og at hun var sikker på, at det nok skulle gå godt. Det gjorde mig meget glad.

Hvorfor er det netop denne bog, du har skrevet? Hvad vil du fortælle?

Store dele af bogen er noget, jeg har haft lyst til at fortælle, siden jeg var en ti-elleve år og følte mig meget alene med mine tanker. Så det var en nødvendighed. Den skulle vitterlig bare skrives.

Og hvad vil jeg fortælle? “Skriv om dig selv, det er det eneste du ved noget om”, skrev Suzanne Brøgger vist engang. Det synes jeg, er meget rammende. Jeg skriver ikke med udgangspunkt i en eller anden tematik eller en aktuel begivenhed. Jeg skriver med udgangspunkt i noget, der ligger helt indeni og bobler og syder. Det er bare lige med at få fat i det.

Min ambition er især – i hvert fald med denne her bog – at fortælle om den magtesløshed og de ydmygelser, vi som mennesker kan påføre hinanden. Jeg vil fortælle om “taberne”. De faldne, ludomanerne, de udstødte sønner og døtre, dem der begår psykisk terror mod deres børn, de dumme, folk uden tænder. Fordi jeg kender dem og ved noget om det. Det er dét, jeg kommer af.

I bund og grund tror jeg også bare, at jeg har det sådan, at hvis bare én tyk teenagedreng med en sindssyg opvækst læser min bog og føler sig set og genkendt, så er jeg meget, meget lykkelig.


LR_Korsgaard_omslag_salgsrejse.indd

Læs med i bogens indledende sider her

Køb bogen her

Om bogen:

Hvis der skulle komme et menneske forbi følger en familie på en gård lidt uden for Skive i Midtjylland. Faderen er ved at gå fallit og må låne penge af sin succesfulde storebror, der tilsyneladende gladeligt låner familien penge, men kræver både taknemmelighed og kontrol til gengæld. Moderen bruger dagene på at kæderyge foran computeren, mens hun spiller internetkasino. Børneflokken er – ligesom faderens mange hunde, som løber vildt om på gårdspladsen – overladt til sig selv

Thomas Korsgaards roman er skrevet med både følsomhed og mørk humor, og beskriver den afstumpethed og afmagt, der opstår, når kærligheden forsvinder i en familie. Det er en bog om vold. Om fattigdom. Om at blive voksen for tidligt. Og om alt det, der sker, når håbet forsvinder.

Thomas Korsgaard er født i 1995 og opvokset i Skive, som også danner baggrund for debutromanen.

About Gyrith Ravn, Pressekoordinator

Kronisk bogelsker med gang i minimum fem bøger ad gangen (eksklusiv dem, der læses højt for ungerne). Har tilsvarende kronisk mangel på plads i bogreolen. Heldigt at bøger også pynter i vindueskarmen… Har haft fornøjelsen af at anbefale bøger til både presse og læsere i de godt otte år, jeg har arbejdet i bogbranchen – og pusher også bøger derhjemme til min kæreste og vores to børn.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *