Til Thanksgiving samles amerikanske familier rundt om middagsbordet for at spise kalkun, søde kartofler og græskartærte. Den første Thanksgiving fandt sted i 1600-tallet, hvor de første europæere kom til Amerika, og de indfødte hjalp dem med at skaffe føde. Thanksgiving finder altid sted på den fjerde torsdag i november, og det er en udbredt amerikansk tradition, at alle ved middagsbordet nævner en ting, begivenhed eller person, som de er taknemmelige for.
Madskribenten Clementine Paddleford, som i årevis rejste Amerika rundt for at samle opskrifter og gode historier, skriver i Den store amerikanske kogebog om et særligt Thanksgiving-måltid, som hun oplevede i New England. Her blev der serveret traditionel mad i kolonial stil.
Læs uddraget her:
Den store amerikanske kogebog: Thanksgiving
Thanksgiving hører i særlig grad hjemme i New England, og det var i landsbyen Old Sturbridge, jeg fejrede begivenheden i 1790er stil. Det var en offentlig middag, så jeg tog derop en uge inden festlighederne for at få et indblik i forberedelserne. Landsbyen var i fuld vigør. Vi mødte mølleren Roy Capen, en efterkommer af de første pilgrimme, der malede majs til majsrullerne og kalkunfyldet. Et vognlæs æbler blev hældt ned i den oksedrevne æblepresse, hvor den vidunderlige ravgule saft blev presset ud, så der var cider til middagen.
Jeg tog mig god tid til at besøge den gamle gård og gå tur på landsbyens grønne markedsplads. De ældste huse stammede tilbage fra 1735. På Tavern on the Green mødte jeg Earl Newton, museumsdirektøren, og vi fik os en snak om festmiddagen, som skulle afvikles i fællessalen i
skæret fra håndlavede stearinlys. Maden bestod af tidlige Yankee-retter. Vi kiggede forbi kroens grovkøkken, hvor det tørrede frugtkød, fra da de første syrlige æbler blev hældt på tønder, blev opbevaret i beige lerkrukker, og en duft af krydderier og spiritus spredte sig. Det er ikke let at skrælle græskar, men til denne koloniale Thanksgivingmiddag blev græskartærterne tilberedt helt fra bunden, med masser af fløde og sirup, æg og krydderier.
Denne menu omfattede kun retter, man ville have fundet på et traditionelt kolonialt spisebord. Man havde bladret igennem gamle breve og dagbøger i jagten på autentiske opskrifter. Middagen bestod af én servering, hvor alle retter skulle på bordet samtidigt. Cocktailen bestod af tranebærjuice, efterfulgt af østersgryde. Der var smukke kalkuner med majspølsefyld tilberedt med friskkværnet majsmel fra landsbyens mølle.
Rodfrugterne fyldte godt som i de gode gamle dage, når der vinteren igennem kom nye udgaver på bordet. Der var smørbagte squash, majroemos og bagte kartofler med brunt og ravplettet skind efter en tur i gløderne. Der var også en spandfuld kogte sølvløg i fløde. Og selvfølgelig ’succotash’, en ret, der helt sikkert ville have været at finde på bordet ved den allerførste Thanksgiving-middag. Men den ville utvivlsomt have set lidt anderledes ud dengang, da ’succotash’ bestod af tørrede bønner og tørrede majskorn, der blev kogt i store mængder i efteråret, så der var nok til hele vinteren. Retten fik dernæst lov at fryse til, så man kunne hakke klumper af efter behov. Der var også majsruller og biscuits. Til maden drikkes sød cider med bobler nok til at bide lidt i tungen og rense ganen inden den næste vidunderlige bid mad.
Der blev serveret tre slags tærte: Den gyldne græskartærte, der smelter på tungen, den mørke og krydrede tærte med tørret frugt og Marlborough-tærten som hyldest til hverdagsæblet.
Clementine Paddleford var USAs første madskribent, hun skrev i 1940’erne for bl.a New York Harald Tribune og havde over 12 millioner ugentlige læsere. I slutningen af 40’erne fik den opgave at undersøge “How America Eats”, og begav sig ud på en rejse, der skulle blive på end en 1 million km. Hun rejste landet tyndt, gennem alle stater, og mødte de fineste kokke, bondemænd, fiskere, restauratører, husmødre mv. Hun samlede opskrifter fra dem alle til bogen “How America Eats”, der første gang udkom i 1960.
Den blev i 2011 genudgivet i New York i en gennemrevideret og opdateret udgave med titlen “The Great American Cookbook”.
Bogen er inddelt efter stater, og til hver stat får læseren en lille historie om de mennesker, hun mødte og den mad de spiste dér sammen. I alt 500 opskrifter fra alle stater. USA er smeltedigel af nationaliteter, der hver især har bragt mad og skikke med sig. Denne bog er koncentratet af dette fantastiske land.
Køb bogen hos Saxo her.
Til Thanksgiving samles amerikanske familier rundt om middagsbordet for at spise kalkun, søde kartofler og græskartærte. Den første Thanksgiving fandt sted i 1600-tallet, hvor de første europæere kom til Amerika, og de indfødte hjalp dem med at skaffe føde. Thanksgiving finder altid sted på den fjerde torsdag i november, og det er en udbredt amerikansk tradition, at alle ved middagsbordet nævner en ting, begivenhed eller person, som de er taknemmelige for.
Madskribenten Clementine Paddleford, som i årevis rejste Amerika rundt for at samle opskrifter og gode historier, skriver i Den store amerikanske kogebog om et særligt Thanksgiving-måltid, som hun oplevede i New England. Her blev der serveret traditionel mad i kolonial stil.
Læs uddraget her:
Den store amerikanske kogebog: Thanksgiving
Thanksgiving hører i særlig grad hjemme i New England, og det var i landsbyen Old Sturbridge, jeg fejrede begivenheden i 1790er stil. Det var en offentlig middag, så jeg tog derop en uge inden festlighederne for at få et indblik i forberedelserne. Landsbyen var i fuld vigør. Vi mødte mølleren Roy Capen, en efterkommer af de første pilgrimme, der malede majs til majsrullerne og kalkunfyldet. Et vognlæs æbler blev hældt ned i den oksedrevne æblepresse, hvor den vidunderlige ravgule saft blev presset ud, så der var cider til middagen.
Jeg tog mig god tid til at besøge den gamle gård og gå tur på landsbyens grønne markedsplads. De ældste huse stammede tilbage fra 1735. På Tavern on the Green mødte jeg Earl Newton, museumsdirektøren, og vi fik os en snak om festmiddagen, som skulle afvikles i fællessalen i
skæret fra håndlavede stearinlys. Maden bestod af tidlige Yankee-retter. Vi kiggede forbi kroens grovkøkken, hvor det tørrede frugtkød, fra da de første syrlige æbler blev hældt på tønder, blev opbevaret i beige lerkrukker, og en duft af krydderier og spiritus spredte sig. Det er ikke let at skrælle græskar, men til denne koloniale Thanksgivingmiddag blev græskartærterne tilberedt helt fra bunden, med masser af fløde og sirup, æg og krydderier.
Denne menu omfattede kun retter, man ville have fundet på et traditionelt kolonialt spisebord. Man havde bladret igennem gamle breve og dagbøger i jagten på autentiske opskrifter. Middagen bestod af én servering, hvor alle retter skulle på bordet samtidigt. Cocktailen bestod af tranebærjuice, efterfulgt af østersgryde. Der var smukke kalkuner med majspølsefyld tilberedt med friskkværnet majsmel fra landsbyens mølle.
Rodfrugterne fyldte godt som i de gode gamle dage, når der vinteren igennem kom nye udgaver på bordet. Der var smørbagte squash, majroemos og bagte kartofler med brunt og ravplettet skind efter en tur i gløderne. Der var også en spandfuld kogte sølvløg i fløde. Og selvfølgelig ’succotash’, en ret, der helt sikkert ville have været at finde på bordet ved den allerførste Thanksgiving-middag. Men den ville utvivlsomt have set lidt anderledes ud dengang, da ’succotash’ bestod af tørrede bønner og tørrede majskorn, der blev kogt i store mængder i efteråret, så der var nok til hele vinteren. Retten fik dernæst lov at fryse til, så man kunne hakke klumper af efter behov. Der var også majsruller og biscuits. Til maden drikkes sød cider med bobler nok til at bide lidt i tungen og rense ganen inden den næste vidunderlige bid mad.
Der blev serveret tre slags tærte: Den gyldne græskartærte, der smelter på tungen, den mørke og krydrede tærte med tørret frugt og Marlborough-tærten som hyldest til hverdagsæblet.
Clementine Paddleford var USAs første madskribent, hun skrev i 1940’erne for bl.a New York Harald Tribune og havde over 12 millioner ugentlige læsere. I slutningen af 40’erne fik den opgave at undersøge “How America Eats”, og begav sig ud på en rejse, der skulle blive på end en 1 million km. Hun rejste landet tyndt, gennem alle stater, og mødte de fineste kokke, bondemænd, fiskere, restauratører, husmødre mv. Hun samlede opskrifter fra dem alle til bogen “How America Eats”, der første gang udkom i 1960.
Den blev i 2011 genudgivet i New York i en gennemrevideret og opdateret udgave med titlen “The Great American Cookbook”.
Bogen er inddelt efter stater, og til hver stat får læseren en lille historie om de mennesker, hun mødte og den mad de spiste dér sammen. I alt 500 opskrifter fra alle stater. USA er smeltedigel af nationaliteter, der hver især har bragt mad og skikke med sig. Denne bog er koncentratet af dette fantastiske land.
Køb bogen hos Saxo her.
Andre læste også: