Den velkendte karakter Tarzan dukker for første gang op i 1914 i den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs (1875-1950) bogserie om en dreng, som vokser op i Afrikas jungle hos en gruppe aber. Burroughs skriver historien om Tarzan i kølvandet af Darwins evolutionsteori, men karakteren dukker stadig op, også i moderne tider, blandt andet i Disneys tegneserie og i den anmelderroste live-action film fra 2016.
Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen
Darwinistisk forfatter
Edgar Rice Burroughs er en anerkendt science-fiction forfatter med flere forskellige serier på repertoiret, herunder serien om John Carter af Mars. Men af alle hans karakterer er Tarzan uden tvivl den mest kendte figur. Tarzan har opnået status på linje med andre litterære figurer som Superman og Sherlock Holmes. Figurer, der også i denne tid stadig er at finde i mange moderne produktioner.
Burroughs skriver science-fiction i en tid, hvor den naturalistiske og videnskabelige tilgang for alvor vinder ind i de litterære kredse. Det bærer hans forfatterskab stort præg af. Junglebogen af den engelske forfatter Rudyard Kipling fra 1894 er på samme vis inspireret af evolutionsteorien og ideen om menneskets genetiske forbindelse til pattedyr. I Junglebogen vokser Mowgli op i en ulveflok og af hans læremester, bjørnen Baloo, lærer Mowgli at begå sig i blandt alle skovens dyr.
Dyrenes konge
Fortællingerne om Tarzan og Mowgli viser mennesker i tæt forbindelse med dyrene, idet de tillærer sig dyrenes sprog og væremåde. Men som mennesker oplever de også at være noget andet end dyrene i kraft af deres intellekt. Karaktererne viser os både, hvordan et slægtskab mellem mennesker og dyr kan være muligt. Men samtidig gør karaktererne os opmærksom på, hvordan vi adskiller os fra dyrene. Mowgli er i stand til at kontrollere ild som et redskab i Junglebogen, mens Tarzans møde med Jane i Tarzan – Abernes Konge (Tarzan, nr.1) åbner en hel ny verden for ham, mens det derimod skræmmer hans abefamilie.
Menneskets tilpasningsevne
En del af Darwins teori går ud på, at mennesker og dyr er i stand til at tilpasse sig det miljø, de nu en gang bliver sat i. Det samme gør sig gældende for Tarzan, der forsøger at tilpasse sig to vidt forskellige miljøer: junglen og storbyen. Burroughs portrætterer Tarzan som delsvist et dyr, der er opvokset i en jungle, men samtidig portrætterer han ham som et menneske, der fører et liv i London blandt andre mennesker. I serien om Tarzan følger vi ham gennem hans prøvelser for at finde ud af, hvor han egentlig hører til…
Serien om Tarzan viser, hvordan den naturalistiske tankegang infiltrerer litteraturen og samfundet ved årtusindeskiftet, samtidig med at den et udtryk for de synspunkter, man blandt andet har om Afrika og om kvinder på denne tid i historien. Du kan læse mere af Tarzan-serien her.
Den velkendte karakter Tarzan dukker for første gang op i 1914 i den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs (1875-1950) bogserie om en dreng, som vokser op i Afrikas jungle hos en gruppe aber. Burroughs skriver historien om Tarzan i kølvandet af Darwins evolutionsteori, men karakteren dukker stadig op, også i moderne tider, blandt andet i Disneys tegneserie og i den anmelderroste live-action film fra 2016.
Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen
Darwinistisk forfatter
Edgar Rice Burroughs er en anerkendt science-fiction forfatter med flere forskellige serier på repertoiret, herunder serien om John Carter af Mars. Men af alle hans karakterer er Tarzan uden tvivl den mest kendte figur. Tarzan har opnået status på linje med andre litterære figurer som Superman og Sherlock Holmes. Figurer, der også i denne tid stadig er at finde i mange moderne produktioner.
Burroughs skriver science-fiction i en tid, hvor den naturalistiske og videnskabelige tilgang for alvor vinder ind i de litterære kredse. Det bærer hans forfatterskab stort præg af. Junglebogen af den engelske forfatter Rudyard Kipling fra 1894 er på samme vis inspireret af evolutionsteorien og ideen om menneskets genetiske forbindelse til pattedyr. I Junglebogen vokser Mowgli op i en ulveflok og af hans læremester, bjørnen Baloo, lærer Mowgli at begå sig i blandt alle skovens dyr.
Dyrenes konge
Fortællingerne om Tarzan og Mowgli viser mennesker i tæt forbindelse med dyrene, idet de tillærer sig dyrenes sprog og væremåde. Men som mennesker oplever de også at være noget andet end dyrene i kraft af deres intellekt. Karaktererne viser os både, hvordan et slægtskab mellem mennesker og dyr kan være muligt. Men samtidig gør karaktererne os opmærksom på, hvordan vi adskiller os fra dyrene. Mowgli er i stand til at kontrollere ild som et redskab i Junglebogen, mens Tarzans møde med Jane i Tarzan – Abernes Konge (Tarzan, nr.1) åbner en hel ny verden for ham, mens det derimod skræmmer hans abefamilie.
Menneskets tilpasningsevne
En del af Darwins teori går ud på, at mennesker og dyr er i stand til at tilpasse sig det miljø, de nu en gang bliver sat i. Det samme gør sig gældende for Tarzan, der forsøger at tilpasse sig to vidt forskellige miljøer: junglen og storbyen. Burroughs portrætterer Tarzan som delsvist et dyr, der er opvokset i en jungle, men samtidig portrætterer han ham som et menneske, der fører et liv i London blandt andre mennesker. I serien om Tarzan følger vi ham gennem hans prøvelser for at finde ud af, hvor han egentlig hører til…
Serien om Tarzan viser, hvordan den naturalistiske tankegang infiltrerer litteraturen og samfundet ved årtusindeskiftet, samtidig med at den et udtryk for de synspunkter, man blandt andet har om Afrika og om kvinder på denne tid i historien. Du kan læse mere af Tarzan-serien her.
Andre læste også: