All posts tagged: Romaner

Untitled design-28

Birgit Pouplier: “Jeg mente ikke, jeg duede”

Tekst af: Dorte Limkilde Efter mange år med succes som både skuespiller og børnebogsforfatter, begynder Birgit Pouplier at skrive til voksne. Et skifte hun foretager som 71-årig. Det bliver til bestsellerne “Den sorte rose” “Intermezzo” og “Siggi”, og naturligvis hendes første voksenroman “Lisinka” der udkommer i 1996. Men hvorfor tage det sene spring fra populære børnebøger til voksenromaner, og hvorfor troede hun ikke at hun duede? Begyndelsen “Det værste var at begynde. Tage hul på historien, på beskrivelsen ved at fæstne streger og siden farver – det var som at binde en virkelighed fast til lærredet, hvor det ville blive en realitet, noget, der skete nu – og bagefter var sket – noget, hun ikke mere kunne lave om på, lige så lidt som hun kunne lave om på det, hun havde oplevet i Køln eller Schadows arme … det var farligt at begynde” Sådan skriver Birgit Pouplier om hovedkarakterens kunstneriske process med et maleri. I romanen “Lisinka” følger vi den polskfødte kunstner Elisabeth Jerichau Baumann, også kaldet Lisinka. Hun rejser fra fødebyen Warsawa til Düsseldorf og …

historiske romaner

3 skarpe historiske romaner med stof til eftertanke

Den 25-26. marts åbner Øksnehallen dørene til Historiske Dage – en kulturfestival, der fejrer historien med udstillinger, foredrag, interviews, tilbud og meget andet. Historieinteresserede kan glæde sig til en weekend fyldt med inspiration, viden og underholdning. Lindhardt og Ringhof vil naturligvis også være til stede til Historiske Dage, og vi glæder os til at guide dig til de allerbedste fagbøger og historiske romaner. Vi varmer op med tre boganbefalinger til dig, der elsker historisk fiktion. Ikke alene bliver du underholdt – du bliver også klogere. Uanset om du interesserer dig for slavehandel, Første eller Anden Verdenskrig. -> Vild med fagbøger? Læs med her, hvor vi anbefaler 5 fagbøger, der gør dig klogere på historien. Stærk roman om dansk slavehandel “… aldeles fremragende (…) En dejlig læseoplevelse om et trist kapitel i vores historie.” – Dagbladenes Bureau   1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for …

Ole Høeg

Det føles godt at føle sig som romer

Den danske forfatter Ole Høeg lever og ånder for Italien. Han skriver krimier, der foregår i Italien, rejsebøger om Italien og bor i Italien 20 år af sit liv. Fascinationen af den italienske livsstil skinner igennem fra første side af Høegs bøger og man kan ikke undgå at længes mod det smukke land, når man læser Ole Høegs prisvindende krimier! Tekst af: Nanna Schmidt Italiensk charme Ole Høeg (1920-1988) bliver uddannet journalist, men det er hans passion for Italien, der er inspirationskilden bag forfatterskabet. Mennesker, monumenter og gadelivet i Rom står klart frem. Det samme gør kriminalsagerne, der er omdrejningspunkterne for krimierne. I krimien “Handlingen foregår i Rom” (1975) opklarer den smukke danske Mikaela et kunsttyveri sammen med kriminalkommissær Amadeo Bergamasco: ”De før så melankolske brune øjne fyldtes med denne varme, fugtige glans som folk nord for alperne vanligvis forveksler med upålidelighed, og han strålede over Santa Lucia, idet han hastigt bøjede sig over min hånd og markerede et kys med overvældende galanteri” Kriminalkommissær Bergamasco Mikaela møder kærligheden i Rom i den passionerede kriminalkommissær Amadeo Bergamasco. Bergamasco …

murdoch_Havethavet

Iris Murdoch: Kan vi kræve kærlighed af hinanden?

Tekst af: Jakob Nielsen Hun er blevet kaldt mange ting. Forfatter. Filosof. Eksistentialist. Professor. Kommunist. Fantasifuld. Promiskuøs. Filantrop. Ligestillingsforkæmper. Badmintonspiller. Doven kan i hvert fald ikke siges at være at være et adjektiv, der kan kobles på den irske forfatter Iris Murdoch, som har over 26 romaner og flere filosofiske afhandlinger på samvittigheden. Hendes filosofiske behandling af kærligheden gør hendes skønlitteratur på én gang tankevækkende, humoristisk og hjerteskærende.      Jean Iris Murdoch (1919-1999) kommer til verden i Dublin, men lever det meste af sin ungdom i England. Hun bliver uddannet på højtprofilerede privatskoler, blandt andet den velansete badmintonskole i Bristol. Hun finder imidlertid ud af, at filosofien er den rette vej for hende. Efter sin uddannelse i filosofi fra Oxford i 1946 rejser hun blandt andet til Belgien og Østrig for at lave frivilligt arbejde i flygtningelejre. I 1956, efter udgivelsen af sin første roman ”Under nettet” (1954), gifter Murdoch sig med litteraturkritikeren John Bayley. De lever et 40 år langt og efter sigende romantisk ægteskab, mens hun, efter aftale, har talrige forhold ved siden af med …

Untitled design-26

Mellem to verdener: Janina Katz’ forfatterskab

Janina Katz’ rødder er placeret i Polen, men hendes forfatterskab udspringer i Danmark og det kan mærkes. På forunderlig vis forener hun forskellige verdener. Den polske baggrund blander sig med det danske sprog, humoren med det traumatiske og hverdagslivet med de dybere tematikker og spørgsmål til tilværelsen. Katz står mellem to verdener, og denne position danner grobund for et enestående forfatterskab. Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen På flugt fra fortiden Den 28-årige Janina Katz immigrerer til Danmark i 1969 på grund af den antisemitisme, der spreder sig i Polen efter Seksdagskrigen. Katz er nemlig født ind i en polsk-jødisk familie, og af den grund ender hun i en meget ung alder i Pazslow koncentrationslejer, der ligger tæt på Krakow. Hun genforenes med sin mor som 6-årig. De to er de eneste overlevende i deres familie. Sammen med sin mor forlader Katz Polen og kommer til Danmark, hvor hun udvikler sit litterære akademiske arbejde som oversætter og litteraturanmelder. I 1991, 22 år efter hun er kommet til Danmark, debuterer hun med digtsamlingen “Min moders datter”. Fortidsbearbejdelse Katz er med sine …

Untitled design-25

Hans Jørgen Lembourn: journalist, politiker og forfatter

Tekst af: Nanna Schmidt ”Stemmen. Det første, han mødte, var hendes stemme.” Sådan begynder Hans Jørgen Lembourns måske(!) selvbiografiske roman om mødet med den ikoniske filmstjerne Marilyn Monroe. Romanen, der er utraditionel for Hans Jørgen Lembourns forfatterskab, strækker sig over de 40 dage, hvor en almindelig dansk mand forelsker sig i den mest berømte kvinde i 1950’ernes Hollywood. Bag facaden Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) uddanner sig til cand.polit. og arbejder bagefter som journalist i en årrække. Hans journalistiske virke bringer ham til Grækenland, hvor han rapporterer fra borgerkrigen (1946-49). I slutningen af 1950’erne arbejder han i New York som journalist. Her møder han Marilyn Monroe, et møde som romanen “40 dage med Marilyn” bygger på. I romanen forsøger fortælleren Hans at overtale Marilyn til at medvirke i en film. Men Hans forelsker sig i hende, og opdager, at hun er andet end sin smukke facade: ”Hun var bleg. Han kunne ikke se gennem solbrillerne, om hun var sort under øjnene, men hun så ud som om hun var det. Hun så ikke ud til at have det …

Untitled design-17

Poul Ørum – Forfatter og menneskekender

Tekst af: Tina Monika Møller Larsen Poul Ørum efterlader sig et stort forfatterskab, som tør stille skarpt på samfundets periferi, tabuer og marginaliserede eksistenser. Med selvoplevet angst, tab og sorg er han en inderlig stemme i og uden for den litterære debat i det 20. århundrede, som stadig har aktualitet i dag. Kontroversiel kriminalforfatter med mod til at stille sig i periferien Poul Ørum er på mange måder en kontroversiel forfatter, som giver nyt liv til en folkelig genre som kriminalromanen. Han skaber stor fornyelse gennem eksistentielle budskaber, der angriber cementerede opfattelser af begreberne skyld, skæbne og straf og peger på samfundets dybe medskyld i kriminalitet. Forfatterskabet rummer en skarp kritik af de mekanismer i samfundet som dømmer afvigeren på forhånd. Ørum går endda så langt, at han engagerer sig i en dom fra den virkelige verden. Sagen drejer sig om mordet på Else Gregersen, som bliver myrdet 13 juli 1975 i Egebæksvang Skov. Jacob Brølling bliver anklaget for mordet. Men Ørum hævder den svagtbegavede Jacob Brøllings uskyld og går ind i den opsigtsvækkende mordsag for …

Teater

Den lille mand og den stille modstand

”Det sku vær’ så godt, og så det faktisk skidt”- sådan synger den lille kontormand Larsen i Melodien der blev væk (1935). Musicalen, der tog 1930’erne med storm opsættes stadig, senest i 2016 på Nørrebro Teater. Citatet er gået hen og blevet en talemåde. Bag musikalen står Kjeld Abell, der også har skrevet teksten til Danmarks vigtigste ikke-illegale frihedssang under nazisternes besættelse af Danmark. Tekst af: Nanna Schmidt Den lille mand og musikken I 1927 bliver Kjeld Abell uddannet i økonomi ved Københavns Universitet, men straks efter kandidaten rejser han til Paris for at blive teatermaler. For Abells hjerte banker for teater. I 1920 ser  han Spøgelsessonaten af August Strindberg, og oplever for første gang teaterets magi. Derfor drager den nyuddannede økonom Abell til Paris, hvor han arbejder sammen med tidens toneangivende instruktører. I balletten Enken i Spejlet præsenterer Abell for første gang sit eget scenografiske værk. Men hans store gennembrud bliver som forfatter til den musikalske komedie Melodien der blev væk.  Melodien, der ramte danskerne I Melodien der blev væk følger vi den lille kontormand …

shutterstock_386088037

Carsten Nagel: At gøre den kendte verden fremmed

Foto: Shutterstock Tekst af: Jakob Nielsen Nogle gange kan man mærke på skriften, at forfatteren bare elsker at fortælle historier. Carsten Nagel (født 1955) er en af de forfattere. Hans forfatterskab spænder over et hav af forskellige temaer som seksualitet, køn, barndom, kærlighed, ensomhed, traumer mm. Mange af hans bøger er skrevet ud af en interesse for de psykologiske processer, der former vores verden og gør os til de mennesker, vi er. Det gør hans bøger til spændende og relevant læsning i en tid, hvor identitetspolitiske debatter fylder mere end nogensinde. Mere end homo-litteratur Carsten Nagel er, udover at være forfatter, manuskriptforfatter og skuespiller, autoriseret cand.psych. Nagels debutroman ”Som man(d) behager” fra 1976 er en selvbiografisk inspireret debatbog, der tematiserer livet som homoseksuel i Danmark. Det er et tema, som fylder store dele af hans efterfølgende forfatterskab, bl.a. i ”Knock-out” fra 1982 og ”Lejerne” fra 1996. Han bliver bredt kendt som bøsseforfatter i 1970’ernes og 80’ernes litterære miljø. Det vil dog være en forfladigelse af forfatterskabet at kalde bøgerne for ”homo-litteratur”, da de både æstetisk …

shutterstock_309953711

Sådan blev Jan Stage en forfatterlegende

Journalist, essayist, krigskorrespondent, tegneseriefigur, digter og forfatter. Den eventyrlystne Jan Stage var aldrig bange for at prøve nye grænser af, og det har gjort hans forfatterskabt helt unikt. Tekst af: Mariah Leitisstein Det er det færreste forfattere, der kan sige, at de også er en tegneseriehelt. Men det kan Jan Stage. Hans liv, journalistik og romaner rummer nemlig spænding og eventyr nok til, at det uden problemer kan udgøre en grafisk dramatisering i form af en tegneseriebog. Men virkelighedens Jan Stage er meget mere. Han har nemlig på én gang formået at skabe sig et navn som en højt respekteret krigskorrespondent, journalist og forfatter, hvor han inden for hvert felt fortæller historier, der skal redde os fra det, han kalder det kollektive erindringstab. Udsendt til verdens største brændpunkter I journalistikken er han en hård hund, der ikke er bange for at løbe forrest. Som ung kommunist tager han i 1963 til Cuba, hvor han bor i mange år, indtil han bliver omrejsende korrespondent for både Information og Politiken. Hans arbejde som journalist sender ham til flere …