All posts tagged: malene-sølvsten

Krimimesse 2017

Krimimessen i Horsens er en fest

De sidste 25 år har Horsens Bibliotek arrangeret den ultimative fest for krimielskere.  Festen foregår i  det tidligere Horsens Statsfængsel i det tidlige forår. Rammerne i fængslet er spektakulære og fungerer som den perfekte kulisse til det møde af mennesker, der finder sted i løbet af Krimimesse-weekenden. Folk kommer i busser og tog fra hele Danmark. Jeg ved det, for jeg var med på Krimimessen i Horsens for første gang sidste år og kørte sammen med mine kolleger fra L&R´s presseafdeling i en af de DSB-afgange fra Københavns Hovedbanegård, der nærmest kun havde forfattere, forlagsfolk og krimilæsere med. Folk nikkede, hilste og smilede indforstået, og snakken gik livligt i vognene – næsten ligesom ved en familiefest – og der var en forventningens glæde i luften. Alle glædede sig til at træde ind af fængslets store port og komme i gang med festen. For det er det, den er, Krimimessen. Krimielskere mødes og sød musik opstår Det, der slog mig, ved min første Krimimesse sidste år, var at alle taler med hinanden, på kryds og tværs.  Der hersker en stemning af “Hey, vi er jo på samme hold. …

Untitled design (25)

Læsestafetten #2: Malene Sølvsten

Forfattere arbejder med ord. Med at sætte bogstaver sammen til forunderlige kombinationer, som vi andre kan læse. Og nyde. Men mange forfattere er også selv store læsere og bor i hjem med fyldte bogreoler. Hvis du også gerne vil vide, hvad de store ordsmede læser, så giver vi dig over sommeren et lille smugkig ind i forfatternes bogreoler og læsevaner. For hvilke bøger har fået dem til at græde? Grine? Og hvilke bøger har de opgivet at færdiglæse? Denne uge har vi givet læsestafetten videre til Malene Sølvsten, forfatteren til Ravnenes hvisken. Nordjyske Malene Sølvsten debuterer med ikke mindre end 700 siders fantasy. Ravnenes hvisken er årets store, danske fantasyroman, og i den blandes klassisk fantasy med nordisk mytologi og ragnarok. Malene er selv vokset op som en ægte bogsluger, og hendes reoler bugner med gode læseoplevelser. Læs mere her. Hvad er den sidste gode bog, du har læst? De seneste gode skønlitterære bøger, jeg har læst, er Hunger Games-trilogien. Dem var jeg meget vild med. De er hæsblæsende og fængende og fortalt i et tilgængeligt …

Untitled design (25)

Kan man researche på en fantasybog? Malene Sølvsten har gjort det

Malene Sølvsten debuterer med ikke mindre end 700 sider fantasy. Her fortæller hun, hvorfor hun har brugt tid på at researche, mens hun skrev første bind i fantasy-trilogien “Ravnenes hvisken”. Du kan læse mere om serien her. Folk siger nogle gange, at jeg er heldig, at jeg skriver fantasy, for så har jeg ikke brug for at researche. Jeg kan frit male med den brede pensel uden at skele til facts og realiteter. Her har jeg lyst til at hoste i hånden og lavt sige; bullshit. For det er ikke rigtigt. Langtfra! Research er en helt uundværlig – og i øvrigt megafed – del af skriveprocessen. For mig er det to sider af samme sag. Faglitteratur – dokumentarer – radioprogrammer I mit arbejde med Ravnenes hvisken researcher jeg meget (meget, meget). Nogle gange kalder jeg det ’forarbejde’ til bøgerne (med seriøs panderynke), mens det i virkeligheden er lige del forstudie og lige del fornøjelse. Jeg læser om jernalder, oldtidskunst og vikingetid, medicin, religion, folklore og jeg-kan-blive-ved. Desuden er jeg storforbruger af dokumentarprogrammer om alt fra …

ravneneshvisken

Ravnenes hvisken

Ravnenes hvisken er årets store, danske fantasyroman. Forfatteren Malene Sølvsten kombinerer på fremragende vis krimiens spænding med fantasy, nordiske guder og en urgammel profeti om Ragnarok. Ingen vidste indtil for nyligt, at Malene Sølvsten ville blive forfatter. Hun var faktisk langt i projektet, før familien ved et tilfælde opdagede, at hun arbejdede på en tour de force af en fantasytrilogi om nordiske guder – samtidig med at hun passede familielivet og sit job i Finansministeriet. Ravnenes hvisken foregår i Nordjylland, hvor hun selv kommer fra. 17-årige Anne er en enspænder, der kun hænger ud med sin hund Monster. Hun er vant til, at andre enten afskyer hende eller ser lige igennem hende, men da hun starter i gymnasiet, er hun pludselig omgivet af klassekammerater, der søger hendes selskab. Hvorfor vil den gudesmukke Mathias, charmerende Luna og dragende Varnar pludselig være venner med hende? Kan hun stole på dem, eller ligger der noget bag? Anne kan se hændelser i fortiden, men de drømmeagtige syn bliver pludselig meget virkelige, da der sker en række bestialske mord på unge piger på den egn, hvor Anne bor. Mord, som Anne har …

ravnenes hvisken

Vild med fantasy? Her er bøgerne, du skal læse denne sommer

Er du vild med fantasy, men savner nye store trilogier at kaste dig over? Fortvivl ikke! Her fortæller redaktør Sara Ejersbo, hvilke to store fantasyromaner der er must-reads denne sommer. Og der er flere bøger på vej i begge serier, så der er meget at glæde sig til.  Årets to store fantasyromaner har begge nordisk mytologi som tema. En kommer fra den danske debutant Malene Sølvsten, mens den anden kommer fra den internationale bestsellerforfatter Rick Riordan.     Årets danske fantasyroman kommer fra debutant Malene Sølvsten Bedst som jeg gik og glædede mig over Rick Riordans nye fantasyroman, landede der et MEGET tungt manuskript på mit skrivebord. “Ravnenes hvisken”! I følgebrevet kunne forfatteren til manuskriptet, debutant Malene Sølvsten, fortælle, at historien var en blanding af et krimiplot og en fantasyfortælling med nordiske guder, og så var der i øvrigt både action, humor og lidt kærlighed med. Med meget blandede forventninger gik jeg i gang med at læse “Ravnenes hvisken”, for det lød ærlig talt som lidt af en mundfuld, og jeg havde det lidt sådan, …