All posts tagged: letlæsning

Skolebibliotekarens rolle

Dit barns læselyst og skolebibliotekarens rolle

Læselyst findes helt naturligt hos nogle børn, men langt de fleste har brug for at få både deres nysgerrighed og læselyst stimuleret. Her kan dit barns skolebibliotekar spille en vigtig rolle. Camilla Lund, der er dansklærer og skolebibliotekar, fortæller her, hvordan hun og andre skolebibliotekarer forsøger at skabe gode læseoplevelser og gøre børn til læsere. Børns læselyst og læsevaner skabes både i skolen og i hjemmet Børns læsevaner og læselyst begynder i hjemmet. Det har altid været helt naturligt for mig at læse – og have lyst til at læse. Jeg er barn af to dansklærere og vokset op med bøger. Som 14-årig fik jeg fritidsjob som bogopsætter på det lokale folkebibliotek, og senere uddannede mig til dansklærer og skolebibliotekar. For mange børn er situationen anderledes, men højtlæsning og dialogisk læsning har stor indflydelse på, hvor glad de bliver for bøger, sprog og ord – og for deres lyst til at læse selv. I skolen er barnets dansklærer naturligvis vigtig, men ofte overses skolebibliotekarens rolle mht. læselyst. Det er et spændende og givende arbejde at være skolebibliotekar, og for mig personligt er …

læs selv for sjov

Læs selv for sjov – bøger der giver læselyst

Når børn har lært at læse, gælder det om at fastholde deres interesse. Som forælder kan det ofte være svært at få familiens yngste læsere til selv at hive bøgerne frem om aftenen efter en lang dag med skole og fritidsaktiviteter. Læs selv for sjov er en ny selvlæsningsserie med historier skræddersyet til 8-11-årige piger og drenge. Det er selvlæsningsbøger med både humor og spænding, hvor der ikke skal øves ud fra lix- eller let-tal, men læses mere frit for at stimulere læsningen og gøre den mere sikker. Her kan du læse mere om de første fire bøger i serien, der både byder på historier fra Anders Morgenthalers krøllede hjerne og to historier om Iqbal og hele den gæve familie fra Nørrebro. God fornøjelse og ikke mindst læselyst! -> se hele udvalget af selvlæsningsbøger hos din boghandler og på carlsen.dk Iqbal og den sorte Pjerrot af  Manu Sareen Iqbal skal udføre et fysikforsøg. Med hjælp fra sin lillebror og noget viskelæder, lidt kontaktlim og en håndfuld grannåle kommer der mere fut i fysikforsøget end planlagt. Eksplosionen kommer i Nyhederne, og det er der nogle skumle typer, …

carlsens-letlaesning

Letlæsning fra Carlsen

Carlsen har gennem årene udgivet letlæsningstitler under forskellige navne: De små stribede, De stribede og Kommas Læsestart med forskellige læseniveauer i de enkelte serier. Nu samler vi bøger med læsebearbejdede tekster under navnet Carlsens Læsestart, så det bliver mere overskueligt for både boghandlere, biblioteker, børn og forældre at finde rundt i letlæsningsbøger fra Carlsen. Carlsens Læsestart Carlsens Læsestart består af begynderletlæsningsbøger på 3 niveauer. Alle bøger udkommer i det samme format. På forsiden fremgår niveauet, og på bagsiden er lix- og lettal angivet. Alle bøger er rigt illustreret, så illustrationerne fungerer som støtte for læsningen: Niveau 1: 16-32 sider. Til den allerførste læsning. Bøgerne indeholder mange lydrette ord, mange gentagelser og korte sætninger. Lixtal 3-7. Niveau 2: 32-48 sider. Til de let øvede læsere, der kan læse flere ord, og som er i stand til at læse lidt længere tekster. Lixtal 6-12. Niveau 3: 40-48 sider. Til de læsere, der er kommet godt i gang med læsningen. Lixtal: 8-15. Der udkommer også fagbøger i Carlsens Læsestart. Disse vil ikke indeholde lix- og lettal, men de vil være læsebearbejdede. Når vi genoptrykker en bog fra Kommas …