All posts tagged: Historie

Serieomslag lille1

Digital bogserie: Whitehall

Hun, som ønsker at være dronning, må vinde kongens kærlighed – og rigets. ~ I slutningen af december måned udgav vi den første digitale bogserie på Lindhardt og Ringhof af den danske krimiforfatter Inger Gammelgaard Madsen. Brændende skyld udkom som e-bog og lydbog i seks dele og var en kæmpesucces, og nu er serien også udkommet samlet i fysisk form. Den 30. marts er vi klar med en ny bogserie i rækken. Whitehall udspiller sig i det 17. århundrede hos den engelske konge Charles II hofs og er fortællingen om hans dronning, den portugisiske prinsesse, Catherine af Braganza. Hendes rejse for at finde sin plads som den udenlandske hustru i en tid fyldt med politiske og religiøse intriger – for ikke at nævne den muntre monarks mange elskerinder – er en fortælling om udholdenhed, som kun en ægte dronning kan mønstre. Kærlighed blander sig med forræderi før en sensuel renæssance af kunst, kultur og sex i denne frodige historiske serie. Serien består af 13 afsnit, og lydbøgerne er indlæst af Julie Berthelsen, hvis stemme passer perfekt til den portugisiske …

Kongerækken_header

Quiz: Hvor godt kan du din kongerække?

Du har nok hørt om Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Valdemar Sejr. Men hvor godt kender du egentlig de danske regenter, deres farverige historier og indflydelse på Danmarkshistorien? Vidste du fx, at vikingekongen Harald Blåtand har lagt navn til den trådløse datateknologi Bluetooth? Eller at Valdemar Sejr i den grad var en krigerkonge med X-factor og hans imperium strakte sig til både Nordtyskland, Pommern og Estland? Journalist Anders Olling og historiker Hans Erik Havsteen står bag den populære podcastserie Kongerækken, der siden efteråret 2015 har formidlet royale røverhistorier med den danske kongerække i hovedrollerne. Og det med stor succes! Så stor, at den selvstændige podcast netop har rundet download nummer én million. Nu er de to herrer aktuelle med en bogserie af samme navn. Er du fan af Kongerækken får du altså mulighed for at dykke endnu mere ned i de danske regenters intriger, magtkampe og farverige historier. Og selvom det nu er på skrift, er det stadig med samme humor og entusiasme, som vi kender det fra podcasten.   Test din konge-viden Er du allerede …

5 bøger der gør dig klogere på historien

5 fagbøger der gør dig klogere på historien

Den 25-26. marts åbner Øksnehallen dørene til Historiske Dage – en kulturfestival, der fejrer historien med udstillinger, foredrag, interviews, tilbud og meget andet. Historieinteresserede kan godt glæde sig til en weekend fyldt med inspiration, viden og underholdning. Lindhardt og Ringhof vil naturligvis også være til stede til Historiske Dage, og vi glæder os til at guide dig til de allerbedste fagbøger og historiske romaner. Vi varmer op med fem boganbefalinger til dig, der gerne vil blive klogere på historien. Uanset om du interesserer dig for danmarkshistorien, Den Russiske Revolution eller Anden Verdenskrig. -> Er du mere til skønlitteratur? Læs med her, hvor vi anbefaler 3 tankevækkende historiske romaner. Bliv klogere på de danske konger – og den danske historie Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter. Eller overhovedet huske, hvem der var hvem. I podcasten Kongerækken genfortæller Hans Erik Havsteen og Anders Olling hele Danmarkshistorien. Og nu bliver podcasten til en kortbogsserie, så du også kan læse dig klogere på de danske konger. Kongerækken …

6

Juleguide: Bøger til historieentusiasten

Hvad skal du dog give dit historieinteresserede familiemedlem i julegave? Her går man heldigvis aldrig galt i byen med noget godt læsestof, hvad end det er en roman, biografi eller fagbog. I denne juleguide anbefaler vi 4 bøger, der gør os klogere på historien. Historiebøger Historiebøger Juleguide Juleguide Historiebøger Historiebøger Slægtsforskning gennem 54.000 år Man behøver bestemt ikke være klog på arkæologi eller vild med tung faglitteratur for at blive revet med af denne bog. Den svenske forfatter og videnskabsjournalist Karin Bojs fortæller den fascinerende historie om menneskets indtog i Europas historie – fra den første indvandringsbølge og op til i dag. Idéen til bogen udsprang af Karin Bojs’ nysgerrighed på sine egne bånd til fortidens mennesker og de dna-tråde, der knytter os alle sammen. Hun læste videnskabelige studier, interviewede førende forskere og rejste rundt i Europa for at følge sporene bagud. Resultatet blev Min europæiske familie, som blev kåret til årets bedste fagbog i Sverige i 2015 (Augustpriset). -> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her. Den historiske roman Mich Vraas nyeste roman Haabet er en stærk beretning om …

martin-petersen-foto-lille

Interview med Martin Petersen

Martin Petersen er aktuel med en ny historisk roman. På Djævelens tilskyndelse er fortællingen om den aldrende kong Niels af Danmark (1104-34), der ønsker sit livsværk, et fredeligt Danmark, bevaret ved at sikre, at tronen nedarves til sønnen Magnus. Men hertug Knud Lavard og hans tilhængere har andre planer. ”Den historiske roman har altid fascineret mig som læser og som forfatter. Hvis den skal lykkes, må en fascination af et fortidsunivers spille sammen med en indlevelse i figurer, der har problemer og dilemmaer, der ligner dem, vi kender i dag.” Hvorfra opstår inspirationen til dine værker? Når jeg finder et historisk emne, som er egnet til at skrive en roman om, er det ofte, fordi jeg kan se en parallel til hændelser og temaer fra nutiden. Inspirationen til en historisk roman kan vise sig mange steder: i film, i faglitteratur og fiktion, på steder, i en lille formulering om en hændelse i fortiden. Eller i en lyst til at være polemisk i forhold til historiske analyser, der foregiver at være eviggyldigt sande: Var det virkelig …

Benn Q Hom

Benn Q. Holm: Krudt, kugler og forbudte kys i besættelsestidens København

Bestsellerforfatteren Benn Q Holm er kendt for sine realistiske samtidsromaner, der næsten uden undtagelse foregår i København og hvor hovedpersonerne flakker rundt på brokvarterne og i Indre By med et godt brugt sæsonkort til FCK i inderlommen. I forfatterens nye roman De døde og de levende er handlingen flyttet til besættelsestiden og det er ikke partoutkortet til Nedre C i Parken, men derimod stenguns, frihedskæmper-armbind og breve fra omkomne venner og efterladte kærester, der brænder i de dybe lommer. København spiller fortsat en vigtig rolle i romanen, der begynder i 1943 hvor besættelsen ligger tungt over byen. Bogen følger en gruppe modstandsfolk i København. Deres hemmeligheder, løgne og drømme. Stilheden efter kampen og den svære fred. Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Lederen, faldskærmsagenten “Herbert”, presser dem til stadig farligere aktioner. En aften går det galt: To fra gruppen bliver dræbt, og Ebbe må flygte til Sverige. Da Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945, er alt forandret. De døde modstandskammerater spøger, og det …

Steen Ramgsaard

Journalist fik Balkan i blodet

For nylig blev den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić dømt 40 års fængsel for folkemord – senere i år skal general Ratko Mladić også for krigsforbryderdomstolen. Men hvad skete der egentlig dengang for 25 år siden, da Jugoslavien brød sammen og pludselig stod i flammer? Forfatteren bag ny bog fortæller her, hvordan han fik Balkan i blodet. Af Steen Ramsgaard I juni 1991 rejste jeg på min første reportagetur til Balkan. Jugoslaviens blodige opløsning var gået i gang, og kampene brudt ud i Slovenien. Dermed åbnede en ny verden sig. Jeg havde været på mange reportagerejser i det meste af Mellemøsten som journalist på både Politiken og TV-Avisen, været i flere af de tidligere Warszawapagt-lande og dækket Murens fald og Østeuropas frigørelse af Sovjetunionen. Det her var noget andet. Noget helt andet. De næste godt fire år rejste jeg derned igen og igen som TV-Avisens Balkan-medarbejder. Det er både på grund af menneskene og den fantastiske natur, at jeg fik Balkan i blodet. Gang på gang er jeg blevet blæst omkuld af de mest betagende syn: …

Untitled design (9)

Quiz: Hvor godt kender du Tordenskiold?

Vidste du, at Tordenskiold egentlig hed Peter Jansen Wessel, men efter at have vist stort mod og dygtighed under Den Store Nordiske Krig, blev han som 25-årig adlet og fik sit nye navn? Eller at han havde en stor forkærlighed for kvinder og brændevin? Forfatter Dan H. Andersen tegner i bogen “Peter Wessel Tordenskiold” et stort portræt af søhelten, hvis liv er blevet en myte i både Danmark og Norge. Én ting er dog sikkert – Tordenskiold levede et meget usædvanligt og begivenhedsrigt liv, og det er ikke kedeligt at gå på opdagelse i hans verden. Nu kan du teste, hvor meget du egentlig ved om den dansk-norske søhelt i vores quiz herunder. Har du lyst til at lære mere om Peter Wessel Tordenskiolds liv, kan du købe vores store værk om ham her.

Untitled design (1)

Sådan griner dit barn sig til almen viden

Vidste du, at Lionel Messi, der tre gange er kåret som verdens bedste fodboldspiller, flere gange fik at vide, at han ikke skulle regne med at spille professionel fodbold? Eller at det var danske H.C. Andersen, der opfandt julehjertet? Det er den slags historier, Jacob Riising fortæller i sin bog “Verdens 100 sejeste mennesker”. Og netop fordi historierne er så sjove, vilde og overraskende, får børn (og voksne) lyst til at fortælle dem videre. Lige præcis derfor bider de sig fast og bliver til viden hos børn, der pludselig kan finde på at sige: ”Vidste I, at Yodas øjne ligner Einsteins, fordi George Lucas gerne ville have, at publikum tænkte, at Yoda var det klogeste væsen i galaksen?” Bogen er et humoristisk opslagsværk med historier i overskuelig længde til godnathistorier om både levende og døde personer i alle kategorier. Der er danske personligheder som Karen Blixen og udenlandske stjerner som Albert Einstein og Michael Jackson blandt de udvalgte. Og så har der endda sneget sig en enkelt hest ind på listen. Bogens hovedpersoner har hver …