All posts tagged: Dansk-vestindien

1

Historien om en forside – eller: historien om et overskæg

Se godt på manden på billedet herover. Ham med skægget. Han hedder Jens Villumsen. Og vi har ventet på ham i nogle uger nu. Det vil sige, vi har faktisk mest ventet på hans overskæg. Det havde vi nemlig hårdt brug for et billede af. Men vi var nødt til at vente til det var helt klar – eller måske snarere: helt rigtigt. En forklaring? Det skal du få! Forbundet af Peter von Scholten I august udgav Mich Vraa romanen Haabet, som handler om Dansk-Vestindien. Andet bind får titlen Peters kærlighed og kommer til at kredse om øernes sidste danske generalguvernør, den enigmatiske Peter von Scholten. I forbindelse med sin research deltog Mich sidste år i en del arrangementer om Dansk-Vestindien – og ved et sådant arrangement stødte han på Jens Villumsen, som ved siden af sit fuldtidsjob har arbejdet både som frivillig indtaster ved Rigsarkivet – det vil sige, at han i sin fritid har transkriberet ulæselige, gamle skrifter for at gøre dem både læselige og søgbare i arkivet – og desuden har læst alt, han har …

Haabet Mich blogindlæg

DEN VESTINDISKE LØGN

Mich Vraa har skrevet en stærk roman om et betændt stykke Danmarkshistorie. De opdagelser, han gjorde under sit researcharbejde, fik projektet til at ændre karakter undervejs. Læs med her, hvor han fortæller om både romanen og historien bag.  Min roman, ”HAABET”, handler om Dansk-Vestindien i årene fra 1787 til 1825. Den samler fortællinger fra virkeligheden og fra fiktionens verden og blander dem til et billede af det mest modbydelige kapitel i Danmarks nyere historie. Man kan læse romanen som en anklage, om man vil, skønt både slaver, søfolk og plantageejere har været døde i snart 200 år. Mens jeg skrev på romanen skete der en forandring med både mig og min fortællings fokus. Jeg lagde ud med at ville skrive en mere kulørt fortælling om en slavefregat og de mennesker der bemandede den. Masser af skumsprøjt og barske eventyr. Men undervejs voksede min medfølelse med romanens egentlige hovedpersoner: den anonyme masse – millioner af individer – af sorte mennesker som blev offer for en af verdenshistoriens værste forbrydelser. Et folkedrab, på sin vis. Selv efter …