Børnebøger, Carlsen, Uncategorized
Leave a comment

Juleguide: Syv skønne bøger til børnenes bogreol

juleguide

Fra cirkusmagi og skolestart til seje pigenørder og et umanerligt langt hår – her er syv af efterårets skønne, sjove og stærke børnebøger.


Håndbog for pigenørder

silja_burned

Det er fantastisk at være pigenørd. At fordybe sig. At indleve sig. At forsvinde ind i en verden og blive klogere og dygtigere til det, man brænder allermest for. Men det kræver også mod at stå ved det.

I denne bog har Silja Okking besøgt 11 pigenørder. De deler deres oplevelser, giver gode råd og fortæller om de nørderier, de stod ved og gjorde til en del af deres liv.

-> Læs mere om bogen og køb den her.


Styr på dyr

screen-shot-2016-10-18-at-13-33-27_burned

Her fortæller Sebastian historien om dengang, han gik rundt og glædede sig til en rigtig slappe-af-dag, hvor det så pludselig bankede på døren. Og dér stod dronningen. De havde jo aftalt, at hun skulle komme på besøg, og det havde Sebastian glemt alt om!

Med til bogen følger en cd med Sebastians allerstørste og allervildeste hits.

-> Læs mere om bogen og køb den her.


10 historier om at være lille Rosa

rosa_burned

Rosa har ikke altid boet i Rouladegade. Da hun var lille, boede hun nemlig på skift i bageriet hos sin mor og i spionlejligheden hos sin far. I denne bog får vi 10 historier fra dengang og forklaringen på, hvordan hun blev Rosa fra Rouladegade, der elsker at bage kager med børn, der vil overraske en, de holder af. Alle historierne er indlæst af Rosa fra Rouladegade og følger med to på cd’er.

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her


Dengang Hr. Skæg startede i skole

hr-skaeg_burned

Hr. Skæg fortæller historien om alt det spændende, mærkelige og helt vidunderlige ved at starte i skole. Der er jo en masse ting, man kan gruble over: Hvad skal man egentlig kunne, før man skal starte i skole? Hvad skal der være i skoletasken, og er der overhovedet nogen, der gider lege i frikvarteret?

Bogen er til alle de heldige børn, der skal starte i skole lige om lidt, men misundelig småsøskende vil garanteret gerne høre med.

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her


Trisse og det lange hår

trisse_burned

Trisse har kun ét hår. Til gengæld er det meget langt og tykt. Sådan et hår kan bruges til alt muligt sjovt, for eksempel som tøjle, når Trisse rider på sin ged. Trisses mor mener nu mest, at det kan bruges til at lave ulykker. Faktisk har Trisse LOVET, at det skal blive oppe under huen. Det er bare også rigtig godt som svingtov i frikvarteret, og når alle børnene keder sig, kan Trisse jo ikke bare stå der. Det er da klart. Men så får byens rebfabrikant øje på Trisses hår, og pludselig ved han, hvordan han kan blive rig …

En herlig højtlæsningsbog med skønne illustrationer af Mette-Kirstine Bak.

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her.


Isadora Moon går i skole

isadora-moon_burned

Isadora Moon er halvt vampyr, halvt fe – og helt sin egen! Nu skal hun starte i skole. Men skal hun gå i fe-skole eller i vampyr-skole? Hendes forældre synes, hun skal prøve begge dele for at se, hvad der passer hende bedst, men blandt vampyrerne føler hun sig som alt for meget fe, og blandt feerne føler hun sig som alt for meget vampyr. Heldigvis finder Isadora selv den perfekte skole til netop hende.

Sammen med Lyserøde Kanin oplever Isadora masser af spændende eventyr. Bøgerne i Isadora-serien er gennemillustrerede i den helt særlige stil med en blanding af prinsesseagtig lyserød og sort goth.

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her


Cirkus Mille

screen-shot-2016-10-17-at-13-11-03_burned

Cirkus Mille fra Ramasjang fortæller historien om dengang, hun lavede sit eget cirkus hjemme i stuen, og giver øvelser, tips og tricks til, hvordan du selv kan gøre det samme.

Mille fortæller: “Da jeg var lille, ønskede jeg mig et cirkustelt i baghaven. Mit eget cirkus, Cirkus Mille. Min mor sagde, at jeg var et loppecirkus nok i mig selv, og mente derfor ikke, vi behøvede endnu et cirkus i baghaven. “Men du kan få dit helt eget cirkus, Mille, hvis du bruger din fantasi,” sagde hun. Det lød fantastisk. Og det bedste var, at det kunne blive lige det cirkus, jeg ønskede mig allermest.”

En herlig bog til alle cirkus-glade børn, som elsker at optræde.

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller her.


bogguide. bogguide, bogguide, bogguide. bogguide. bogguide.

Børnebøger, Børnebøger, Børnebøger. Børnebøger. Børnebøger

Børnebøger, Børnebøger, Børnebøger. Børnebøger. Børnebøger

Børnebøger Bogguide

About Lindhardt og Ringhof

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *