Aktuelt Fagbøger Historie Indefra

Mandelgaven gennem 103 år – ingen årsag!

Svikmøllen 2017

Okay, lad os tage det sure først: #metoo-kampagnen, Anna Mee Allerslev-gate og DBUs kamp med kvindelandsholdet opstod, efter Svikmøllen var gået til tryk. På denne tid af året er redaktionen ellers taknemmelige, blot statsministeren ikke har udskrevet valg, og Trump ikke har indledt en atomkrig efter deadline. Men øv alligevel …

Når det er sagt, var 2017 jo næsten for meget af det gode: SKAT, Danmarks Radio, Esben Lunde, Prins Henrik, Trump, Dansk Folkeparti … jamen herregud! Det er jo lige som at fiske med dynamit for satirikere. Så istedet satte vi os over i hjørnet og grublede lidt over en fadøl, ind til redaktør Schiøtt i sidste øjeblik begyndte at råbe på tegninger og tekster. Lige som sidste år og alle de øvrige år for den sags skyld.

Efter vores gode kollega Blæksprutten opgav ævred for nogle år siden, har Svikmøllen været ene om at levere danskernes vigtigste mandelgave sammen med marcipangrisen. Ingen årsag! Vi gør det nok igen næste år.

Ind til da, vil vi gerne se jer, når vi lancerer hæftet og afslører årets yndlingsoffer, som selvfølgelig er til stede for at modtage prisen:

INVITATION:
Fredag den 10. november kl. 15
på Bogforum i Bella Center
Lindhardt og Ringhofs scene, stand C3-005

Øverst: Illustration: Claus Bigum / Gif: Peter Heydenreich

Svikmøllen 2017
Illustration: Jens Hage

 

Køb Svikmøllen her: