Romaner

Suzanne Brøgger: Dengang, i 70’erne, hed det “bekendelseslitteratur”

Knausgård 50 år || Danske læsere fejrer en af Nordens mest markante forfattere

Den 6. december 2018 fylder Karl Ove Knausgård 50 år. Siden udgivelsen af første bind af det monumentale seksbindsværk Min Kamp i 2010 har Knausgårds indflydelse på nordisk litteratur været enorm.

I dagens anledning giver vi ordet til en række danske læsere, for hvem den norske forfatters bøger har haft en særlig betydning.


 

Foto: Isak Hoffmeyer

Suzanne Brøgger (f. 1944) er forfatter og har mødt Karl Ove Knausgård ved flere lejligheder.

 

“Det var på Rungstedlund, jeg mødte Karl Ove en af de første gange, hvor vi skulle optræde i en samtale om forholdet mellem fiktion og virkelighed – autofiktion, såkaldt, som jeg havde bedrevet siden tidernes morgen.

Dengang, i 70’erne, hed det “bekendelseslitteratur” – som om det kvindelige var mere syndigt?

Men nu hed det virkelighedslitteratur, virkeligheden var kommet i mandsklæ’r, Karl Ove Knausgårds, og blevet mere ophøjet – kult.

Vi fulgtes ad tilbage til byen og snakkede om det sædvanlige: omkostningerne.

Jeg sagde, at jeg de første ti år af mit forfatterliv, cirka, mistede én person per bog. Familie eller andet. Men at man aldrig på forhånd kunne vide, hvem der røg i svinget.

Læs også: Morten Pape: Knausgård gav mig et forfatterskab

Karl Ove er aldrig blevet forsonet med den del af familien, der dybest set er jaloux over, at han er blevet forfatter, fortæller han mig ved en anden lejlighed, i Bergen, idet han minder mig om, at der trods alt er flere belønninger end tab!

Og navnlig er der belønninger for hans læsere!
Tillykke fra Suzanne Brøgger”


Find Karl Ove Knausgårds bøger her, eller hos din foretrukne boghandler.

 

Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.