FØLJETON || Man glemmer aldrig sin første … med Steffen Jacobsen
Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter? Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?
I denne føljeton har vi spurgt en lang række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.
Af Steffen Jacobsen
Hvordan blev du forfatter?
En tilfældighed, vil jeg sige. Bearbejdelsen af en tom horisont, som jeg altid har afskyet: der skal være nogle klare pejlemærker derude. Jeg var færdig med flere års videnskabeligt arbejde, havde forsvaret en doktordisputats – og hvad så?
Jeg fik en skrivemaskine som 19-årig og skrev og skrev. Mente, jeg skulle være lyriker. Det var der så ikke andre, der mente. Så holdt jeg pause til jeg var 52.
Hvordan fik du idéen til din debutroman?
Der var ingen idé til den første roman. Jeg oplever ofte at projektet ender et helt andet sted end først antaget. Det var et noget forpjusket first draft, der mærkelig nok fandt nåde for Rosinante. Det lå på ambolten og blev gennemtæsket i 9 måneder, tror jeg, men endte med at blive ganske velskabt.
Hvordan var det at skrive den?
At skrive den var at drage gennem ”store uudforskede områder med flyvesand” som der stod i min barndoms atlas.
At blive ved med at skrive bøger var som at stige ud på den forkerte etage i et forhekset stormagasin, træde ind i et afsnit af X-Files, og pludselig befinde sig i ’forlagsbranchen’ – et virkeligt mærkeligt sted for en naturvidenskabeligt uddannet meritokrat; en zone, hvor al rationalitet er ophævet, hvor de sidste er de første, og de første skal gennem alle kredse i Dantes helvede – indtil de er brændt ud, desillusionerede, glemte, og vandrer mod den store forfatterkirkegård – dér, hvor regnbuen ender.
Steffen Jacobsen debuterede i 2008 med krimien Passageren. Siden fulgte Den gode datter, Når de døde vågner og bestseller-serien om Michael Sander og Lene Jensen: Trofæ (2013), Gengældelsen (2014), Et bjerg af løgne (2015) og Enhjørningen (2016) og Ghostwriter (2018).
Steffen har desuden skrevet den historiske spændingsroman Da blev jeg døden om kapløbet om at skabe verdens første atombombe. Han har også skrevet bestselleren Hvis De lige vil sidde stille frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen, som skildrer hans erfaringer fra det danske sundhedsvæsen.
Glæd dig også til Steffen Jacobsens nye krimi: De stumme piger
Da den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb bliver brutalt myrdet, tvinges efterforsker Tanya Nielsen til at grave i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre med motiv til at hævne sig er lang – og omfatter også alle de uopklarede sager og ofre, som Nimb gerne pralede med; de, som han kaldte de “stumme piger”.
LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen er tilbage med hæsblæsende nyt krimiunivers i Proxy
Blandt de mistænkte for drabet er desuden Tanyas overordnede og mentor Jakob Nordsted. For at fange morderen og rense Nordsteds navn, må Tanya derfor opspore Nimbs usynlige ofre.
De stumme piger er Steffen Jacobsens selvstændige fortsættelse til bestselleren Proxy.
FØLJETON || Man glemmer aldrig sin første … med Steffen Jacobsen
Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter? Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?
I denne føljeton har vi spurgt en lang række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.
Af Steffen Jacobsen
Hvordan blev du forfatter?
En tilfældighed, vil jeg sige. Bearbejdelsen af en tom horisont, som jeg altid har afskyet: der skal være nogle klare pejlemærker derude. Jeg var færdig med flere års videnskabeligt arbejde, havde forsvaret en doktordisputats – og hvad så?
Hvordan fik du idéen til din debutroman?
Der var ingen idé til den første roman. Jeg oplever ofte at projektet ender et helt andet sted end først antaget. Det var et noget forpjusket first draft, der mærkelig nok fandt nåde for Rosinante. Det lå på ambolten og blev gennemtæsket i 9 måneder, tror jeg, men endte med at blive ganske velskabt.
Hvordan var det at skrive den?
At skrive den var at drage gennem ”store uudforskede områder med flyvesand” som der stod i min barndoms atlas.
At blive ved med at skrive bøger var som at stige ud på den forkerte etage i et forhekset stormagasin, træde ind i et afsnit af X-Files, og pludselig befinde sig i ’forlagsbranchen’ – et virkeligt mærkeligt sted for en naturvidenskabeligt uddannet meritokrat; en zone, hvor al rationalitet er ophævet, hvor de sidste er de første, og de første skal gennem alle kredse i Dantes helvede – indtil de er brændt ud, desillusionerede, glemte, og vandrer mod den store forfatterkirkegård – dér, hvor regnbuen ender.
Steffen Jacobsen debuterede i 2008 med krimien Passageren. Siden fulgte Den gode datter, Når de døde vågner og bestseller-serien om Michael Sander og Lene Jensen: Trofæ (2013), Gengældelsen (2014), Et bjerg af løgne (2015) og Enhjørningen (2016) og Ghostwriter (2018).
Steffen har desuden skrevet den historiske spændingsroman Da blev jeg døden om kapløbet om at skabe verdens første atombombe. Han har også skrevet bestselleren Hvis De lige vil sidde stille frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen, som skildrer hans erfaringer fra det danske sundhedsvæsen.
Glæd dig også til Steffen Jacobsens nye krimi: De stumme piger
Da den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb bliver brutalt myrdet, tvinges efterforsker Tanya Nielsen til at grave i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre med motiv til at hævne sig er lang – og omfatter også alle de uopklarede sager og ofre, som Nimb gerne pralede med; de, som han kaldte de “stumme piger”.
LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen er tilbage med hæsblæsende nyt krimiunivers i Proxy
Blandt de mistænkte for drabet er desuden Tanyas overordnede og mentor Jakob Nordsted. For at fange morderen og rense Nordsteds navn, må Tanya derfor opspore Nimbs usynlige ofre.
De stumme piger er Steffen Jacobsens selvstændige fortsættelse til bestselleren Proxy.
Du kan købe De stumme piger i paperback her.
Andre læste også: