CarlsenPuls Young Adult-romaner

Sommerens Netflix-film du ikke må gå glip af

Jenny Han, For altid Lara Jean, Lara Jean, Netflix, Always and Forever Lara Jean, Hvis bare du var min

Der er godt nyt til alle fans af Jenny Han. Den populære serie om Lara Jeans kærlighedsliv kommer nemlig som film på Netflix denne sommer. 

I april postede Jenny Han et billede på sin Instagram af Lana Condor, kendt fra blandt andet X-Men: Apocalypse, som skal spille Lara Jean. Hvis bare du var min forventes at få premiere på Netflix d. 17. august i år. Du kan slå ventetiden ihjel med at læse eller genlæse bøgerne.

Hvis bare du var min

Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng. Det ville jo alligevel ikke blive til noget. I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen. Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden.

Men en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden, hvilket får hver af hendes tidligere forelskelser til at konfrontere hende med, hvad i al verden der foregår, og hvad de breve skal betyde.

☞ Læs et uddrag af Hvis bare du var min her

☞ Tilføj Hvis bare du var min til din Goodreads-hylde

PS: Jeg elsker dig stadig

Jenny Han, PS: jeg elsker dig stadig, Ps: i stille love you, netflix

Lara Jean havde ikke regnet med, at hun ville falde for Peter. De lod jo bare, som om de var kærester. Indtil de ikke gjorde. Nu skal Lara Jean til at lære, hvad det vil sige at være i et rigtigt forhold og ikke bare et, der ligner.

Men da en anden fyr fra hendes fortid vender tilbage, begynder Lara Jean at få følelser for ham også. Kan man være forelsket i to fyre på samme tid?

 

☞ Læs et uddrag af PS: Jeg elsker dig stadig her

☞ Tilføj PS: Jeg elsker dig stadig til din Goodreads-hylde

For altid, Lara Jean

Jenny Han, For altid Lara Jean, Lara Jean, Netflix, Always and Forever Lara JeanLara Jean stortrives! Hun har alt, hvad hun har drømt om, og så er hun hovedkulds forelsket i sin kæreste. Hendes far bliver omsider gift igen, og hendes storesøster Margot når lige at komme hjem og deltage i brylluppet.

Men der ligger og lurer tunge beslutninger lige om hjørnet, som kan ødelægge idyllen. Og det er beslutninger, der snart skal tages: hvor skal hun gå på universitetet? Og kan hun forlade sin familie, og ikke mindst sin kæreste? Når dit hjerte siger én ting, og dit hoved en anden, hvad for en af dem, skal du så lytte til?

☞ Læs et uddrag af For altid, Lara Jean her

☞ Tilføj For altid, Lara Jean til din Goodreads-hylde

Se filmtraileren her

Om Jenny Han

Jenny Han er en amerikansk bestsellerforfatter til en række populære YA-romaner, heriblandt serien om Lara Jean. Ting, hun altid har i sin taske: notesblok og kuglepen, læbestift (rød og pink) og brillerens.