Romaner

Smuglæs i Faith; sidste bog i Mich Vraas anmelderroste romantrilogi om Dansk Vestindien

Læs et eksklusivt uddrag af Faith: sidste selvstændige bind i Mich Vraas anmelderroste og prisbelønnede romantrilogi om Dansk Vestindien.

I marts 1917 overdrages De Vestindiske Øer til USA. Faith Netlock, ung fotograf i Charlotte Amalie, overværer ceremonien med blandede følelser. Hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved at hun aldrig vil blive amerikaner.

Men magtskiftet får voldsomme konsekvenser for den unge kvinde der er arving til Solitude-plantagen.

Faith er beretningen om hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien. Men romanen er først og fremmest en handlingsmættet og intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

Herunder kan du læse med i bogens første sider.

LÆS OGSÅ: Den vestindiske løgn: Romantrilogi om Dansk Vestindien

 


Faith Netlocks dagbog, marts 1917

31. marts

Indtil kanonskuddene brager ud over Charlotte Amalies store havnebassin, er der usædvanligt stille i Dronningensgade. Byen virker forladt; det er næsten som om jeg er det eneste menneske vest for Toldbodgade.

Det er Transfer Day. Alle er søgt ud til paradepladsen bag fortet, hvor ceremonien finder sted. For det er den allersidste dag i Dansk Vestindien. I går faldt vi i søvn som danskere; i morgen vil vi vågne som amerikanske borgere, eller i hvert fald noget der ligner. Det er en begivenhed, et punkt i historien, som mange gerne vil bevidne. De er strømmet ud til byens østligste udkant, det gamle danske fort, havnen ved King’s Wharf og Emancipationshaven hvor frihedsbudskabet blev læst for så mange år siden.

Jeg kan ikke helt forklare hvorfor jeg, som dog er fotograf og besidder en sund nysgerrighed, ikke føler nogen trang til at overvære ceremonien. Måske skyldes det at det netop er en ceremoni; den formelle afslutning på noget der rækker århundreder tilbage, og en forandring som vil påvirke os i al fremtid.Men jeg har svært ved at føle mig som en del af det. Jeg har aldrig været dansker, og jeg vil aldrig blive amerikaner.

Mit navn er Faith Netlock, jeg er fireogtyve år, og jeg har ikke tidligere skrevet noget som helst. Men nu hvor Sankt Thomas og Dansk Vestindien vender et blad i historiebogen, begynder noget helt nyt for os alle; denne martsdag er en dato som skolebørn vil lære om i fremtiden. Den 31. marts 1917. Den dag Danmark endelig skilte sig af med landets i enhver forstand mest stormomsuste koloni; den dag da danskerne vaskede deres hænder og lagde femogtyve millioner amerikanske gulddollars i skatkisten hjemme i København.

Mens salutterne brager løs øst for byen, sidder jeg mellem duftende blomsterbuske i min patio ved siden af den smalle, brolagte smøge der fører fra Dronningensgade ned til købmændenes bådebroer. Her herskede travlheden engang; her byggede danske købmænd rigets velstand på sukker, sejlads og slaveri. Nu er her stille; den store sukkermølle er gået i stå, rigdommene strømmer ikke længere over Atlanterhavet fra Dansk Vestindien.

Jeg ville vel have talt kanonskuddene, men mine tanker kører i ring. Det er som om jeg nok ved at der sker noget meget afgørende omkring mig i dag, men jeg har svært ved at begribe at det er virkelighed. Det føles netop … uvirkeligt. Men da kanonerne tier – efter utallige skud, nok til et halvt søslag! – rejser jeg mig alligevel fra min fars gamle spanskrørsstol og går ud i smøgen og hen ad Dronningensgade til King’s Wharf og den tætpakkede plads ved fortet og kasernen. Ude på reden ligger danske og amerikanske krigsskibe for anker med vajende splitflag; massive, jerntunge fartøjer med lave master, stålpansrede.

Jeg ser over mod Christiansfort, den røde fæstning der i to et halvt århundrede har ligget ved byens fod som en trofast og indimellem temmelig bidsk vagthund, og ser en vældig folkemængde forsamlet ved paradepladsen. Røgen fra kanonsalutterne hænger endnu som et fint slør over vandet, og der lyder musik fra et militærorkester. Hail Columbia. Amerikanernes hymne.

Da musikken forstummer, står jeg bag en tætpakket menneskemasse der presser sig mod en afspærring. Her er mange hundrede mennesker forsamlet for at se deres verden skifte ejermand. Over dem blafrer nu det amerikanske flag, Stars and Stripes, i den evige passatvind.

Folk jubler.

Over hvad? tænker jeg, men jeg ved det egentlig godt. Alle disse sorte mennesker som ved Gud aldrig har ejet for meget eller haft det for nemt, de jubler i troen på, eller håbet om, at alting nu bliver bedre. De tror at amerikanerne vil gøre noget godt for øerne, at vi alle går en lysere fremtid i møde.

Jeg er ganske sikker på at de vil blive skuffede. Amerikanerne har købt øen for at tyskerne ikke skal tage den. USA vil gå ind i den store krig i det fjerne Europa og har derfor brug for at kontrollere Sankt Thomas og Charlotte Amalies dybe havn. Amerikanerne frygter at tyskerne ellers ville få den af det Danmark som gør alt hvad det kan for at tækkes det store naboland.

For mens andre dør på slagmarken i krigen mod kejserriget, kæmper Danmark kun for sin lukrative neutralitet. Som så ofte før, kunne jeg tilføje, for jeg kender øernes historie. Jeg ved at Danmark engang blev et ubegribeligt rigt samfund ved at holde sig neutralt; mens den ene krig efter den anden udmarvede rivalerne, sejlede danske skibe uantastet på verdenshavene. Handelen blomstrede; danskerne skylder deres velstand denne hang til neutralitet. Man kunne kalde det kujoneri, men så enkelt er det muligvis ikke.

Danskerne er snedige; de tilpasser sig. Og nu gør de det igen. Nu vasker de blodet af deres hænder; nu vil de slette mindet om de hundredtusinder hvis liv de stjal for egen vindings skyld. Og så vil de sejle hjem og glemme os.

Nej, jeg burde have fotograferet i dag. Min far ville have gjort det. Jeg kunne ikke. Men her på pladsen ser jeg at andre ikke har de samme kvaler: Her er fotografer til stede; her er ovenikøbet en mand med et filmkamera. Eftertiden vil få ceremonien at se; det vil blive husket hvordan danskerne afsluttede deres tid som koloniherrer med en sidste gigantisk menneskehandel.

LÆS OGSÅ: Den besværligste vej til den smukkeste forside


Læs mere om den anmelderroste romantrilogi om Dansk Vestindien:

 

Haabet

Mich Vraa Haabet

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ -“En barsk, smuk og medrivende roman, der antænder både fantasi, medfølelse og indignation.” – POLITIKEN

★ ★ ★ ★ ★ – BERLINGSKE

1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid.

Haabet er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

Køb Haabet til -50% t.o.m 31. august 2018

Du kan også læse eller lytte til Haabet på streamingtjenesterne eller købe den som e-bog eller lydbog, fx her.


Peters kærlighed

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ -“Eminent medrivende .. Flot fortalt, suverænt komponeret” – POLITIKEN

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ – “Umulig at lægge fra sig” – FEMINA

Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien.

Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han – omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske – endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free!

Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa vækker Peter Von Scholten til live

Køb Peters kærlighed til 149,95 kr  

Du kan også læse eller lytte til Peters kærlighed på streamingtjenesterne eller købe den som e-bog eller lydbog, fx her.


På vej: Faith

I marts 1917 overdrages De Vestindiske Øer til USA. Faith Netlock, ung fotograf i Charlotte Amalie, overværer ceremonien med blandede følelser. Hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved, at hun aldrig vil blive amerikaner.

 Men magtskiftet får voldsomme konsekvenser for den unge kvinde, der er arving til Solitude-plantagen.

Faith er beretningen om hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien. Men romanen er først og fremmest en handlingsmættet og intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

LÆS OGSÅ: Den besværlige vej til den smukkeste forside

Faith udkommer 16. august 2018. Forudbestil den her. 

Mich Vraa (f. 1954) er forfatter og oversætter. De to første bind i hans trilogi om Dansk Vestindien, romanerne Haabet og Peters kærlighed udkom i hhv. 2016 og 2017.

Kronisk bogelsker med gang i minimum fem bøger ad gangen (eksklusiv dem, der læses højt for ungerne). Har tilsvarende kronisk mangel på plads i bogreolen. Heldigt at bøger også pynter i vindueskarmen… Har haft fornøjelsen af at anbefale bøger til både presse og læsere i de godt ti år, jeg har arbejdet i bogbranchen – og pusher også bøger derhjemme til min kæreste og vores to drenge.