Børnebøger Carlsen Skolestart

Skal dit barn til at lære at læse? Her er 5 gode råd til læsestart!

Skal dit barn til at lære at læse? Her er 5 gode råd til læsestart!

Det er sjovt og spændende at lære at læse – og udfordrende for rigtig mange børn. Kig med her, og giv dit barn den bedste læsestart.


Overgangen fra børnehave til skole kan for nogle børn være svær – ikke mindst fordi der stilles flere krav i skolen. Her fortæller lærer og skolebibliotekar Camilla Skov Lund, hvordan du som forælder kan hjælpe dit barn til den bedste læsestart.

LÆS OGSÅ: De bedste bøger fra Carlsens Læseserier



Af lærer og skolebibliotekar Camilla Skov Lund 

Er dit barn ved at knække læsekoden? Det er sådan en spændende tid: Dit barn begynder i skole og vil i løbet af de første par år begynde at lære at læse.

Men i takt med skolestart, sker der ofte noget mærkeligt i mange familier – forældre holder ganske enkelt op med at læse højt for børnene. I stedet for at læse for dit barn for hyggens skyld, får behovet for at gøre dem til selvstændige læsere lov til at fylde det hele.

Når læsning kommer til at handle mere om færdigheder end om fortællinger … 

Det er godt at forsøge at finde en balance, så dit barn både lærer at læse på egen hånd, men også bevarer glæden ved at læse for læsningen og de fantastiske historier skyld. Det er nemlig noget helt andet at få lektier for og læse tekster til skolen end at sidde og hygge sig med billed- og højtlæsningsbøger, som barnet måske ellers har været vant til.

LÆS OGSÅ: 3 gode råd til at tale med dit barn om skolestart

Prøv at sætte dig ind i, hvordan dit barn oplever det: Før barnet begyndte i skole, var jeres læsetid sammen ren afslapning – dit barn har bare nydt at have hele din opmærksomhed og at leve sig ind i historiernes sjov og magi.

Men når først man går i skole, kan det godt virke som lidt af en brat omvæltning, når det drejer som om at læse. Børnene får muligvis allerede meget tidligt det indtryk, at læsning nu er en opgave, som skal klares – og ovenikøbet en opgave, som der tit er pres og forventninger knyttet til. 

Mange børn kommer hjem fra skole med en besked om, at de skal læse mellem 15-20 minutter hver aften. Der er ikke noget valg, og mange børn oplever, at ordet “skal” tager alt det sjove ud af læsningen.

Forælderens rolle

Det er let at blive usikker på, hvordan du som forælder skal forholde dig til læsning, når dit barns verden forandrer sig voldsomt efter skolestart. Måske tænker du i god tro, at “det er bedst at overlade det hele til skolen – til eksperterne”.

Men det kræver i høj grad en fælles indsats. Forældre og lærer – og skolebibliotekar – skal arbejde sammen om at styrke læselysten, mens barnet lærer at læse. I hjemmet skal man koncentrere sig om at læse for fornøjelsens skyld, ikke for at blive dygtigere. Dét skal man overlade til dansklærerne.

5 gode råd

  1. Lad ikke læsning til skolen træde i stedet for godnathistorier. Sengetid er en hyggestund, ikke lektietid.
  2. Sørg for at dit barn kan lide bogen, der skal læses til skolen. Præsentér et udvalg og lad dem diskret ligge, hvor barnet naturligt ser dem.
  3. Kend ikke kun dit barns dansklærer, men også dit barns skolebibliotekar.
  4. Gode læsevaner og tid sammen med dig er gavnligt for dit barns følelsesmæssige udvikling.
  5. Ved skolestart tager nogle børn et skridt bagud i deres udvikling pga. de store omvæltninger. Bliv ikke bekymret hvis barnet vælger bøger, som det egentlig er blevet for gammel til – alle har brug for noget trygt, let og ukompliceret fra tid til anden.



Gode bøger til læse- og skolestart


Naja Münster – På et slot

Skal dit barn til at lære at læse? Her er 5 gode råd til læsestart!

Få styr på læsningen med den populære youtuber Naja Münster og hele hendes gakkede familie, som inkluderer Mutti, Trucker Finn, Morten, Max og selvfølgelig Naja selv.

Naja Münster er spændt. Hun skal nemlig med hele familien Münster på en hyggelig weekendtur til Mørkestrup Slot. Engang for mange år siden boede kong Ole på slottet, og ham er de ifølge mors stamtræ i familie med. Men slottet er slet ikke hyggeligt. De får serveret noget mærkeligt mad, og det viser sig, at der bor et spøgelse på slottet. Et spøgelse, der danser ballet …

Bogen er en læsepædagogisk bearbejdet udgave af bogen Naja Münster (5) – Ballet og ballade på slottet.

Du kan købe Naja Münster – På et slot online i din nærmeste boghandel.




Læs med Sebastian Klein

Læs med Sebastian Klein

Læs med Sebastian Klein-serien er fuld af dyrefakta, gode historier og flotte fotos og illustrationer. Serien består nu af 12 bøger om alle mulige spændende dyr fra både fortiden og nutiden.

Læs fx om den søde panda; eller om da Paris blev angrebet af ulve for næsten 600 år siden. Eller hvad med at læse om Danmarks store fortidsdyr og lære mere om udgravninger og Danmarks fortid?

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Læs med Sebastian Klein-serien online eller i din nærmeste boghandel.




Læs med Pokémon – Den store pandekagekonkurrence

Skal dit barn til at lære at læse? Her er 5 gode råd til læsestart!

Pokémon udgiver nu for første gang en letlæsningsserie med de populære figurer. 

Ash og Pikachu vil gerne vinde den store pandekagekonkurrencen. Kan de slå sidste års vinder, Alolan Raichu? Vinderen af konkurrencen vinder en fantastisk præmie – gratis pandekager i et helt år.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Læs med Pokémon – Den store pandekagekonkurrence online, eller i din nærmeste boghandel.




Hele herligheden

Skal dit barn til at lære at læse? Her er 5 gode råd til læsestart!

I Hele herligheden finder du 120 sprudlende rim om de 120 mest almindelige danske ord.
 
Ord som AT, DER, HELE, HVAD og FORDI skænker vi sjældent en tanke, selvom vi hele tiden bruger dem. Men små almindelige ord kan noget særligt, og jo bedre børn kender dem, jo nemmere er det at lære at læse og skrive.
 
Gå på opdagelse i de 120 ord, som får sjæl og karakter igennem Niels Bo Bojesens tegninger og Marianne Iben Hansens leg med sproget. 

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Hele herligheden online, eller i din nærmeste boghandel.