Børnebøger Carlsen Inspirationslister og guides Skolestart

Skal dit barn starte på en ny skole? Fem gode bøger om skoleskift

skoleskift, bøger om at skifte skole, ny skole, børnebøger

Af Camilla Lund, dansklærer og skolebibliotekar. 

Sommerferien er slut, og for rigtig mange starter et nyt skoleår. Måske er dit barn en af dem, som skal starte i en ny skole – eller måske skal dit barn tage imod en ny klassekammerat.

Sommerfuglene vælter rundt, og barnet kan være svært at koncentrere sig om noget som helst. Måske tænkes der meget over, hvordan det kommer til at gå, og om man får nogle nye venner.

Det er helt naturligt at tænke meget over, hvordan det kommer til at gå. Det er også helt almindeligt at være nervøs.

Det kan være rart at læse eller høre fortællinger, om børn der oplever det samme. På CARLSEN har vi udgivet en række bøger med netop skoleskiftet som tematik. I nogle af bøgerne er det fortælleren selv, der skifter skole, f.eks. EA 3.a – Den nye skole, Provinspiger og The Graces, og i andre oplever fortælleren, at der kommer en ny elev i klassen, f.eks. Rose og den nye pige og Vilma og Venner – Hemmeligheden.

Et godt råd til både barnet der selv er ny – og til barnet der skal tage imod en ny kammerat – er at smile! Smilet er den korteste vej mellem to mennesker og et smil kan få næsten hvem som helst til at tø op. Det er meget svært at lade være med at smile tilbage og sige hej, hvis man bliver mødt positivt.

Og husk så på, at det er normalt at man som ny føler sig lidt ensom i starten. Venskaber kommer ikke altid af sig selv. Det tager tid at bygge nye venskaber op, som holder i længden.

Rigtig god skolestart og læselyst! 

Vilma og venner 1: Hemmeligheden

Vilma på næsten 9 år kan godt lide sin klasse, hun har bare ikke en rigtig veninde i den. Altså en man fortæller hemmeligheder og laver soveaftaler med. En dag kommer der en ny pige i klassen. Fie hedder hun, og hun bor på samme vej som Vilma. Og Fie er sød. Rigtig sød. Det synes alle de andre piger pgså, så det er svært for Vilma at få Fie for sig selv. Hvad skal hun gøre?

En bog for piger (og drenge) fra 6-9 år.

> Du kan finde Vilma og venner 1 her eller tage et kig i den gratis læseprøve her.

Vilma og venner, skoleskift, bøger om at skifte skole, ny skole, børnebøger

Ea 3.a – Den nye skole

Ea flytter og skal starte i en ny skole. I pausen leger de andre bare, som de plejer. Og så hænger Ea på Stine, som de andre ikke gider at lege med. Ea vil hellere være venner med Mille. Måske kan det lykkes, hvis Ea er modig.

En bog for de nye pigelæsere fra 7-10 år.  

> Du kan finde Ea. 3.a – Den nye skole her eller tage et kig i den gratis læseprøve her.

Ea 3.a, skoleskift, bøger om at skifte skole, ny skole, børnebøger

Rose og den nye pige

Relevant og vedkommende historie. Stephanie er startet i Roses klasse. Præcis som Rose har forudset, tager Frida og Solvej hende til sig, og de andre har ikke en chance. Men intet bliver som forventet, for Stephanie er ikke som de andre, og pigerne kommer ud for ting, de aldrig har prøvet før. Og heller ikke Nikolaj, som Rose er kærester med, opfører sig som forventet …

Tredje bog i serien om Rose. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

En bog for de 9-12 årige.

> Du kan finde Rose og den nye pige her.

rose og den nye pige, skoleskift, bøger om at skifte skole, ny skole, børnebøger

Provinspiger

Det er ikke let at komme fra landet, det må Klara sande, da hun begynder på den nye skole. Men det er heller ikke nemt at opretholde det nye sofistikerede jeg, som hun har opfundet for at tiltrække lækre Joakims opmærksomhed. Heldigvis har Klara sine to gamle veninder med sig, og pigerne kan udveksle erfaringer med hinanden. Og der kan nemt blive brug for opmuntring, når man er en flok ægte PROVINSPIGER.

For de 12-14-årige piger.

> Du kan finde Provinspiger her eller tage et kig i den gratis læseprøve her

Provinspiger, skoleskift, bøger om at skifte skole, ny skole, børnebøger

The Graces

Den 15-årige pige River er sammen med sin mor flyttet til en ny by. River starter på gymnasiet, men hun føler sig udenfor. Byens førende familie er Grace-familien, som resten af byen tror, er hekse. River er totalt fascineret af Grace-familien og især af familiens tre teenagere. Målbevidst og fokuseret trænger River sig ind på familien og bliver hurtigt bedste-veninde med den jævnaldrende Grace-pige, Summer. Hurtigt bliver hun accepteret af hele Grace-familien. Men har River selv en mørk hemmelighed?

Der er allerede masser af buzz om denne bog, og den fortjener det. Vidunderligt spændende.

En bog for de 14-16-årige.

> Du kan finde The Graces her eller tage et kig i den gratis læseprøve her.

The Graces, skoleskift, bøger om at skifte skole, ny skole, børnebøger

Du kan finde endnu flere gode læseoplevelser her. Se vores liste med bøger man skal læse.