Indefra Romaner

Siri Ranva Hjelm Jacobsens “Ø” indtager Italien

Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Ø, Isola, boglancering, Italien

Af Siri Ranva Hjelm Jacobsen | Dagbog fra en boglancering i Milano

Siri Ranva Hjelm Jacobsens roman “Ø” er netop udkommet på italiensk – og den danske forfatter har været på visit i Norditalien for at promovere sin bog. Her kan du læse, hvordan det gik.


Søndag

Ankommet til Milano. I dag har jeg et essay om hjemlængsel og migration i Italiens største avis, Corriere della Sera. Den første boghandler, jeg kommer forbi, har Isola stående i vinduet.

Mandag

Morgen. På cafeen, hvor jeg skal interviews til Corriere della Sera og Il Manifesto er der tæt af espressodrikkende milanesere oppe ved baren. Journalisterne sludrer med min pressekontakt. Mellem de to interviews beder jeg om en rygepause.

Aften. Skal besøge forlaget. Køber en plante så jeg ikke kommer tomhændet. Alle hilser og kindkysser. Jeg klamrer mig lidt til min plante, mens chefredaktøren viser rundt. Senere—middag med italiensk redaktør og chefredaktør.

Endnu senere—drinks på en bar for mere eller mindre fallerede forfattere: et hold unge mænd i fyrrerne har lige spillet deres ugentlige fodboldkamp, nu drikker de øl og ruller smøger, mens de taler om deres rygsmerter. Alle er smukke. Det går op for mig, at det er fordi, jeg er lykkelig og rædselsslagen. Bagefter, taxa hjem.

Tirsdag

Corriere della Sera bringer interviewet allerede i dag. Har altid elsket italienske aviskiosker, den måde de flyder over på. Køber et eksemplar. Håber jeg fik sagt noget fornuftigt. De to interviews (plus et mailinterview), der har været indtil videre, tyder på, at folk hernede læser bogen ret eksplicit politisk. En anden vinkel på migration end de få og skarpskårne, man er vant til her, hvor der ellers bliver talt en helvedes masse om migration. Resten af dagen er min egen. Renæssancekunst og en tur i La Scala-operaen.

Onsdag

Tidligt op, forberede foredrag for de nordiskstuderende på Università Statale di Milano. Så i taxa med Francesca-presseofficer ud til Radio Popolare og landsdækkende liveinterview. Har aldrig været live før, men der hænger et billede af Bob Marley på et skab, og det hjælper lidt på nerverne.

Frokost med lektor i dansk ved universitetet, Susanne Krarup. Et ærligt talt kærkomment glas vin. Foredraget og den efterfølgende samtale bliver tolket. Nogle af de italienske studerende og undervisere taler svensk og norsk.

Simona fra Iperborea venter på mig ude i gården bagefter. Taxa til forlaget. Det viser sig, at der skal være photo shoot. Jeg har stresshår og ingen makeup på. Fotografen bakser med mig. Jeg forstår ikke, hvad billederne skal bruges til, men han er sød. Bagefter, interview med den katolske avis Avvenire, åbenbart den mest læste avis blandt italienere i Schweiz. Hardcore men gode spørgsmål om migration, det europæiske fællesskab, postnationale utopier. Vi må runde af, fordi jeg skal videre og signere bøger på en bogbar sammen med Jón Kalman Stéfansson. Jeg er mega fan og mega nervøs. Heldigvis viser han sig at være en fest. Bogbaren er proppet. Bagefter, pizza med hele forlaget og langbordsskænderi om The Beatles.

Torsdag

To telefoninterviews via tolk på hotellet. Journalisten fra damebladet Diva e Donna spørger ikke til mine bedste skønhedstips, hun vil gerne høre om det færøske samfunds udvikling, om mine kvindelige karakterer, om migration og identitetstab. I det hele taget er det totalt vidunderligt, så lidt italienske journalister gider høre om mig.

Endnu en surprise-fotograf: denne gang en ca. 80-årig herre, som glad oplyser, at han er meget berømt, hvorefter han nægter at tale engelsk. Ved stadig ikke, hvad billederne skal bruges til, og når heller ikke at spørge—for nu: taxa ud til Rai og landsdækkende interview med det toneangivende litteraturprogram Fahrenheit, nu med simultantolk. Intervieweren sidder i et studie i Rom. Vi sidder i et studie i Milano. Her er ingen Bob Marley-plakater, men tolken er til gengæld genial, og hun har meget smukke, rolige øjne. Jón Kalman Stéfansson åbner I Boreali festivalen. Bagefter, til middagen, diskuterer folk det forestående valg. Hvis det stod til bordet, ville Forza Italia og den genopstandne Berlusconi ikke have en chance.

Fredag

I dag skal Isola præsenteres på festivalen ved en samtale mellem journalisten fra Avvenire og mig, men først: to interviews på bogcafé, så møde med en gruppe bloggere. De stiller cool spørgsmål. Er i det hele taget imponeret over den italienske bogblogosfære, der har været et kæmpe engagement (og sådan rent egoistisk—en masse gode, interesserede læsninger).

I teatrets røde sal har jeg simultantolken på min ene side og journalisten på min anden. Jeg forstår ikke, hvordan tolken kan tænke og omsætte så hurtigt, det er decideret elegant. Ind imellem læser den italienske skuespiller Federica Fracassi op fra Isola. Det her er kulminationen på en ret vanvittig uge, og det er første gang, jeg hører teksten på italiensk. Jeg kan høre, hvor nøjagtigt og loyalt oversætteren Maria Valeria D’Avino har arbejdet med sproget, rytme, klang. Federica Fracassi læser vildt smukt op, og det er så absurd og rørende at høre min egen tekst være både dét og noget helt nyt, fremmed, på samme tid. Jeg er lige ved at tude, men der sidder en fuld sal og ser på mig, plus det er for fucking prætentiøst at sidde der og tude over sin egen bog. Så klapper folk, jeg klapper af Fracassi som en gal, og uden for salen er køen af læsere, der skal have signeret bøger lang.  Jeg giver hånd. Alle i køen er smukke. En ung kvinde beder mig dedikere sit eksemplar til ’en pige der prøver at finde hjem’. Der er finske djs og fri bar til festen bagefter.


“Ø” er blevet til “Isola”; forsiden er en helt anden end på den danske udgave af bogen – men indholdet er det samme. Og anmelderne er enige: Siri Ranva Hjelm Jacobsens roman er en lysende god bog.

Du kan købe Siri Ranva Hjelm Jacobsens “Ø” hos din boghandler eller online lige her

Et udvalg af de italienske anmeldelser af “Ø”:

“Isola talks about places as if they were people, of fjords as if they were the wrinkles of our souls.” – Valeria Parrella, GRAZIA

“There are memories of events we never lived but that belong to us nevertheless. It’s the family memories, told in silent moments which are full of meaning. Siri Ranva Hjelm Jacobsen, whose grandparents come from the Faroe Islands, has many of those memories and she tells them with a prose that is as deep as the sea surrounding everything (and everyone)” – Nathascia Severgnini, Corriere della Sera

“An ode to the legends we still need” – La Repubblica

“The language of Isola – excellently translated by Maria Valeria D’Avino – is dense and evocative, and manages to combine the organic and the lifeless matter with the fantastic.” – wired.it

“An essential but dazzling prose: the reader is literally transported within a world which seems suspended in time, a natural fortress in which even the fjords and the leaves of grass have a soul.”- Laura Savarino, L’Indice

Det siger den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson om “Ø”: 

”Hvis jeg blev spurgt, hvori bogens styrke består, ville jeg uden tøven svare: i stemningen. Atmosfæren. Men næsten med det samme tilføje: og i stilen. Sætninger, der går ind i én og slår sig ned dér. Mange sætninger. Virkelig mange. Men naturligvis er stemningen og stilen det samme, føjer sig ind i hinanden, væves sammen og danner … magi. Siri Ranva Hjelm Jacobsen er en af de få forfattere, som lader til at kunne danne magi ud af næsten ingenting. En ung kvinde går i tæt tåge med sin bedstefar, de siger ikke ret meget, men for læseren bliver sceneriet af en eller anden grund uforglemmeligt. Som følge af denne magi i stilen, og i stemningen. “Ø” glitrer af poesi. Den fører digtets vemod med sig, livets savn, menneskets smil. Og personer, som man er glad for at have lært at kende. Siri Ranva Hjelm Jacobsen er en digter, som fanger det uklare, uudgrundelige, som ånder mellem ordene, mellem personer og generationer. Og hun fanger det, som er smukkest og mest smerteligt: savnet i tiden. Det er ikke så lidt. Eller rettere sagt, det er nærmest en bedrift.”