Romaner

Sarah Engell: “Jeg har fået smag for den psykologiske gyser”

Foto: Zafar Iqbal

Forlagsliv taler i dag med forfatter Sarah Engell om forskellen på ungdoms- og voksenliterratur, det hårde pres på unge kvinder og forsøget på at forstå vores skrøbelige natur.  Sarah Engells to voksenromaner er netop blevet genudgivet af Lindhardt og Ringhof efter stor succes med blandt andet ungdomsromanen 21 måder at dø på. Du kan læse mere om de to psykologiske romaner Det stof som drømme er gjort af og Du og jeg for evigt her.

Sarah Engell om at skrive

Tillykke med genudgivelsen af dine to første voksenromaner, Sarah! De har begge fået nye titler, nyt udseende og er klar til et nyt liv i nye læserhænder. Du skriver både for børn, voksne og unge. Hvordan skiller det sig ud at skrive for voksne?

For mig afgøres målgruppen primært af, hvilken historie jeg gerne vil fortælle. I ”Du og jeg for evigt” følger vi skiftevis en sørgende kvinde, der har mistet sin datter og den psykopat, der har taget datteren til fange. I princippet kunne jeg også have fortalt historien fra datterens synspunkt og gjort den til en ungdomsbog. Det var naturligvis blevet en meget anderledes historie – men det er ikke sikkert, at det var blevet en dårlig historie.

Jeg har været meget begejstret for at prøve kræfter med voksenlitteraturen og bruge min fortællestemme til andre typer af historier end dem, der kan rummes i ungdomsuniverset. Når jeg skriver til voksne, har jeg mulighed for at behandle emner såsom ægteskab og forældrerolle indefra, fordi jeg kan fortælle historierne fra den voksnes synsvinkel fremfor den unges. Derudover jeg har i ”Du og jeg for evigt” fået mulighed for at dykke endnu dybere ned i den mørke afkrog af psyken, hvor jeg godt kan lide at skrive fra.

Forhåbentlig er det ikke sidste gang, jeg har fået lov at henvende mig til det voksne publikum. Jeg har fået smag for den psykologiske gyser og kunne godt tænke mig at begive mig ind i dét mørke igen.

Dine bøger har ofte fokus på mental helse eller psykiske lidelser. Hvor kommer denne interesse fra?

Jeg har altid været fascineret af den menneskelige psyke og dens enorme skrøbelighed. Der findes utallige eksempler på, hvor lidt der skal til, før vores civiliserede og såkaldt normale adfærd krakelerer, og andre kræfter tager over. Man behøver som regel ikke at grave ret dybt i et menneske, før der dukker småneurotiske tilbøjeligheder, tvangsprægede tanker og tabuiserede følelser og drifter op. Og det er jo et faktum, at vi alle oplever virkeligheden forskelligt. Beder man en gruppe vidner gengive en situation, de alle har oplevet, vil de højst sandsynligt fortælle noget forskelligt. Ikke fordi de bevidst lyver, men fordi virkelighedsopfattelsen er så individuel og letpåvirkelig og hele tiden bliver farvet af vores egne følelser og holdninger og forestillinger. Dét synes jeg er spændende. At grænserne for hvad der er sandt/usandt, normalt/sygt hele tiden er flydende. Og at uanset hvor velfungerende og normale vi føler os, så kan vi alle risikere at miste selvkontrollen på den ene eller anden måde – det er et spørgsmål om, hvor pressede vi bliver.

Det er også mit udgangspunkt, når jeg skriver. Fremfor at betragte psykopaten udefra – som en fremmed og ondsindet art – forsøger jeg at trænge ind til de motiver og følelser, der må drive et sådant menneske. Jeg forsøger at forstå.

Før jeg blev forfatter, arbejdede jeg flere år i psykiatrien, hvor jeg på tæt hold oplevede, hvordan menneskers virkelighedsopfattelse kunne bryde så meget sammen, at de så syner, hørte stemmer eller reelt troede, de var en anden person. Fænomener, som mange af os kender – såsom at tjekke om døren er låst flere gange i træk, eller ”stemmer”/tanker der fortæller os, at vi ikke er gode nok – havde hos disse mennesker fået overtag. Igen er det interessant at bemærke, synes jeg, at selvom gradsforskellen naturligvis er stor, så er mange af de tvangsprægede handlinger og tanker genkendelige.

Så min interesse for den menneskelige psyke rækker langt tilbage. Jeg har også uddannet mig til drømmetyder, da drømmene jo kommer direkte fra det ubevidste og dermed er en direkte adgang til alle vores fortrængte følelser og tanker. Drømme kan ofte virke mærkelige eller uforståelige, men kan man knække deres symbolsprog, er det faktisk meget klare billeder, der kan sammenlignes med de symboler, der optræder i litteraturen.

Lige nu tales der meget om at specielt unge kvinder er under hårdt psykisk pres, og stræben efter det perfekte fylder også meget i dine bøger, måske specielt i “Det stof som drømme er gjort af”. Hvad er det der gør det så svært at være ung kvinde i dag?

Internettet er jo en fantastisk opfindelse, men der er også en bagside, og jeg tror helt sikkert at hele selfie-kulturen og den konstante konfrontation med andre menneskers ”perfekte” liv, kan pirke til selvfølelsen.

I ”Det stof som drømme er gjort af” bliver brylluppet vigtigere end ægteskabet. Kærligheden bliver noget, der skal pyntes og vises frem, og det forekommer angstprovokerende at nøjes med mindre end perfekt – også selvom denne stræben efter det perfekte truer med at knuse den kærlighed, der er hele fundamentet.

Vi lever i en tid, hvor vi har ufatteligt mange muligheder, og hvor enhver er sin egen lykkes smed. Det kan give en stor frihed – men kan også virke som et enormt pres. Især hvis man hele tiden sammenligner sig selv med andre. Jeg synes, det er interessant at kigge nærmere på den kløft, der kan opstå mellem den ”perfekte” facade og det vi skjuler bagved. Og ikke mindst alle de anstrengelser vi gør for at overleve i denne kløft – i konstant fare for at styrte ned.

Og til sidst: kan du løfte lidt af sløret for, hvad du arbejder på nu?

Lige nu sidder jeg og lægger sidste hånd på en ungdomsroman, der er planlagt til udgivelse på Forlaget Carlsen i februar. Den omhandler tematikker som cutting og LGBT – og er i høj grad også en rejse ind i de mørkere sider af psyken.

Vil du vide mere om den nye bog – og hvad Sarah ellers arbejder på – så følg med på facebook: www.facebook.com/forfatter.sarah.engell