CarlsenPuls Young Adult-romaner

Sådan kommer du ud af din reading slump

reading slump

Har du mistet lysten til at læse? Det sker. Det er okay. Det går over, og derfor har vi samlet fem tips til, hvordan du (måske) kommer på den anden side af din reading slump og genfinder din læseglæde. 

1: Find dine yndlingsbøger frem


Kickstart din læseglæde ved at vende tilbage til din yndlingsbøger, for vi ved jo alle, at yndlingsbøger er til for at blive læst igen og igen.

2: Ryd op i din bogreol


Måske gemmer din læselyst sig i din bogsamling, så hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk? Ryd op i din bogreol og se, om lysten til at læse ikke melder sig.

LÆS OGSÅ: 10 fantastiske bøger til din efterårsferie

3: Køb nye bøger


Hvis ikke du har lyst til at læse de bøger, du allerede ejer, kan nye bøger måske give dig læselysten tilbage. Slå et smut forbi din boghandel og udvid din bogsamling.

4: Se en bogfilmatisering i stedet


Det er okay. Vi dømmer dig ikke. Hvis alt andet fejler kan du prøve at se en bogfilmatisering, også selvom du måske ikke har læst bogen. Måske får du lyst til det, når du har set filmen?

LÆS OGSÅ: Glem prinsen på den hvide hest – i denne bog redder pigerne sig selv

5: Giv det tid


Nutid, datid, læser for altid. Det føles måske som om din læselyst aldrig kommer igen, men det gør den. Også selvom der nogle gange kan gå flere uger eller hele måneder, før du igen får lyst til at samle en bog op. Din læselyst kommer ikke hurtigere tilbage ved at du presser dig selv.

Hvis du lider af en reading slump, så prøv vores læseguide

CarlsenPuls, læseguide, læsning, bøger

mm

CarlsenPuls er Danmarks nye YA-forlag. Vi udgiver bøger, som kan mærkes – helt derind, hvor det betyder noget! Vi tror på, at store historier kan ændre verden. For dig, der læser – og for dem, du møder på din vej. Vi udgiver de største, de bedste, de stærkeste og de vigtigste historier. Fordi vi ikke kan lade være.