Mad og drikke Madværkstedet

Rosas spionkagebog: rugbrødslagkage

Rosas spionkagebog: rugbrødslagkage

I Rosa´s nye bog “Rosas spionkagebog”, som udkommer på fredag d. 30. oktober, har Rosa og Alvilda lavet den skønneste rugbrødslagkage til Alvilda´s bedstemor.
Hvad siger I? Er den ikke bare skøn?

Hvis du vil gøre dem kunsten efter, får du opskriften lige herunder:

Rosas blomsterlagkage

DET SKAL DU BRUGE:
Springform (ca. 25 cm) Pensler
Lagkagefad

INGREDIENSER TIL LAGKAGEBUNDE:
6 æg
150 gram sukker
200 gram revet rugbrød 2 spsk. kakao
1 spsk. kartoffelmel
2 tsk. bagepulver
100 gram hakkede mandler 1 fingerspids salt

FYLD:
1/2 liter piskefløde
250 gram syltet frugt (f.eks. kirsebær) 100 gram revet chokolade

PYNT:
Ca. 200 gram overtræksmarcipan
Pulverfarve til blomster

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader. Smuldr rugbrødet, hak mandlerne, og sæt det til side.
Del æggeblommer og hvider for sig (gem hviderne).
Pisk æggeblommer og sukker grundigt sammen til det bliver hvidt, og kom det smuldrede rugbrød, kakao, kartoffelmel, bagepulver og hakkede mandler i. Pisk hviderne stive med et nip salt, og vend det i dejen ad tre omgange.
Smør springformen med smør, put dejen i, og bag den i 45-60 minutter. Tjek med en træpind, om dejen sidder fast. Gør den det, er den ikke færdig.
Lad kagen køle helt af. Du kan måske nå at farve marcipan og forme marcipanblomster imens.
Når kagen er kølet af, flækkes den i to, så der bliver to lagkagebunde.
Smør den nederste bund med syltet frugt. Pisk fløden til flødeskum, og smør halvdelen af flødeskummet oven på frugten.
Læg den øverste bund ovenpå, smør resten af flødeskummet på, og
drys med revet chokolade. Form alverdens smukke blomster og blade af overtræksmarcipan, og farv dem i flotte farver.
Læg marcipanblomsterne på kagen – og nyd den smukke buket!

Rosa og Alvida laver kage


Rosa forside

Rosas spionkagebog – 22 opskrifter fra Rouladegade er baseret på 2. og 3. sæson af Rosa fra Rouladegade. Bogen er fyldt med skønne billeder af Rosa, børnene og de voksne, som modtager overraskelseskagerne – og naturligvis gennemgås alle kageopskrifterne i øjenhøjde, så børnenes voksne også kan være med.

 

 

Rosas spionkagebog: rugbrødslagkage