Fiktion Inspirationslister og guides Sissel Jo Gazan

5 anmelderroste romaner du ikke må gå glip af

gode bøger

Vi har dykket ind i vores boghylder for at finde en række gode romaner, der både har fået fantastiske anmeldelser fra deres hjemlande og i Danmark.

I dag anbefaler vi 5 meget forskellige anmelderroste romaner, som allesammen har fået fine anmeldelser i dagspressen.

God fornøjelse!

Se de anmelderroste romaner her:




Det tredje rige af Karl Ove Knausgård:

Det tredje rige er tredje selvstændige roman i serien der blev startet med værket Morgenstjernen. Hele serien har modtaget ros for sin sit sprog, ambitionsniveau og særlige Knausgårdske stemning.

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Det er djævelsk godt gjort” – POLITIKEN

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Et stykke virkelig overrumplende velskrevet litteratur” – BERLINGSKE

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – KRISTELIGT DAGBLAD

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – JYLLANDS-POSTEN

LÆS OGSÅ: I Karl Ove Knausgårds nye roman Det tredje rige er folk holdt op med at dø

5 anmelderroste romaner du ikke må gå glip af

♥️♥️♥️♥️♥️ “Det er djævelsk godt gjort” – Politiken

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov.

Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt – men af hvad og hvorfor?

Du kan købe Det tredje rige online fx. hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.




11% af Maren Uthaug

11% er den vellykkede roman, der sikrede Maren Uthaug prisen De Gyldne Laurbær i 2022. Romanens form, humor, alvorlige tematikker og helt særegne skrivestil har modtaget stor ros, både i pressen og hos læsere landet over.

“En fejende flot femi-fremtidsfabel” – POLITIKEN

“Stærkt opslugende og underholdende” – BERLINGSKE

“Litteratur bliver ikke meget vildere lige nu” – INFORMATION

5 anmelderroste romaner du ikke må gå glip af

★★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
★★★★★ – Dagbladenes bureau

Vinder af De Gyldne Laurbær 2022

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”Citat fra bogen

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.

Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.

Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Bret Easton Ellis: Skår

Forfatteren af American Psycho af Bret Easton Ellis’ nye roman Skår er allerede blevet besunget både i udlandet og i Danmark.

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Dybt fascinerende” – POLITIKEN

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Vedkommende menneskelig historie” – JYLLANDS-POSTEN

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Ellis classic … ingen vil forblive uberørte.” – KRISTELIGT DAGBLAD

LÆS OGSÅ: “I SKÅR leger Bret Easton Ellis med alle de fortællemæssige tricks”

5 anmelderroste romaner du ikke må gå glip af

♥️♥️♥️♥️♥️ – Politiken

★★★★★ – Jyllands-Poste

“748 siders fed, moderne prosakunst … fremragende oversat” – Weekendavisen

Stort anlagt fortælling af forfatteren bag mesterværket American Psycho.

En ung gruppe af high school elever vokser op i Los Angeles i 1981. De er privilegerede, 17 år og på vej ind i voksenlivet og en sommer fyldt med sex, jalousi, alkohol, stoffer, store følelser og en farlig leg med hinanden. På samme tid hærger en seriemorder byen, og teenagere begynder at forsvinde.

Skår er den modne, fuldt udfoldede Ellis-roman, læserne har ventet på i mange år. Oversat af Karsten Nielsen.

Du kan købe Skår i din lokale boghandel eller online på Saxo.com

Snehild (Vølvens vej 1) af Anne Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesens prismodtagende og anmelderroste serie Vølvens vej er en dybt fascinerende fortælling, der opsluger enhver læser. Serien har siden fået en 2’er, Vølvens vej (2) – Misteltenen og snart også en 3’er, nemlig Vølvens vej (3) – Ulvegabet,

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN

“En nordisk udgave af Game of Thrones. En klar anbefaling” – TROLDSPEJLET

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Fængende, drevent og elementært spændende” – KRISTELIGT DAGBLAD

“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN

⭐️⭐️⭐️⭐️ “Anne-Marie Vedsø Olesen har skabt et fængende og fantastisk univers” – BERLINGSKE

LÆS OGSÅ: Ulvegabet – Fenrisulven er løs i tredje bind i Anne-Marie Vedsø Olesens successerie

5 anmelderroste romaner du ikke må gå glip af

VINDER AF DR ROMANPRISEN 2022

★★★★★ – KRISTELIGT DAGBLAD

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN

★★★★★ – FYENS STIFTSTIDENDE

“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN

“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET

Anne-Marie Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, er inspireret af nordisk mytologi og udfolder sig i Danmarks jernalder. Det er en medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst i en tid, hvor lidenskab og ære dikterede slagets udfald.

Snehild bliver født midt i en blodig krig, og hendes mor flygter gennem skovene til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Men den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid begynder at ane, at Snehild besidder evner, der overgår hendes egne, og hun beslutter sig for, at Snehild må elimineres.

Det andet bind, Misteltenen, er allerede ude, og det tredje bind, Ulvegabet, udkommer til august 2023. For alle elskere af “Game of Thrones” er denne serie et absolut must-read.

Du kan købe Snehild online fx hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.




Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler af Ditte Holm Bro


Ditte Holm Bros roman er et poetisk og råt portræt af de to kvinder Valborg og Johanne og deres liv som mor og husmor i en lille jysk by i 50’erne. Det er en roman om venskab, hverdagens bevægelser, uforløste længsler og begær efter livet på den anden side af parcelhusets vægge.

❤️❤️❤️❤️❤️ – “En støvsmuk roman” – POLITIKEN

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Én af årets hidtil bedste danske romaner” – EKSTRA BLADET

“En poetisk spændingsroman om husmødre .. Holm Bros sprog er stofligt og fuld af lag” – INFORMATION

LÆS OGSÅ: “Jeg vil skrive om sprækkerne i den glatte, blanke lykke.” Interview med Ditte Holm Bro

5 anmelderroste romaner du ikke må gå glip af

♥️♥️♥️♥️♥️ ” En støvsmuk roman” – Politiken

★★★★★ “Én af årets hidtil bedste danske romaner” – Ekstra Bladet
Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende til at vandre gennem provinsbyen, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.
Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.
Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.

Du kan købe Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler i din nærmeste boghandel eller online fx. hos Bog og idé.




Anmelderroste romaner

Brug for flere anbefalinger til anmelderroste romaner?

Har du allerede læst de fem romaner på listen, giver vi dig her tre andre anmelderroste romaner, der er værd at tjekke ud:

Alex Schulman: Overleverne

Alex Schulmans internationale gennembrudsroman er en fortælling om tre brødre der sammen rejser tilbage til det hus hvor de tilbragte deres barndoms somre og som voksne må konfronteres med en begivenhed der ændrede alt. Læs mere om Overleverne her og se de fine anmeldelser her.

Donna Tartt: Stillidsen

Donna Tartt modtog Pullitzerprisen for den store murstensroman Stillidsen i 2013. Stillidsen er en uforglemmelig dannelsesroman, en odyssé gennem New Yorks smalle sidegader og på tværs af hele Amerika. Med stærke karakterer og et fængslende sprog er romanen et sælsomt og intellektuelt drama om sorg, kærlighed, identitet og skæbne. Læs mere om Stillidsen her og se de fine anmeldelser her.

Tara Westover: Oplyst

Tara Westovers erindringsroman Oplyst modtog en stjerneregn af fænomenale anmeldelser da den udkom og blev anbefalet af Bill Gates og Barack Obama. Romanen fortæller gribende om Taras opvækst i en stærkt troende mormonfamilie i Idahos bjerge. Læs mere om Oplyst her og se de fine anmeldelser her.