Mad og drikke Madværkstedet

Rigtige Mænd: Stegt flæsk med persillesovs

Rigtige Mænd: Stegt flæsk med persillesovs

Rigtige Mænd spiser flæsk med fedtfattig sovs

Her kommer lidt af en klassiker, som endda er udråbt til Danmarks nationalret, nemlig stegt flæsk med persillesovs.
Sovsen er dog i en lettere udgave, og grøntsagsfonden er lavet fra bunden. Du får opskrift her, på det hele, og så skal det blot nydes.

Rigtige Mænd Stegt Flæsk foto

4 PERSONER
Tid: Hvis du laver fonden fra bunden, så tager det 11⁄2 time. Men man kan jo lave en ordentlig portion fond, så man har til flere portioner, som man kan fryse ned.

16 skiver flæsk
8 dl lys grønsagsfond – se nedenfor
1 stort bundt persille
1 dl minimælk
ca. 1 spsk. maizena til jævning
salt og friskkværnet peber

Tilbehør

kogte kartofler

TIP! I stedet for kartofler kan du servere stegte persillerødder eller pastinakker. De skal bare skrælles, skæres i passende stykker, blancheres i letsaltet vand og derefter steges
i hed olie på en pande, til de er gyldne. Krydr til sidst med groft salt og friskkværnet peber.

Bank flæsket let, og salt det på begge sider. Lad det hvile i ca. en halv time. Sæt ovnen på 200 grader.

Læg flæsket på en rist, og kom det i den forvarmede ovn – husk at sætte en bradepande under til at fange det fedt, der drypper af. Steg flæsket, til det er sprødt – det tager ca. 15-20 minutter.

Kom imens grønsagsfonden i en gryde, og kog den godt igennem. Skyl persillen, og hak den fint. Når fonden er kogt godt igennem, tilsættes minimælken, og sovsen koges op igen. Jævn den med maizena, og smag til med salt, peber og masser af friskhakket persille. Sovsen må ikke koge igen, når persillen er kommet i.

Rigtige Mænd Stegt flæsk quote

Grøn fond

Tid: Der er lidt snittearbejde, og fonden skal koge i 45 minutter, men den passer sig selv.

3-4 gulerødder
2-3 løg
2 porrer
1 knoldselleri
3-4 pastinakker eller persillerødder
3-4 fed hvidløg
1 lille bundt persille
4-5 kviste timian
1 laurbærblad
vand
salt og friskkværnet peber

Gør alle dine grønsager i stand, men lad gerne skrællen blive på løgene, da den giver en rigtig god farve til din fond. Kom hele molevitten sammen med krydderurter og laurbær i en gryde, og hæld vandet på – det skal helst dække. Bring vandet i kog, krydr med salt og peber og lad fonden simre under låg i 3 timer.

Hvis du vil have en ren fond, sigter du grønsagerne fra og kommer fonden i beholdere eller i fryseposer, når den er afkølet, og så derefter på frost.

For at få en mere rustik fond blender du dine grønsager i fonden og fryser den så ned på samme måde. Husk at fjerne timianstængler, laurbær og løgskaller, inden du blender – de er ikke er så nemme at blende, så væk med dem.


Rigtige mænd - Herrego mad forside

I efteråret 2015 blev Rigtige Mænd hædret med tv-prisen for Årets Nyskabelse ved tv-branchefestivalen..

Rigtige Mænd – Herrego´mad. udkommer 7.11.2015

Køb bogen her >

Rigtige Mænd: Stegt flæsk med persillesovs