Fagbøger Historie

Quiz: Danmarksprøven i citater

Danmarksprøven i citater – vind en bog!

10 citater, 10 spørgsmål, 3 valgmuligheder.
Alle citaterne kan man læse mere om i Joakim Jakobsens danmarkshistorie Ord der formede Danmark. Den officielle konkurrence er slut og to vindere fundet – tillykke til Anne-Grethe Nielsen og Jesper Søholm. Vi lader spørgsmålene stå, og man er stadig velkommen til at quizze bare for skæg skyld. Hvis man vil vide, om man har svaret rigtigt, må man gerne sende sine svar til quizmasteren: tkj@lrforlag.dk
God fornøjelse!

SPØRGSMÅL 1:

Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod. Hvor i landet står den runesten, hvor man kan læse denne lille tekst efterladt af Kong Gorm til eftertiden?

  1. Ribe
  2. Jelling
  3. Roskilde

SPØRGSMÅL 2:

Ei blot til Lyst. Hvor i København kan denne inskription læses?

  1. Det Kongelige Teater
  2. Hviids vinstue
  3. Tivoli

SPØRGSMÅL 3:

Når jeg strammer mine trusser/der har blonder og er gule, kan jeg komme til at røre/ved det frække, de skal skjule/men så snart der er noet der kilder/bar’ en lille bitte smule/så lurer der et øje/i det høje/ham gud/han er eddermame svær at få smidt ud. Teksten til Øjet var skrevet af Jesper Jensen, men hvilke sangerinde provokerede især det kristne Danmark, da hun frejdigt sang den i fjernsynets bedste sendetid, så Danmarks Radio blev anmeldt for at overtræde blasfemiloven?

  1. Annisette
  2. Anne Linnet
  3. Trille

SPØRGSMÅL 4:

LEGO. I hvilken by boede Godtfred Kirk Christiansen, der opfandt det senere så verdensberømte og geniale legetøj?

  1. Brande
  2. Billund
  3. Bramming

SPØRGSMÅL 5:

Vi er røde, vi er hvide/ Vi står sammen side om side. Sådan lød omkvædet i Re-Sepp-ten, som danskerne skrålede med på den sommer i 1986, da fodboldlandsholdet var taget til VM i Mexico. Hvilken fodboldspiller stillede sig forrest og sang de første linjer?

  1. Preben Elkjær
  2. Frank Arnesen
  3. Morten Olsen

SPØRGSMÅL 6:

Den danske sang er en ung, blond pige. Den fine melodi er skabt af komponisten, der også gav os melodierne til Jens Vejmand, Jeg ved en lærkerede og Solen er så rød mor. Hvem er det?

  1. Carl Nielsen
  2. Kai Normann Andersen
  3. Jacob Gade

SPØRGSMÅL 7:

Man har et standpunkt til man tager et nyt. En klassisk talemåde, men hvilken statsminister sagde det først?

  1. Jens Otto Krag
  2. Anker Jørgensen
  3. Poul Schlüter

SPØRGSMÅL 8:

There is something rotten in the state of Denmark. I hvilket skuespil af William Shakespeare, der er baseret på legenden om en dansk prins, udsiges den berømte replik?

  1. Hamlet
  2. Romeo og Julie
  3. Macbeth

SPØRGSMÅL 9:

I stedet for Aa og aa skrives henholdsvis Å og å. Det var undervisningsminister Hartvig Frisch, der med sin retskrivningsreform indførte bolle-å og afskaffede det store begyndelsesbogstav i navneord til stor opstandelse hos visse sprogbrugere. Hvornår var det?

  1. 1900
  2. 1948
  3. 1972

SPØRGSMÅL 10:

Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet. Hvilket år underskrev Christian X Grundloven, der omsider gav danske kvinder stemmeret?

  1. 1850
  2. 1915
  3. 1930

 

 

Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.