Fagbøger

Få styr på din privatøkonomi

Der skrives meget og læses en del om privatøkonomi. Formiddagsavisernes spisesedler og netavisernes overskrifter lokker med “lyntjek af privatøkonomien” og “sådan-investerer-du-uden-risiko”. Mange danskere ved ikke nok om, hvordan man bedst håndterer de svære beslutninger, man står overfor når det handler om privatøkonomi – hvad skal man tænke over når man tegner forsikeringer, sparer op til pension eller køber ejendom. Selv højtuddannede erhvervsfolk kludrer ofte på det privatøkonomiske område.

Vi møder typisk fire typer danskere, hvis vi opdeler folk i grupper ud fra deres privatøkonomiske forståelse og handlemåde:

  • Personer med husmorfornuft
  • De økonomisk uinteresserede
  • De misundelige
  • De selvglade amatører

Lad os se på personerne i hver af disse grupper:

husmorDEN FORNUFTIGE HUSMOR-TYPE: Han/hun læser ikke Børsen og investerer ikke i aktier. Men denne person har orden i sin økonomi, betaler sine regninger til tiden, lægger et privatbudget, der holder, og har en økonomisk reserve til uventede begivenheder. Husmor-typen er ganske langt mht. at handle optimalt på det økonomiske område. De kan dog godt kludre på specielt pensionsområdet, hvor sund fornuft ikke er nok, og på forsikringsområdet, hvor de let overforsikrer sig, og på investeringsområdet, hvor de er for bange for aktier.

DEN ØKONOMISK UINTERESSEREDE beskriver sig selv som værende uinteresseret i økonomi og som lidt af et rodehoved. Andre vil nok bruge lidt mere negativt ladede ord. Disse personer har ikke den selvopholdelsesdrift, som gør, at et gennemsnitligt begavet egern kan finde ud af at lægge forråd til side til vinterens komme. De må som regel betale overtræksrenter og indimellem også gebyrer på grund af for sen betaling af regninger af forskellig art.

DEN LET MISUNDELIGE opfatter måske ikke sig selv sådan, men sådan er det nu. Denne type har ofte en ganske høj indkomst, friværdi i huset og måske nogle penge i banken, ofte i form af ratepension og aldersopsparing (tidligere kapitalpension). Personen har en følelse af, at der er noget, der går hans næse forbi. Hvordan kan andre mennesker med nogenlunde samme indtægt tillade sig et så højt et forbrug, som de tilsyneladende gør? Forbløffende mange med samme indkomst i omgangskredsen forekommer personen at have væsentligt større forbrug, end han/hun selv har. Naboer og bekendte fortæller om store gevinster på aktiemarkedet og store fradrag på ejendomspro­jekter. Den let misundelige føler, at han på en eller anden måde er en dumrian ved at lade sine penge ligge passive hen i stedet for at sætte dem i “arbejde”.

DEN SELVGLADE AMATØR har penge, viden om og interesse for privatøkonomi, læser Børsens og Berlingskes erhvervssider med iver. Han drømmer ikke om at købe investeringsbeviser. Det er for de naive. Han skal nok selv investere sine penge. Han føler han er ganske smart, og handler en del. Specielt gruppen af selvtillidsfulde personer er en oplagt risikogruppe. Sandheden er, at de ikke har nogen som helst evner til at investere. Deres tro på, at de er ganske gode, skyldes enten held eller almindelig selvovervurdering, på samme måde som langt de fleste mænd mener, at de som bilister ligger klart over gennemsnittet af mandlige bilister – for slet ikke at tale om kvindelige bilister.

 

Hvor dummer folk sig på det økonomiske område?

Relativt få dummer sig ved at overse gode skattefiduser. Sagen er, at der ikke er så mange.

Mange dummer sig ved ivrigt at søge efter skattefiduser,. De har fx lån samtidig med at de indbetaler på rate-og alderspension. Et langt stykke af vejen er det smartere at forenkle sin økonomi og betale gæld tilbage, før man begynder at indbetale på pension. Der er ikke meget skattefidus tilbage på pensionsområdet. På det område slår den forsigtige husmodertype sandsynligvis mange med økonomisk baggrund, som har et rygmarvsinstinkt der siger, at pensionsopsparing er kraftigt subsidieret.

Mange – og specielt folk med økonomisk viden – dummer sig ved som følge af overdreven selvtillid at købe og sælge aktier ud fra egne analyser. Det er udtryk for en grotesk selvovervurdering, når folk køber ud fra bestemte signaler, f.eks. et kursfald på 10%: ”Aktiemarkedet overreagerer”. Priser på aktier er i høj grad domineret af professionelle storinvestorer, og der er ikke meget grund til at tro, at de er så naive. På engelsk siger man ”The early bird gets the worm” – altså først til mølle får først malet – men først bør man tænke over om man er orm eller fugl. På de finansielle markeder er privatpersoner orme, som risikerer at blive spist til morgenmad af de store investorer. Derfor er en passiv ”køb og behold”-politik, hvor man spreder sine investeringer og beholder sine aktier i 20-30 år nok udtryk for den klogeste investeringsstrategi.

Mange dummer sig ved ikke at kende sig selv. De er hele livet omkring én månedsløn bagefter, og de har hele livet en tro på, at det er en rent forbipasserende ting, som vil blive normaliseret om få måneder. Så gennem hele livet betaler de tårnhøje renter på overtræk, gebyrer som følge af for sen betaling, høje renter på kontokort, afbetalingskøb osv. i en klippefast tro på, at de om få måneder ikke længere vil være bagefter. Men også som 55-årige, hvor de har fået omkring 360 månedslønninger, er de stadig en månedsløn bagefter.

 

din okonomi

Et ganske særligt område, hvor selv dygtige mennesker dummer sig, er opsparing til pensionistlivet. Her kan fejles på mange måder:

  • Nogle sparer op det forkerte sted (skal man betale gæld tilbage, spare op i fri midler, i ratepension, i alderspension eller i livsvarig pension?)
  • Andre sparer op i de forkerte aktiver (skal man spare op i aktier eller obligationer?)
  • Endelig er der mange, der fejler ved enten at spare for lidt eller for meget op. Forbløffende mange mennesker lader deres pensionsopsparing styre af, hvad deres arbejdsgivers politik er eller hvad arbejdsmarkedets parter har aftalt. Men akademikere vil ofte komme til at leve 20 år som pensionist. Her er det ikke nok at følge mavefornemmelserne. Dette udmærkede organ har mange gode egenskaber, men analytisk evne er ikke én af dem.

Livsvarig eller ratepension?

Et banalt, men vigtigt eksempel på forkert pensionsbeslutning er, at mange mennesker ud fra en misforstået risikobetragtning foretrækker ratepension fremfor en livsvarig pension. Deres argument for at vælge ratepensionen er følgende: Hvis jeg vælger en livsvarig pension og dør dagen før jeg går på pension, er hele min indbetaling spildt. Pengene går i andres lommer”. Det er formelt set rigtigt, men irrelevant. Ved at vælge en livsvarig pension har man sikret sig, at man har en månedlig indkomst, så længe man lever. Selv om man bliver 100 år, får man hver måned penge. Man kan bruge sin månedlige indkomst uden større overvejelser. For personen med ratepensionen er spørgsmålet meget mere kompliceret. Han skal hele tiden overveje, hvor længe han forventer at leve. Bestemmer han sig til at leve sundere og tabe 5 kg. stiger sandsynligheden for et langt liv, og han bør derfor sætte sit månedlige forbrug ned. Ved at vælge en livsvarig pension indgår man et væddemål med de øvrige medlemmer af pensionskassen, hvor man vædder på, at man lever længe. Hvis man vinder væddemålet og lever længe, får man glæde af sin gevinst. Hvis man dør tidligt, har man tabt væddemålet, men hvad gør det? Man har ikke brug for penge, når man er død.

Der kan være gode omkostningsmæssige argumenter for at vælge ratepension, og der kan være gode argumenter for at sikre sine efterladte en vis sum, men det ændrer ikke ved, at det ud fra en risikomæssig tankegang er hensigtsmæssigt med en livsvarig pension, så man véd, at man ikke får økonomiske problemer, hvis man bliver meget gammel.

 

Hvad kan du gøre?

Du skal være forsigtig med at tro, at fordi du har en lang uddannelse og erhvervserfaring, er du også en god privatøkonom. Man får ikke dyb viden om privatøkonomi ved at læse Børsen og Penge og Privatøkonomi, og stor viden om erhvervsøkonomi giver ikke nødvendigvis stor indsigt i privatøkonomi.

Du skal også være forsigtig med at tro, at ”andre tænker for dig”, dvs. at den pensionsordning, du har fået i forbindelse med dit job, dækker det behov, du har.

Du er nødt til selv at tænke – og at læse.

Vi har skrevet bogen Din Økonomi – en bog om tid og penge med det formål, at du bruger mindre tid på din økonomi, at du sparer/tjener en del penge og endelig, at du løber de rigtige risici. Endvidere skulle du gerne få et analyseapparat, der gør, at du med større indsigt kan afvise en stor del af alle de produkter og al den rådgivning, som du får tilbudt fra den finansielle sektor (som omfatter både pensionssektoren, forsikringssektoren, banksektoren og realkreditsektoren). Et gammel kinesisk ordsprog siger som bekendt: “Giver du en mand en fisk, har du givet ham mad for én dag. Lærer du ham at fiske, har du sikret ham mad resten af livet.” Denne bogs formål er at lære dig at klare dig uden at lytte til rådgivere.

Der er håb for alle, men nok mindst for den selvglade amatør. Han er den, som det er vanskeligst at hjælpe, simpelthen fordi hans selvtillid er for stor. Som der står i Bibelen: “Ser du en mand, der er vis i egne øjne, er der mere håb for en tåbe end for ham.” (Ordsprogenes Bog, 26. kapitel, vers 12).

 


 

Michael Møller og Niels Christian Nielsen er begge professorer på Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. De udkom i august med en ny og omarbejdet udgave af bogen ”Din Økonomi – en bog om tid og penge”, som første gang udkom i 2005. Akademisk Forlag.

 

Din okonomi en bog om tid og penge

Er det tid til et serviceeftersyn af din privatøkonomi? ‘Din økonomi’ gennemgår på seriøs – og humoristisk – vis de forskellige økonomiske problemstillinger, enhver privatperson kommer ud for, uanset om man er studerende eller har været mange år på arbejdsmarkedet. Der gives gode råd både til den meget erfarne og til den uerfarne.