Romaner

Sneak preview: Dansk debutroman om en voldsom opvækst

I starten af august udkommer danske Sebastian Bunes rørende og voldsomme debutroman, “Min familie”. Romanen giver et følsomt indblik i hverdagen hos en udsat familie og skildrer, hvordan et barn klarer sig på trods.

“Min familie” følger Jonathan, som vokser op i 90’ernes Danmark sammen med sin mor, sin afroamerikanske stedfar Leon og halvbroren James. Den usædvanlige familie mødes af omverdenen med fordomme og berøringsangst, og mens Leon udadtil er charmerende er han sammen med familien ekstremt lunefuld – og voldelig.

Vi følger Jonathan og hans familie gennem flytninger, skadestuebesøg, krisecentre, retssager og skilsmisse – men hører også om de gode øjeblikke: om at sidde bag på morens cykel under en rolig stjernehimmel, om film og pizza, musik og basketball – og om oaserne af tryghed hos bedsteforældrene og Jonathans far. Og ikke mindst om Jonathans kærlighed til halvbroderen James, som bliver grunden til, at han bliver.

Herunder kan du læse med i bogens anslag; en scene, som sætter rammen om Jonathans hverdag og beskriver de grundlæggende dynamikker i hans barndomshjem: mellem moderen og stedfaderen – og mellem barnet og de voksne.


Uddrag fra Min familie

Leon passer mig alene, og han slukker lyset udefra.

Jeg råber:

”Nej!”

Jeg ved ikke, om han kan høre mig, så jeg hopper ned fra brættet for at komme ud og er ved at falde i mine natbukser. Jeg skynder mig at trække dem op. Badeværelset er koldt, og det eneste lys kommer fra en tynd, hvid sprække under døren. Der er ingen vinduer. Døren er låst.

Jeg kan høre ham gå rundt i stuen, som om jeg ikke er her.

”Moar!”

”Mommy er her ikke,” siger han pludselig fra den anden side af døren.

Jeg bliver stående.

”Kan du høre mig, boy?”

Jeg ved ikke, om han vil ind.

”Vil du ikke lukke mig ud?”

Jeg kan ikke længere holde mig tilbage.

”Luk mi-ig nu u-ud!” hulker jeg.

”Vær stille!” råber han.

Jeg står som frosset fast til det kolde gulv med hænderne på døren. Det er den eneste flade, der ikke er kold at røre ved. Jeg tør ikke bevæge mig, og pludselig kan jeg mærke en varme i mørket. Den fylder mine ben og giver mig styrke, men det varer kun et øjeblik. Jeg har tisset i mine natbukser. Det våde stof mod huden gør mørket endnu mere skræmmende. I det samme kan jeg høre hoveddøren gå op. Jeg banker på døren så hårdt, jeg kan.

”Luk mig ud!”

Jeg tumler ud i alt det hvide.

”Leon, hvad laver du?” kan jeg høre hende sige.

”Det var bare for sjov, Hanna.”

Mor kigger skiftevis på ham og mig.

Jeg gemmer mig i hendes store, røde frakke og kan næsten ikke få vejret.

”Sorry, baby, jeg vidste ikke, han ville blive så bange,” siger Leon.

”Det må du aldrig gøre igen,” siger hun til ham og bærer mig ud i køkkenet. ”Kom her, Åberg, se hvad der er i posen.”

Hun kalder mig tit Alfons Åberg. Indtil nu har det bare været mor og mig, ligesom Alfons Åberg er alene med sin far.

Mor løfter øjenbrynene. Det er trøfler. Jeg elsker trøfler.

”Come here, boy, come dance,” siger Leon.

Han skruer op for radioen, som spiller Mr. Swing King.

Jeg tapper med foden i gulvet.

”Se, Hanna. Drengen har rhythm,” siger han og griner.

Vi griner alle sammen.


Læs mere og forudbestil debutromanen “Min familie” her.

Sebastian Bune (f. 1985) bor og arbejder i Aarhus. “Min familie” er hans debutroman.