Krimi

Hvad blev der af de her piger?

foto
En sand historie om et foto af to piger på Københavns Hovedbanegård har inspireret Lone Theils.

Politiet fandt billedet af de to piger i 1979 i seriemorderen Rodney Alcalas lagerrum i Seattle. Billedet er taget på Københavns Hovedbanegård, og derfor bad amerikansk politi deres danske kolleger om at offentliggøre billedet for at finde ud af, hvad der var sket med de to piger. Det er en sand historie, og man skal være lavet af børstet stål, hvis ikke hårene i nakken rejser sig ved tanken. Sådan havde journalist Lone Theils det også, da hun læste efterlysningen i danske aviser. Og så begyndte der at rumstere en historie i hovedet på hende – en historie om to danske piger, som forsvinder på Englandsbåden i 1985. Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert, som har tilhørt en britisk seriemorder, og den danske journalist Nora Sand begynder at afdække de to pigers skæbne.

Pigerne fra EnglandsbadenNora Sand bor og arbejder i London – lige som Lone Theils selv, der er korrespondent for Politiken.

For et år sendte Lone Theils sit færdige manuskript til mig – vi har gået i klasse sammen på Journalisthøjskolen midt i halvfemserne. Jeg læste det og skyndte mig at vise det til forlagets redaktionschef på dansk skønlitteratur, Sune De Souza Schmidt-Madsen. Få dage efter sad Sune og jeg på en indisk restaurant i London og fortalte Lone, hvor meget vi havde lyst til, at hendes bog, Pigerne fra Englandsbåden, skulle udkomme lige netop på Lindhardt og Ringhof.
I dag fredag den 20. marts udkommer den så, og i morgen gæster Lone Theils Krimimessen i Horsens som forfatterdebutant. Det er næsten lige så spændende som hendes bog.

Hvad der blev af pigerne på billedet fra Københavns Hovedbanegård, og hvad der er sket med pigerne i Lone Theils bog, skal ikke afsløres her …

Du kan læse den sande historie om fotoet hos Berlingske her:
www.b.dk/verden/amerikansk-seriemorder-havde-billeder-fra-koebenhavn#

Og du kan læse første del af Pigerne fra Englandsbåden helt gratis lige her