Børnebøger, Fagbøger, Mad og drikke, Madværkstedet
comment 1

Pandekager s’more style

2

De fleste elsker pandekager – men de ingen elsker dem så højt som Rasmus Klump. Han spiser nemlig pandekager morgen, middag og aften, og det er lige til at blive misundelig på. Derfor har Louisa Lorang ladet sig inspirere af den elskede børnefigur og skrevet en skøn kogebog med opskrifter på pandekager – både de sunde og de syndige af slagsen.

Er du også i pandekage-humør? Vi giver dig opskriften på nogle ekstra syndige af slagsen. Perfekt som fredagsdessert på de her grå og kolde efterårsdage eller som et hyggeligt køkkenprojekt for hele familien.


Pandekager s’more style

Det her er over-the-top af snask og ballade! Dyk ned i snaskede, bløde skumfiduser, gennem en sø af sød chokoladesauce for at finde dine pandekager! Det er eventyr på tallerkenen– og det er meget sødt. Så du skal kun servere disse for rigtige sukkergrise.

-> Leder du efter en sundere version? Få opskriften på spinatpandekager her!

smores

Til 4-6 personer

Pandekager:
200 g hvedemel
50 g sukker
Korn af en halv stang vanilje (eller 1 tsk. vaniljepulver)
1 spsk. bagepulver
1 nip salt
2 mellemstore æg
50 g smeltet smør
3 dl mælk
lidt smør til panden

S’more-fyld:
100 g mælkechokolade
100 g skumfiduser
1 dl mælk
12-18 store skumfiduser

Pandekager

Bland mel med sukker, vaniljekorn, bagepulver og salt.

Pisk æg, smeltet smør og mælk sammen. Pisk melblandingen i æggemassen, og pisk, til det hele er samlet. Smelt lidt smør på en slip let-pande. Varm panden op, og tør smørret af med køkkenrulle.

Steg 2-4 sm., tykke pandekager p. den varme pande ad gangen, 18-20 styk i alt. Steg ved middel varme, så pandekagerne ikke brænder på. Vend dem, og steg dem færdige på den anden side.

S’more style

Tænd ovnen på 200 grader med grilleffekt.

Læg 3-4 små pandekager i en lille, ovnfast pande eller fad. Smelt mælkechokolade, mælk og skumfiduser over svag varme i en gryde.

Hæld det på pandekagerne, og top til sidst med 3 store skumfiduser.

Sæt panden i den varme ovn, og grill skumfiduserne. Hold øje med dem!

Det tager ikke mere end 1 minuts tid, så er skumfiduserne gyldne og bløde.

Server straks pandekagerne!


Pandekager i stakkevis af Louisa Lorang

116098_Pandekagebog-Cover.indd

Pandekager i stakkevis er en super hyggelig kogebog for hele familien. Både når der skal smages og bages. Og hvis du og din familie ligesom Rasmus Klump kunne spise pandekager dagen lang, kan I finde opskrifter til både morgen, middag og aften. Til hverdag og til fest. For i denne bog får du opskrifter på alle de pandekager, du kan drømme om. Her er både de søde, de sunde, de tynde, de tykke og de stærke. 40 opskrifter, inspireret af al verdens køkkener.

-> Køb bogen hos din lokale boghandler eller online her.

About Lindhardt og Ringhof

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.

1 Comment

  1. Pingback: Grønne spinatpandekager med chorizo - Forlagsliv | Lindhardt og Ringhof

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *