Madværkstedet

Opskrift: Æble-muffins fra Den store amerikanske kogebog

Opskrift: Æble-muffins fra Den store amerikanske kogebog

“Hvad er der i opskriften?”, spurgte min mand. “De smager meget bager-agtige…”. Jeg er selv storforbruger af Lagkagehusets muffins. Men når det kun tager 20 minutter at lave disse her, så er der vist ingen undskyldning længere. Jeg er vild med Den store amerikanske kogebog. Den har hermed indtaget vores køkken. Kærlig hilsen Maiken fra Lindhardt og Ringhof.

DALEN VAR INDHYLLET I en gylden og silkeagtig varme. Bilen kørte så hurtigt, den kunne, ned ad vejen langs floden Wenatchees krusende vande. Foran lå de rå Cascades, hvis savtakkede toppe stod lodret op fra dalen, eller sådan så det i hvert fald ud. Følg en hvilken som helst af disse små kløfter, der så finurligt åbner ud i den smalle dal, og så befinder man sig pludselig i æblelandet. Igennem byen Cashmere, Washington, og videre op ad en stejl og kroget vej, til te-aftalen med Mrs. Kenneth Bixler.

Fern og Kenneth er æbledyrkere. De har 45 ha med røde og grønne Delicious-æbler og nogle få Winesaps. Fern er Kenneths højre hånd – hun styrer regnskaberne, betaler hjælperne, skriver brevene og holder i det hele taget hele forretningen i lige så god form som den hjemlige husholdning. Hun kendte til æbledyrkning allerede inden, hun blev gift. Hendes far, der var plantageejer, døde det år, Fern afsluttede college, og så tog hun hjem for at hjælpe med at drive familieforretningen.

Efter det næste sving på vejen står Fern og venter. Hun er slank, blond, solbrændt, så gylden og silkeagtig som selve dagen. „Så er der te og muffins.“ Fern viste vej. „Lad os spise på terrassen.“ Og sikke en udsigt! Det rustikke hus er bygget ind i bjergsiden. Der er langt over 100 meter ned til bunden af dalen. Og snart efter sippede jeg te og nød de æble-muffins, der var bagt alene for min skyld. Solen var på vej ned og nippede til bordkanten. På et tidspunkt strejfede en stråle endda kurven med muffins.

_

Skærmbillede 2015-11-01 kl. 21.27.13

9 mellemstore eller 12 små muffins

250 g hvedemel
200 g sukker
13⁄4 tsk bagepulver
1⁄2 tsk revet muskatnød
1 stort pisket æg
1⁄2 dl mælk
3⁄4 vegetabilsk olie 2 revne æbler
1 spsk stødt kanel
50 g smør, smeltet

Forvarm ovnen til 200°C og smør en muffin­form og drys den derefter med lidt mel.

Bland mel, sukker, salt, bagepulver og muskatnød i en stor skål. Bland æg, mælk og olie i en mellemstor skål. Lav en fordybning i melblandingen og hæld æggeblandingen i. Rør dejen, indtil den lige hænger sammen. Tilsæt de revne æbler. Hæld smørret i muffin­ formene og fordel dernæst dejen deri. Bag kagerne i 20-­25 minutter. Brug en stegenål til at tjekke, om de er gennembagt.

Bland den sidste 120 ml sukker og kanel i en lille skål. Lad de varme muffins køle af i formen på en bagerist i 5 minutter, hvorefter de vendes ud på bageristen. Pensl dem med smeltet smør og dyp dem derefter i sukker­ kanelblandingen. Server dem, mens de er varme.

Skærmbillede 2015-11-01 kl. 21.32.45

Her finder du link til online boghandlere >

Udkommer 6/11 2015.

den store amerikanske kogebog

Opskrift: Æble-muffins fra Den store amerikanske kogebog