Krimi

2017: de nye nordiske krimier

Der er masser af nordic noir at kaste sig over dette forår. Uhyggeligt spændende historier med psykopatiske skurke bliver ved med spire frem af den nordiske muld, og 2017 byder sjalfklart på nye krimier, der vil få dig til at læse hele natten – eller sove med lyset tændt. Her har vi fundet 5 af de stærkeste.

1. Hævn af Yrsa Sigurðardóttir

nye nordiske krimier fra yrsa

Hævn” er Nordic Noir, når det er bedst! En 8-årig pige, der en efterårsdag forsvinder fra sin skole, efterlyses af politiet. En teenagers mærkelige spådom dukker op i en tidskapsel, der blev forseglet og gravet ned 10 år tidligere, og i kølvandet på dette finder nogle frygtelige begivenheder sted i Reykjavik. Politiet er på bar bund.

Dette er andet selvstændige bind i den islandske krimidronning Yrsa Sigurðardóttirs serie om makkerparret Huldar og Freyja – efterforskeren og børnepsykologen, som mødte hinanden under efterforskningen på en stribe makabre kvindemord i seriens første bog, “DNA“.


2. Atten grader minus af Stefan Ahnhem

stefan-ahnhem krimier

Atten grader minus” af svenske Stefan Ahnhem er en isnende spændende krimi om identitetstyveri og jagten på en bestialsk og kynisk morder.

“Atten grader minus” er tredje selvstændige bind i serien om Fabian Risk, som Nordisk Film for længst har sikret sig filmrettighederne til. Læs mere om Stefan Ahnhem og Fabian Risk-serien 

Udkommer 30. marts 2017. Køb bogen hos din boghandler eller på lindhardtogringhof.dk


3. Ligblomsten af Anne Mette Hancock

Ligblomsten

Anne Mette Hancock er uden tvivl årets mest populære krimidebutant. Hun har ligget på bestsellerlisterne i månedsvis med Ligblomsten – en skarp krimi om hævn, tilgivelse og retfærdighed.

4. 87 sekunder af Lone Theils

87sekunder

P1 har lavet otte radioudsendelser, hvor Lone Theils researcher til sin krimi 87 sekunder for åben mikrofon. Dørene ind til forfatterens værksted er åbnet, så man kan høre, hvordan en kriminalroman bliver til.

Krimien er ikke en del af Lone Theils’ serie om Nora Sand (som vi også kan anbefale).

Sandgrav af Helene Tursten

helene-tursten

“Sandgrav” er anden, selvstændige del i svenske Helene Turstens nye, anmelderroste krimiserie om Embla Nyström.

En kold decemberdag forsvinder den ni-årige Amelie sporløst, da hun er på vej hjem fra skole. Kriminalinspektør Embla Nyström og hendes team sættes på sagen, og mistanken rettes mod en stille og indadvendt teenager. Men da en politibetjent findes død og en eksplosionsbrand kort tid efter hærger en lade, begynder Embla at tro, at der ligger andre og større kræfter bag. Er der en seriemorder på fri fod, og vil det lykkes politiet at finde Amelie i live?

“Forsvundne børn, en død politibetjent, og mordbrand er bare nogle af ingredienserne i denne handlingsmættede fortælling fra Strömstad. Det hæsblæsende tempo og det autentisk persongalleri gør Sandgrav til en forrygende krimi.” – Litteratursiden