CarlsenPuls Young Adult-romaner

Ny udgave af én af de helt store YA-klassikere: Twilight er tilbage!

Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog

Da Stephenie Meyer debuterede med Twilight, blev bøgerne nogle af de mest populære i YA-litteraturen. Det er nu ti år siden den første film kom i biograferne, og nu kan du snart læse bøgerne på ny eller for første gang i nye udgaver.

Uventet succes tog læserne med storm

Ingen kunne have forudset succesen, der ventede Stephenie Meyers bøger, da den første udkom i 2005. Serien tog for alvor fart, da den første film udkom tre år efter. Serien har solgt mere end 155 mio. eksemplarer på verdensplan, og startede også en bølge af bøger og film om vampyrer og andre overnaturlige væsener.

Historien om pigen Bella, der flytter til en lille by, hvor hun møder den mystiske Cullen-familie og forelsker sig i drengen Edward. Men Edward og hans familie er ikke som de andre elever. De er nemlig ældgamle vampyrer. Edward må kæmpe med sin kærlighed til Bella og trangen til at drikke hendes blod. Selvom historien efterhånden har en del år på bagen, finder bøgerne stadig læser i dag.

“Og så forelskede løven sig i lammet …” mumlede han. Jeg så væk for at skjule min lykke over ordet.
“Et rigtigt dumt lam,” sukkede jeg.
“Og en syg, masochistisk løve.”

Tilbage på bogreolerne

For at markere at den første film havde premiere for 10 år siden, blev den i to dage vist i adskillige biografer i USA, så fans igen kunne vende tilbage til nostalgien i Forks. Selvom filmene ikke fik samme særvisning herhjemme, kan vi heldigvis stadig nyde godt af historien. Både som film og som bog, og i 2019 kan du finde bøgerne i nye og lækre CarlsenPuls-udgaver. Twilight-serien en YA-klassiker, der hører hjemme i enhver bogreol.

Læs mere om Tusmørke

Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog
Foreløbig forside

Bella Swan er flyttet til Forks, en våd og tåget soveby omgivet af store skove i staten Washington.

Hun forventer ikke andet end regn og kedsomhed, men da hun møder den gådefulde Edward Cullen, tager hendes liv en spændende og skræmmende drejning.

Indtil nu har Edward kunne holde sin vampyr-identitet hemmelig i det lille samfund, men nu kan ingen vide sig sikker. Især ikke Bella.

 

Læs mere om Nymåne

Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog
Foreløbig forside

Det vigtigste for Bella Swan er hendes kærlighed til vampyren Edward Cullen. Uheldigvis er deres forhold netop ved at koste Bella livet, og som følge deraf beslutter Edward at forlade hende og rejse væk med sin familie. Og Bellas verden falder sammen.

Langsomt vender hun tilbage hverdagen, og det er takket være venskabet med Jacob Black. Sammen med ham opsøger Bella vilde og farlige situationer for at føle sig i live – samtidig med at hun forsøger at håndtere Jacobs følelser for hende, men hun kan ikke glemme Edward.

Læs mere om Formørkelse

Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog
Foreløbig forside

Seattle bliver hærget af en række mystisk drab, en ondskabsfuld vampyr fortsætter sit hævntogt, og Bella befinder sig midt i det hele. Samtidig bliver hun tvunget til at vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob, velvidende at hendes beslutning kan sætte ny ild i den endeløse kamp mellem vampyrer og varulve.

Hendes dimission nærmer sig også med hastige skridt, og hun står over for endnu et valg: Liv eller død? Men hvad er død? Og hvad er liv?

 

Læs mere om Daggry

Stephenie Meyer, Twilight, Twilight sagaen, YA, young adult, vampyr, kærlighed, ungdomsbog
Foreløbig forside

Efter de foregående års turbulente begivenheder ser det endelig ud til, at Bella er på vej mod det liv, som hun ønsker sammen med Edward. Han har nemlig indvilliget i, at gøre hende til vampyr, når først de er blevet gift, men ægteskabet og transformationen udfordrer venskabet med varulven Jacob Black, der stadig har følelser for Bella.

Bryllupsrejsen giver dog uventede komplikationer, og inden længe trækkes fronterne op til krig …