CarlsenPuls Young Adult-romaner

Og havet var vores himmel vender vores forestillinger om verden på hovedet

Og havet var vores himmel, Patrick Ness, YA, Young adult, Monster

Og havet var vores himmel, Patrick Ness’ første illustrerede roman siden bestselleren Monster, udkommer på dansk hos CarlsenPuls.

En fascinerende roman af YA-mesteren Patrick Ness

Da Monster udkom i Danmark i 2015 var det til blændende anmeldelser og begejstrede læsere. Siden har forfatteren begejstret læsere verden over med sine altid unikke og meget forskellige fortællinger som fx Release og Vi andre bor her bare – og ikke mindst med den snart filmaktuelle trilogi Chaos Walking, som også udkommer hos CarlsenPuls. Nu kommer også den smukt illustrerede YA-roman Og havet var vores himmel. 

“Jeg mener oprigtigt talt, at Patrick Ness er en af de allerstærkeste fortællere på den internationale YA-scene,” fortæller forlagschef Christian Bach. “Hans evne til at overraske læserne ved hver eneste nye roman er fuldstændig uovertruffen, hans evne til at få os til at tænke over alt det, vi tror, vi ved, og hans talent for at bygge stærke karakterer – uanset om det er et takstræ-monster, en ung mand eller en kaskelothval – har jeg sjældent set lige. Og så er der lige hans sprog … den mand får en roman til at lyde som det rene poesi. Man bliver simpelthen forelsket i ordene.”

Se også: Læs de første kapitler af Og havet var vores himmel lige her.

Nyfortolkning af klassikeren Moby Dick

I historien møder vi kaskelothvalen Bathsheba. Bathsheba og de andre hvaler lever og ånder for at jage. De kæmper en endeløs kamp mod mennesket. Sådan har det altid været, sådan vil det altid være. Men en dag – da de angriber et af menneskenes skibe – finder de ikke blot det sædvanlige bytte. De finder et menneske, som bærer på den største hemmelighed af alle, og for første gang kommer hvalerne på sporet af ham – monsteret, myten, djævelen selv … Nu påbegynder den ultimative jagt på det onde, og når den er forbi, vil verden være forandret for altid.

Og havet var vores himmel er en ambitiøs fortælling, som ryster vores forestilling om alt fra krig og religion til flygtningedebat og menneskets natur. Rovina Cai har skabt de kraftfulde og dystre illustrationer, og resultatet er en sælsom, fascinerende og utroligt smuk bog,” fortæller Ness’ danske redaktør, Louise Bylov.

Og havet var vores himmel er en fortælling om den klassiske kamp mellem det gode og det onde – mellem naturen og mennesket. Fortællingen er inspireret af klassikeren Moby Dick, men den vender samtidigt alt, hvad vi tænker og tror om verden og og selv, på hovedet.

Se også: 34 illustrationer, 21 blyanter – der er et nyt monster i byen

 


Og havet var vores himmel af Patrick Ness

Patrick Ness, Og havet var vores himmel, bathsheba, YA, Moby dick

Du kan købe Og havet var vores himmel af Patrick Ness online her eller i din lokale boghandel fra den 30. november.

 

 

mm

CarlsenPuls er Danmarks nye YA-forlag. Vi udgiver bøger, som kan mærkes – helt derind, hvor det betyder noget! Vi tror på, at store historier kan ændre verden. For dig, der læser – og for dem, du møder på din vej. Vi udgiver de største, de bedste, de stærkeste og de vigtigste historier. Fordi vi ikke kan lade være.