Krimi Fiktion Klassikere Saga Skønlitteratur

Ny detektivroman med Hercule Poirot i hovedrollen

Ny detektivroman med Hercule Poirot i hovedrollen

Agatha Christie har skrevet over 30 romaner og 50 noveller om den belgiske detektiv Hercule Poirot. Efter forfatterens død har hendes familie specifikt valgt Sophie Hannah til at føre Poirots arv videre, og op til jul udkommer hendes tredje bog i rækken om den elskede Poirot, MYSTERIET OM DE TRE KVARTE.

 

MYSTERIET OM DE TRE KVARTE foregår i 1930’ernes London. Da Hercule Poirot kommer hjem fra frokost en dag, bliver han mødt af en vred kvinde, der venter uden for hans dør. Hun kræver at få at vide, hvorfor Poirot har sendt hende et brev, hvor han anklager hende for mordet på Barnabas Pandy – en mand, som hun aldrig har mødt eller hørt om.

Poirot har heller aldrig hørt om Barnabas Pandy og har ikke anklaget nogen for mord. Rystet går han ind i sit hjem, for blot at opdage, at han har en gæst, der venter på ham – en mand, som også hævder at have modtaget et brev fra Poirot samme morgen, hvori han anklages for mordet på Barnabas Pandy.

Poirot spekulerer på, hvor mange flere breve af den slags, der er blevet sendt i hans navn. Hvem har sendt dem, og hvorfor? Og vigtigere endnu: Hvem er Barnabas Pandy? Er han død? Og hvis det er tilfældet, blev han så myrdet? Og kan Poirot finde svarene uden at bringe flere menneskeliv i fare?

Hercule Poirot er en fremragende detektiv, idet han aldrig har flere informationer til sin rådighed end læseren, men han formår alligevel at løse forbrydelsen udelukkende ved at tolke og analysere disse informationer. Med sin usædvanlige logiske sans er Poirot utvivlsomt blevet den mest populære detektiv siden Sherlock Holmes, som Agatha Christie var stærkt inspireret af, hvilket har medvirket til at gøre hende til den mest solgte skønlitterære forfatter nogensinde.

Flere af Agatha Christies bøger om mesterdetektiven Poirot er desuden blevet filmatiseret mange gange, senest sidste år, hvor Mordet i Orientekspressen blev genindspillet med blandt andet Kenneth Branagh, Jenny Depp, Penelope Cruz og Michelle Pfeiffer i hovedrollerne.

Find Mysteriet om de tre kvarte her.

 

_________________________________________________________________________________

Ny detektivroman med Hercule Poirot i hovedrollenSOPHIE HANNAH (f. 1971) er en engelsk digter og forfatter. Hun har udgivet flere digtsamlinger og har blandt andet været nomineret til den engelske T.S. Eliot-pris. Mest kendt er hun dog for sin krimiserie med karaktererne Simon Waterhouse og Charlie Zailer i hovedrollerne. Sophie Hannah har taget arven op fra Agatha Christie og skrevet kriminalromanerne Monogram-mordene, Skæbnesvangert testamente og Mysteriet om de tre kvarte med den populære, belgiske detektiv Hercule Poirot som hovedperson.