Forfatter Trine Bundsgaard har skrevet mere end 30 børnebøger. Hun er aktuel med Blev du til ved et knald?, som er udkommet på Forlaget Carlsen. Her fortæller Trine Bundsgaard om, hvorfor det er vigtigt med en moderne bollebog til børn:
Blev du til ved et knald?” var lige blevet sendt til tryk, da sommerens buldrende debat om børnebogen Sådan får man et barn fra 1971 tog fart. For meget, forargeligt, forbudt for børn var reaktionerne på bollebogen, som er præcis lige så gammel som mig. Jeg må indrømme, at jeg ikke bliver rigtigt forarget af et kik i Per Holm Knudsens bog. Ja, der er tegninger af nøgne mennesker og kønsorganer, men der er intet pornografisk, lummert eller erotisk ved de tegninger. Det er lige så sanseligt, som når to playmobilfigurer ligger oven på hinanden. Og mon ikke det også har været hensigten: At fremstille samlejet nøgternt og ”sagligt” og ikke-mærkeligt.
Jeg tror også, at det har været ambitionen med sproget i bogen dengang, selv om det nok klinger vel direkte i manges ører: ”Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt.”
Vi lever i en nypuritansk tid
Der er mange ting, som er blevet anderledes på de godt 40 år, siden udgivlsen af Sådan får man et barn: Vi er blevet mere snerpede og mindre direkte, når det kommer til kroppen og dens spændende funktioner. Ammebryster og små børn i det modsatte køns omklædningsrum i svømmehallen, kan skabe stor debat. 70’ernes forsøg på at frigøre kroppen er ikke slået igennem – jeg tror godt, vi kan sige, at vi befinder os i en nypuritansk tid, hvor vi tillægger kroppen seksuelle og skumle motiver. Også i omklædningsrummet og under bruseren i svømmehallen.
I 2015 er svaret på, hvordan man får et barn ikke blot historien om mors og fars tur i ægtesengen – for mange børn er resultat af kunstig befrugtning, og familiemønstrene er langt mere mangfoldige end for 40 år siden. Og derfor er insemination, adoption og homoseksuelle familier også en del af historien om, hvordan man bliver til.
”Niller siger, at han er lavet af æg fra sin mor og sæd fra en mand. Han har to mødre, men ikke nogen far.”
”Kunstig befrugtning,” siger Viggo.
”Med frugt?” siger Sofus.
”Ikke noget med frugt,” siger Viggo. ”Nej, i et laboratorium! En sædcelle fra manden kommer ind i et æg, og så kommer det ind i kvindens livmoder. Uden sex.”
”Seks?” siger Viola.
”Ja, altså bolle, hygge, knalde,” siger Viggo. ”Det kan jo hedde så meget. Men det er ikke alle, som får børn af det.”
”Jeg forstår det stadig ikke,” siger Viola. ”Blev jeg til ved et knald?”
Jeg har skrevet Blev du til ved et knald? til de 4-7-årige, fordi det er vigtigt at tale med børn om de ting, de går og tænker over, blandt andet spørgsmål som hvordan blev jeg til, hvor kommer jeg fra.
Blev du til ved et knald?
Jeg synes ikke, at vi skal lade, som om det ikke er pinligt at tale om sex med børn. For det er pinligt. Fordi sex er intimt, lystfyldt og ikke mindst for voksne, kræver det omtanke at snakke om med børn. Der er mange ting børn ikke skal vide om voksnes seksualitet, men nysgerrigheden om egen tilblivelse skal selvfølgelig imødekommes med svar, som børn kan bruge til noget. Også selv om man som voksen må rømme sig lidt undervejs (f.eks. når spørgsmålet: Men har I så bollet tre gange, når I har tre børn? dukker op).
En bollebog til børn skal ikke give alle svar, men være udgangspunkt for samtale og endnu flere spørgsmål og svar. Det er tilladt at grine undervejs, og man skal ikke være blind for, at vokabulariet, som er forbundet med seksuel omgang, er sjovt og interessant. For både børn og voksne. Der er saft og kraft i ordene i bogen og den sproglige fest er oplagt at bruge til at vise, at sex faktisk er en sjov og interessant del af menneskets liv. I Blev du til ved et knald? er det lillesøster Lise, som fører an med de frække ord, som hun samtidig har lidt svært ved at holde styr på. Måske det også kan udløse en snak om, hvad man kan sige hvor og hvornår. Dér har vi forskellige grænser – og som mormoren i bogen siger: ”Man kan også sige elske.” Det er bare ikke helt så skægt.
Første side i Trine Bundsgaards bog “Blev du til ved et knald?”
Sjovt og også lidt frækt
De nøgne mennesker er næsten fraværende i Blev du til ved et knald?, men der er sanselighed i Zarah Juuls streg – og et grundigt kig på illustrationerne vil afsløre et væld af dyr, som parrer sig. I de første skitser var det kun kaniner, men undervejs greb det om sig. Fordi det er sjovt og også lidt frækt.
God fornøjelse med bogen og med de sjove samtaler derhjemme 🙂
Trine Bundsgaard
—
På Forfatterweb kan du læse mere om Trine Bundsgaards forfatterskab.
Blev du til ved et knald? er en humoristisk og direkte billedbog for de 4-7-årige, om hvordan man får børn.
Forfatter Trine Bundsgaard har skrevet mere end 30 børnebøger. Hun er aktuel med Blev du til ved et knald?, som er udkommet på Forlaget Carlsen. Her fortæller Trine Bundsgaard om, hvorfor det er vigtigt med en moderne bollebog til børn:
Blev du til ved et knald?” var lige blevet sendt til tryk, da sommerens buldrende debat om børnebogen Sådan får man et barn fra 1971 tog fart. For meget, forargeligt, forbudt for børn var reaktionerne på bollebogen, som er præcis lige så gammel som mig. Jeg må indrømme, at jeg ikke bliver rigtigt forarget af et kik i Per Holm Knudsens bog. Ja, der er tegninger af nøgne mennesker og kønsorganer, men der er intet pornografisk, lummert eller erotisk ved de tegninger. Det er lige så sanseligt, som når to playmobilfigurer ligger oven på hinanden. Og mon ikke det også har været hensigten: At fremstille samlejet nøgternt og ”sagligt” og ikke-mærkeligt.
Jeg tror også, at det har været ambitionen med sproget i bogen dengang, selv om det nok klinger vel direkte i manges ører: ”Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt.”
Vi lever i en nypuritansk tid
Der er mange ting, som er blevet anderledes på de godt 40 år, siden udgivlsen af Sådan får man et barn: Vi er blevet mere snerpede og mindre direkte, når det kommer til kroppen og dens spændende funktioner. Ammebryster og små børn i det modsatte køns omklædningsrum i svømmehallen, kan skabe stor debat. 70’ernes forsøg på at frigøre kroppen er ikke slået igennem – jeg tror godt, vi kan sige, at vi befinder os i en nypuritansk tid, hvor vi tillægger kroppen seksuelle og skumle motiver. Også i omklædningsrummet og under bruseren i svømmehallen.
I 2015 er svaret på, hvordan man får et barn ikke blot historien om mors og fars tur i ægtesengen – for mange børn er resultat af kunstig befrugtning, og familiemønstrene er langt mere mangfoldige end for 40 år siden. Og derfor er insemination, adoption og homoseksuelle familier også en del af historien om, hvordan man bliver til.
Jeg har skrevet Blev du til ved et knald? til de 4-7-årige, fordi det er vigtigt at tale med børn om de ting, de går og tænker over, blandt andet spørgsmål som hvordan blev jeg til, hvor kommer jeg fra.
Blev du til ved et knald?
Jeg synes ikke, at vi skal lade, som om det ikke er pinligt at tale om sex med børn. For det er pinligt. Fordi sex er intimt, lystfyldt og ikke mindst for voksne, kræver det omtanke at snakke om med børn. Der er mange ting børn ikke skal vide om voksnes seksualitet, men nysgerrigheden om egen tilblivelse skal selvfølgelig imødekommes med svar, som børn kan bruge til noget. Også selv om man som voksen må rømme sig lidt undervejs (f.eks. når spørgsmålet: Men har I så bollet tre gange, når I har tre børn? dukker op).
En bollebog til børn skal ikke give alle svar, men være udgangspunkt for samtale og endnu flere spørgsmål og svar. Det er tilladt at grine undervejs, og man skal ikke være blind for, at vokabulariet, som er forbundet med seksuel omgang, er sjovt og interessant. For både børn og voksne. Der er saft og kraft i ordene i bogen og den sproglige fest er oplagt at bruge til at vise, at sex faktisk er en sjov og interessant del af menneskets liv. I Blev du til ved et knald? er det lillesøster Lise, som fører an med de frække ord, som hun samtidig har lidt svært ved at holde styr på. Måske det også kan udløse en snak om, hvad man kan sige hvor og hvornår. Dér har vi forskellige grænser – og som mormoren i bogen siger: ”Man kan også sige elske.” Det er bare ikke helt så skægt.
Sjovt og også lidt frækt
De nøgne mennesker er næsten fraværende i Blev du til ved et knald?, men der er sanselighed i Zarah Juuls streg – og et grundigt kig på illustrationerne vil afsløre et væld af dyr, som parrer sig. I de første skitser var det kun kaniner, men undervejs greb det om sig. Fordi det er sjovt og også lidt frækt.
God fornøjelse med bogen og med de sjove samtaler derhjemme 🙂
Trine Bundsgaard
—
På Forfatterweb kan du læse mere om Trine Bundsgaards forfatterskab.
Andre læste også: