Fagbøger Historie

Ny bog om Færøerne af forfatteren, der gav Bagmandspolitiet baghjul

Færøerne, Charlotte Langkilde,

Charlotte Langkildes forfatterskab har været præget af research og gravearbejde i  arkivskuffer. Ja faktisk så meget, at hun opklarede forhold, som end ikke Bagmandspoltiet var på sporet af. Graveekspertisen har hun taget med sig i forbindelse med hendes nye bog om Færøerne.

 

Endnu engang har Charlotte Langkilde dykket dybt ned i arkiverne i forbindelse med sin ny bog Færøerne, der kaster lys over den opsigtsvækkende historie om Færøernes udvikling til en moderne nation.

Charlotte Langkilde

Gravearbejdet er en essentiel del af Charlotte Langkildes forfatterskab, der i år 2013 udgav den anmelderroste bestseller Bedraget Sagen om Nordisk Fjer. Bogen blev rost af anmelderne og endte med at blive indstillet til adskillige priser, men det helt særlige ved udgivelsen var dog noget andet.
Charlotte Langkilde havde nemlig brugt hele 13 år på at finde frem til hver en detalje og information i bogen.

Det resulterede i helt enestående fund.
Undervejs i processen opklarede forfatteren forhold, som selv ikke Bagmandspolitiet havde gennemskuet.

Arkivrejse tur-retur

Efterfølgende begav Charlotte Langkilde sig endnu engang på en rejse i arkiverne og skrev den ligeledes roste biografi Oluffa – Fra Færøerne til Brandts Klædefabrik, der var fortællingen om datteren til den danske amtmand Carl Emil Dahlerup, der var med til at gøre Færøerne til et moderne samfund.

Denne researchproces sendte hende på sporet af forholdet mellem Færøerne og Danmark, der til tider har haft et brydningsfuldt samarbejde, samt en historie fyldt med myter og falske historier, som forfatteren kunne begrave sig i.

Danmark og Færøerne – fælles og fjender

I mere end 600 år har Danmark og Færøerne delt skæbne, men undersøgelser viser, at omkring 30% af den færørske befolkning i dag ønsker at øerne blev løsrevet fra Danmark.

Færøerne, Danmark, Carl Emil Dahlerup, historie, fagbogFærøerne – En moderne nation fødes tager dig tilbage til den dramatiske tid for rigsfællesskabet. En tid hvor øerne på kort tid gik fra at være et nærmest middelalderligt samfund med klipfisk og århundreders isolation fra omverden til at blive en moderne nation.

Carl Emil Dahlerup, 1849, Færøerne

I midten af det hele stod amtmand Carl Emil Dahlerup, der i 1849 møder et afskåret, ludfattigt og tyndtbefolket samfund, som stort set var ukendt i Danmark. Ved fælles indsats skulle det tage omkring ti år, at få gennemført store reformer, som medførte dramatiske konfrontationer på øerne. Gamle magtbaser stod for fald, og bølgerne gik højt i perioden.

Færøerne – En moderne nation fødes er en gennemarbejdet og aldeles velresearchet fortælling om den virkelige historie om det danske herredømme på Færøerne.

 


 

Færøerne, Charlotte LangkildeFærøerne – En moderne nation fødes er historien om en dramatisk tid, da Færøerne dukkede frem af århundreders isolation og på få år blev forvandlet til en moderne nation.

Køb Færøerne – en moderne nation fødes i din nærmeste boghandler eller online her

 

Det var amtsmanden Carl Emil Dahlerup, der stod i midten af udviklingen. Han kom til øerne i 1849 direkte fra Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Mødet med Færøerne var et møde med et ludfattigt og tyndtbefolket samfund, der var afskåret fra omverdenen og udviklingen, og som var stort set ukendt i Danmark.


Læs mere om Charlotte Langkildes andre bøger

 

Bedraget, Nordisk fjer, Charlotte Langkilde

Siden 2013 har Bedraget solgt mere end 25.000 eksemplarer. Bogen, som forfatteren brugte 13 år på at researche til, blev desuden rost af de danske anmeldere.

Køb bogen i din nærmeste boghandler eller online her

 

Bedraget er historien om Nordisk Fjer, og den handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen. Den historie fortælles her for første gang.

“Fabelagtig bog … meget spændende og overraskende nem at læse” – JYLLANDSPOSTEN

“En af de bedste erhvervsbøger, jeg nogensinde har læst.” – Kristian Lund, BØRSEN

“Brillant … fremmaner et dirrende og skræmmende billede af magtmenneskets virkemidler” – David Rehling, INFORMATION


Oluffa, Charlotte Langkilde

Oluffa er historien om en markant dansk kvindeskikkelse, der endte som hovedaktionær i Brandts Klædefabrik i Odense. Oluffa Dahlerup Brandt voksede op i fiskerlejet Tórshavn på Færøerne som datter af den danske amtmand.

Køb bogen i din nærmeste boghandler eller online her

 

Ved Søren Christian Brandts tidlige død i 1905 opkøbte Oluffa størstedelen af aktierne i klædefabrikken og styrede den sikkert videre. Hun brugte desuden en stor del af sin velstand på Odenses fattige og på anden form for socialhjælp og var også på den måde forud for sin tid.

“Hiver en usædvanlig kvinde ud af glemslen” – JYLLANDSPOSTEN

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ “Læseværdig og lærerig” – FEMINA