CarlsenPuls Young Adult-romaner

Når drømmen om et forfattermøde bliver til et mareridt

Alt dette er sandt

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det ville være, hvis du blev best friends med din yndlingsforfatter? Ja? Så prøv at forestille dig, at alle de hemmeligheder du fortalte, blev brugt til at skrive en ny bog, uden at du fik det at vide. Lyder det som lidt af et mareridt? Det er virkeligheden for fire venner i Lygia Day Penaflors roman, Alt dette er sandt. 

Fra drøm til virkelighed

Hvem ville ikke gerne hænge ud med sin yndlingsforfatter? Det ville nok være svært overhovedet at få fremstammet noget overhovedet, for det er trods alt din yndlingsforfatter. Miri, Soleil, Penny og Jonah drømmer også om at blive venner med forfatteren, Fatima Ro, og da de til en bogsignering får mulighed for at hænge ud med hende, bryder deres verden langsomt sammen. Fatima Ro er nemlig ikke interesseret i nye venner. Hun er mere interesseret i inspiration til sin næste bog, og her kommer de fire venner ind i billedet.

Perfekt til fans af Riverdale

Glem alt om at binge-watche, for nu skal der binge-læses! Har du læst En af os lyver af Karen M. McManus, og kan du heller ikke få nok af Riverdale? Så er Alt dette er sandt uden tvivl en bog for dig. Den har det hele: Den er spændende fra start til slut, der er masser af fart på og hemmelighederne er mange. Det er en af den slags bøger, der vil få dig til at bide negle af spænding og stjæle din nattesøvn.

Læs mere om Alt dette er sandt

Da fire venner får chancen for at møde forfatteren til deres yndlingsroman, lægger de en plan for at komme helt tæt på hende, men i deres møde med forfatteren sker der noget, der vender op og ned på alting.

De havde aldrig forestillet sig, at deres dybeste hemmeligheder skulle ende i hendes næste bog. Ingen af dem kan helt begribe, hvad der er sket, men en ting er sikkert: Forfatterens næste bog får altødelæggende konsekvenser for de fire venner.

> Tilføj Alt dette er sandt til din Goodreads
> Læs et uddrag af Alt dette er sandt her