Fiktion Amerikanske romaner Bøger til unge

Morderisk kult inspirerede til succesroman

Emma Cline, Pigerne, teenage, YA, Young Adult, Kult, Ungdomsbog, Coming of age story, gruppedynamik

Emma Clines udgangspunkt for den imponerende debutroman Pigerne er tydeligt inspireret af den morderiske Charles Manson-kult i slutningen 1960’ernes Californien.

Men, hvad har gruppedynamik blandt unge piger, og en morderisk kult i 1960’erne tilfælles, og hvorfor skriver man en roman på baggrund af så forfærdelige hændelser, som Manson-familien stod bag? Læs med og få svaret.

Historien om Charles Manson-kulten

I 1967 var Charles Manson en kendt skikkelse i Californiens hippie-miljø i området omkring Haight-Ashbury i Californien. Området var især kendt for dens store forbrug af LSD og andre stoffer blandt de “familier”, der levede i små, isolerede fællesskaber.

Charles Mansons “familie” voksede til mere end 20 personer, mange af dem var helt unge piger og kvinder helt ned til 19 år. Senere har et vidne fra Manson-kulten fortalt, at Charles Manson gav de unge piger en cocktail af LSD og alkohol, så de hele tiden var medgørlige. Ifølge vidnet ville både hun og de andre i familien gøre alt for Manson.

I årene op til 1969 bliver Charles Manson mere og mere ekstrem, og hans dommedagsvision tager form. Han proklamerer overfor sine følgere, at racekrigen “Helter Skelter” vil få verden til at gå under, og at hans “familie” vil kunne træde ud af asken med ham som den nye verdens leder.

For at starte racekrigen opildner Charles Manson medlemmerne af sin familie til at slå ihjel. I juli 1969 dræber tre unge kvinder fra Manson-kulten på henholdsvis 21, 21 og 19 år, sammen med andre medlemmer af Manson-kulten, syv personer, heriblandt den 28-årige og højgravide Sharon Tate.

I retten viser de tre unge kvinder ingen tegn på anger. De synger og griner, og virker slet ikke påvirkede af, at de er tiltalt for overlagt mord. I 1971 idømmes alle medlemmerne af Manson-kulten dødsstraf. I 1972 afskaffer staten Californien dødstraf, og Manson-kultens straffe ændres til fængsel på livstid.

I 2017 dør Charles Manson på et fængselshospital. Alle dømte medlemmer af Manson-kulten sidder stadig i fængsel den dag i dag. Det yngste medlem af Manson-kulten, Leslie Van Houten, har siddet i fængsel i 49 år. Hun blev i 2018 nægtet prøveløsladelse for anden gang.

Manson-kulten som romanens bagtæppe

Selvom Pigerne er løst baseret på Manson-kulten, og de bestialske forbrydelser, der farvede hele den amerikanske sommer i 1969 blodrød, så er det egentlig fokus for romanen de unge kvinders totale indoktrinering.

“Da jeg voksede op i det nordlige Californien hørte jeg rigtig mange historier om Charles Manson – han blev en slags monster under sengen for mig. Jeg forstod ikke helt, at han var i fængsel. Jeg troede, at han stadig boede lige nede om hjørnet. I gymnasiet læste jeg Helter Skelter, The true story of the Manson Murders, og jeg blev  fascineret af de kvinder, der var involveret. De var så unge, og at læse om deres liv, før de mødte Manson … det hele virkede så bekendt.”, har Emma Cline tidligere sagt.

Emma Cline, Pigerne, teenage, YA, Young Adult, Kult, Ungdomsbog, Coming of age story, gruppedynamik

I Manson-kulten blev især tre, helt unge kvinder så opslugte af Charles Manson, at de valgte at slå ihjel for ham. Det er samme grad af manipulation og indoktrinering, der hurtigt møder læseren i Pigerne.

Men ifølge Emma Cline skal kriminaliteten fungere som et bagtæppe for den historie hun gerne vil fortælle, nemlig historien om, hvordan et teenagepige-liv er en skrøbelig, påvirkelig, men samtidig ufattelig stærk kraft.

Dette viser Emma Cline gennem den 14-årige hovedperson Evie.

Når længsel forfører

Pigernes omdrejningspunkt er 14-årige Evie, der bor i Californien og som er ved at dø af kedsomhed. Hendes forældre er blevet skilt og hendes eneste veninde er kun rigtig interessant, fordi hun har en lækker storebror.

Evie er selv overbevist om, at hendes liv er kedeligt, ligegyldigt og uden mening. Indtil hun møder Suzanne, og hendes følge af andre unge piger. De har en anderledes og for Evie tiltrækkende “fuck verden-attitude”, og Evie føler sig draget af dem.

Evie overtales til at tage med ud til den forladte ranch, hvor pigerne holder til, og her møder hun deres utroligt karismatiske samlingspunkt Russell. Før Evie ved af det, finder hun sig selv forgabt i Russell og resten af “familiens” ideologier.

Voldtægt og forbrydelser er bliver bare endnu et skridt på vejen til den accept og endegyldige mening med sit teenagepige-liv, som Evie så desperat leder efter.

Seksuelle overskridelser, og vold, der lurer lige under overfladen bliver en del af Evies tilværelse, og hun fortabes mere og mere i den perverse voldskult.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=qSCymN1BAfc[/embedyt]

“Jeg var ikke så meget anderledes”

I et essay i The Paris Review skriver Emma Cline om sin egen, og måske mange andre unge pigers længsel efter at blive set, blive valgt og få at vide, at de er unikke.

I Pigerne udforsker Emma Cline de mørke sider af denne længsel, og hvad den kan føre med sig, hvis længslen pludselig finder aflad i en figur, der forvrænger kærlighed med manipulation og vold.

Pigerne er med andre ord en stærk og umådeligt tankevækkende debutroman, der med sit urovækkende bagtæppe af længsel, overgreb, mord og vildledt affektion formår at tage læseren med ind i den skrøbelige tilværelse hos en teenager, og ud igen på den anden side hos en voksen kvinde, der ser tilbage på et liv i længslens vold.

Ifølge Emma Cline er romanen samtidig et glimt ind i, hvordan piger evaluerer hinanden på kryds og tværs. Ofte har det intet med konkurrence at gøre, men med kærlighed og magt – to temaer, der spiller en stor rolle i Pigerne.

Emma Cline, Pigerne, teenage, YA, Young Adult, Kult, Ungdomsbog, Coming of age story, gruppedynamik

Du kan købe Pigerne online eller i din nærmeste boghandler.

Bogen fås også som e-bog og lydbog.

  • “Debutroman om venindeskab og forelskelse er plotmæssigt stærk”
  • – Politiken
  • “Pigerne læses som en drømmende pageturner. Man kan let gå til og fra, men man er ikke desto mindre fascineret.”
  • – Weekendavisen