Indefra, Krimi
Leave a comment

Michael Katz Krefeld anbefaler 5 steder på Christianshavn

untitled-design-8-copy

Christianshavn spiller en central rolle i Michael Katz Krefelds krimiserie om Ravn – faktisk er bydelen nærmest en selvstændig karakter. Men hvilke dele af området, vil Krefeld særligt anbefale at man besøger? Læs med her.

Christianshavns kanal. En tur langs bolværket er altid en oplevelse værd. Næsten uanset vejr og vind. Det er her, folk samler sig. Hvor de hygger med enten kaffe, pizza, vin og øl eller bare sidder og nyder udsigten og trafikken på vandet. Med de mange nye cykelbroer er bydelen nu blevet endnu mere forbundet med Indre By.

Vor frelser kirke der med sit snoede gyldne tårn rager op både i bydelen og ikke mindst på bagsiden af alle RAVN-bøgerne. Turen til toppen er ikke for dem med højdeskræk, men kan man overvinde det, så får man ikke en bedre udsigt ud over Christianshavn og resten af byen.

Holmen og B&W. Den gamle flådestation som nu huser både Operaen og et hav af kreative skoler er et besøg værd. Alene for sin arkitektur og kanalerne der omkranser området. Fortsætter man videre ud til B&W området får man en mere rå men også mere autentisk stemning af bydelen. Her kan man stadig opleve minder fra en svunden tid med skibsbyggeri samt gå på opdagelse blandt de gamle pakhuse.

Man kan næsten ikke besøge Christianshavn uden også at have været forbi Christiania. Hvad end man elsker eller hader fristaden, så er det et unikt sted. Hippieånden fra 1968 kan stadig spottes mellem horderne af besøgende turister og hashsælgere (nu i skjul). Gode spisemuligheder.

christiania

Når man så har været bydelens mange gader gennem kan jeg anbefale at man tager en tur med en af kanalrundfartens både. Udover at sejle gennem Christianshavns kanal kan den også fragte dig tilbage til Indre By. Hvis man derimod selv har mod på at tage styringen kan man også leje robåde og begive sig ud på eventyr.


About Lindhardt og Ringhof

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *